Årets (nye) gang i haven: ”Giv lugejernet et hvil og lad hækkesaksen ligge lidt endnu”

Det har ikke været nemt at være haveejer i Danmark i år, hvor vi har haft alt fra hård frost og rekordstor nedbør til begyndende tørke. Trods det ekstreme vejr står vi på tærsklen til årets første sommermåned vejrmæssigt et ret godt sted – i hvert fald set med havens øjne. 

Det konkluderer Louise Møller. Hune r er fagredaktør i Haveselskabet, der er en non-profit forening for haveejere med medlemmer over hele landet, som gennem mere end 150 år har arbejdet for at give haveejerne den nyeste viden om haven. 

Med masser af både sol og regn er der fart på planter og blomster. Både dem, vi har sået og plantet, og dem, som selv har valgt at slå sig ned i vores haver. I juni har haveejerne traditionelt haft travlt med at leve op til gamle huskeregler om at holde haven fri for ukrudt og klippe hækken inden Skt. Hans. Men der er god grund til at lægge de vaner på hylden, anbefaler Louise Møller.

Lad tidsler og brændenælder stå

Både hæk og ukrudt spiller nemlig en stor rolle for biodiversiteten. Ligusterhækkens blomster er fulde af vigtig nektar til insekterne, og derfor bør vi vente med at klippe den til tidligst midt i juli, når den er afblomstret. Af samme grund bør vi også holde igen med at luge alle hjørner af haven. 

”Mange af de blomster, vi i dag kalder ukrudt, er vilde og typisk hjemmehørende arter, som vores insekter har stor glæde af. Det kan være brændenælder, som sommerfuglelarver lever af, eller tidsler, som er en fantastisk god kilde til nektar, når de blomstrer. Alt kan selvfølgelig gøres med måde, for nogle arter spreder sig helt vildt. Men fordi vi traditionelt set har holdt vores haver meget friserede, ligger det dybt i mange af os, at ukrudtsplanter ikke er pæne, og ikke er noget, vi vil have i haven – uanset hvor pæne og gavnlige de så faktisk er, når de blomstrer,” siger Louise Møller og understreger, at man ikke behøver lade alt vildt stå, men at man kan frede nogle hjørner i haven.

”Selvfølgelig er det ikke rart med en tidsel midt i græsplænen, men vokser den i hækken, kan man sagtens lade den stå. Skvalderkål er også en fantastisk insektplante, hvis den får lov at blomstre. Vild kørvel og vild gulerod er eksempler på andre gode, hjemmehørende arter, som vi har tradition for at luge væk. Mange af dem er flotte, hvis man planter dem ind mellem de kultiverede planter. Det har vi netop set nogle af verdens førende havedesignere gøre på Chelsea Flower Show. Flere vilde arter opfører sig som stauder, så man kan vælge at tage udgangspunkt i de planter, man synes er pæne. Det giver et andet udtryk, end vi er vant til, men man kan sagtens holde fast i æstetikken,” siger Louise Møller.

Kombiner 'det vilde' med 'det pæne'

Netop æstetikken har altid været en central del af havedyrkning og er også en stor del af haveglæden for mange mennesker. Derfor giver det ekstra god mening at kombinere ’det vilde’ med ’det pæne’ – og lægge de gamle haveregler på hylden. 

Det ekstreme vejr, som vi har oplevet de seneste år, skal vi forberede os på at se mere til i fremtiden. Derfor anbefaler Haveselskabet, at vi gør vores haver mere robuste. Det gælder om at have mange forskellige planter i haven og netop huske de hjemmehørende arter, som er mere hårdføre, men også om at huske at skabe skygge for både mennesker, dyr og planter og tænke på at samle regnvand op til brug i tørkeperioder. Når vi går i haven nu, er det derfor en god ide at have et forandret klima med i overvejelserne. 

Her får du 5 af Haveselskabets gode gøremål i haven i juni:

1 Dæk den bare jord til

De seneste 5-6 år har vi oplevet lange tørkeperioder i det sene forår eller hen over sommeren, og i år var vi tæt på at få tørke i maj. For at ruste haven til tørre perioder og hård sol er det godt at skabe et jorddække, så jorden ikke ligger bar i de tørreste måneder. Det gælder især i køkkenhaven, men det kan også være i staudebedet eller rundt om nyplantede træer eller buske, hvor jorden stadig er bar. I staudebedet er det oplagt at plante tæt eller plante bunddække, men i køkkenhaven kan du ikke undgå bar jord. Et godt jorddække er græsafklip eller halm, da det holder på jordens fugtighed. Uld er også godt, hvis man kender nogen, som har får, og ikke skal bruge den overskydende uld. Nogle steder har man barkflis i bedet for at forhindre ukrudt i at komme op, mens nye planter etablerer sig, men det er ikke lige så velegnet til at holde på fugtigheden, som græsafklip eller halm. Det holder også på fugtigheden, men er slet ikke velegnet i køkkenhaven. For når barkflis omsættes, bruger det en del af de næringsstoffer fra jorden, som grøntsagerne eller kunne have glæde af. 

2 Vand klogt

Særligt i årets varmeste måneder er det vigtigt at vande klogt – både for planternes skyld og for at spare på vores dyrebare vandressourcer. Vand morgen eller aften, hvor fordampningen er mindst, og vand kun der, hvor det er nødvendigt – helt bogstaveligt kan du stikke en finger i jorden (eller en spade) og mærke, om der er fugt under den tørre overflade. Det giver dig et praj om, hvor stort behovet for vanding er. Undgå at sjatvande, for meget af det vil nå at fordampe, før det siver ned i jorden. Sørg hellere for at give en grundvanding, når du vander. Opsamling af regnvand til tørre perioder er godt, så har du ikke allerede en vandtønde eller en anden opsamling, er det en god idé at overveje, hvordan du kan samle vand til senere brug. 

3 Giv bladlusene et koldt bad

Juni er virkelig en god måned for bladlus. Det er nok det mest almindelige skadedyr, som haveejere kan støde på, og har man ikke mødt bladlus før, kan man gå lidt i panik ved første møde med dem. For det kan se voldsomt og lidt ulækkert ud, når de sidder massevis sammen i kolonier på planter og blomster, og man fristes til at tro, at planten er ved at dø. Men der må man slå koldt vand i blodet – og så bruge det kolde vand til at bekæmpe bladlusene. Koldt vand er nemlig en effektiv metode at komme dem til livs på – og også den mest miljøvenlige metode at bekæmpe disse små skadedyr på. Tag haveslangen og spul koldt vand på de nye skud på planten – det er typisk her bladlusene sidder. Det kolde vand nedsætter bladlusenes evne til at formere sig, og det kan ellers gå rigtig hurtigt med formeringen. Vandet får også nogle af bladlusene til at falde af planten og gør det svært for dem at finde tilbage igen. Gentag tre-fire dage i træk – så får du måske ikke alle, men rigtig mange bladlus, og det skader ikke planten særligt meget. Bladlus har mange naturlige fjender, så hvis der sidder bladlus tilbage på planten, vil der ofte være nyttedyr som mariehøne eller guldøje, der tager sig af resten. Så gå endelig ikke i køkkenskabene for at blande hjemmelavet insektsæbe eller skadedyrsmiddel – brug koldt vand. 

4 Plant tomater på friland

Hvis du ikke har drivhus, men gerne vil dyrke tomater, kan du plante dem på friland i juni, hvor temperaturerne også om natten er høje nok. Indtil nu har temperaturerne været for lave og svingende, og det kan skade planterne eller sætte dem tilbage i vækst. Tomater kan lide det lunt og tørt, så sæt dem et sted, hvor der er rigeligt med sol og læ. Især cherrytomater og blommetomater er velegnede til friland. Derimod anbefaler Haveselskabet at gå udenom bøftomater, som har det bedst i drivhus. Planter du nu, kan du regne med at høste de første tomater i slutningen af juli eller starten af august. 

5 Gødning til roserne

Juni er store rosenmåned, for det er nu, de springer ud. Husk at de stadig har brug for vand og gødning for at holde sig sunde hele sæsonen. Mange tror, at roser er svære og har mange sygdomme, men hvis bare de får det mest basale – vand og gødning – er de godt garderet mod det værste. De skal gerne have gødning minimum to gange på en sæson – gerne i slutningen af marts og i starten eller midten af juni og evt. i slutningen af juli. Man kan købe gødning i havecentret, men har man adgang til et ridecenter eller en skov, hvor der kommer heste, er hestepærer også god og bæredygtig gødning til roserne.