Tønder Kommune klar med hjælp til forældre med ængstelige børn
4.6.2024 07:00:00 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Tønder Kommune tilbyder forebyggelsesprogrammet "Cool Little Kids", som henvender sig til forældre med børn i alderen tre til otte år. Programmet, som afvikles af PPR Tønder, er udviklet til at hjælpe forældre med at støtte deres børn i at opbygge selvsikkerhed og udvikle de nødvendige færdigheder til at håndtere angst og andre negative følelser under deres opvækst.

Formålet med "Cool Little Kids" er at forebygge udviklingen af angst og depression hos børn i alderen tre til otte år, som viser tegn på at være generte, tilbageholdende eller reserverede. Programmet er ikke et klinisk behandlingsprogram og forudsætter ikke, at børnene allerede har angst. I stedet retter det sig mod børn, der har en øget risiko for senere at udvikle angst og depression på grund af deres adfærd. ”Cool Little Kids” henvender sig til forældre med børn i alderen tre til otte år.
Børn, der kunne have gavn af programmet, kan vise følgende tegn:
- De har svært ved at finde modet til at lege med eller omgås andre børn.
- De klynger sig til eller bliver i nærheden af deres forældre.
- De græder eller bliver kede af det i nye situationer.
- De siger ikke noget eller bliver meget stille i selskab med folk, de ikke kender.
- De vil ikke prøve noget nyt eller noget, der er anderledes.
- De er meget tilbageholdende blandt folk, de ikke kender, smiler ikke særlig meget, ser meget anspændt ud og tør ikke kigge fremmede i øjnene.
Et "Cool Little Kids" forløb foregår i en gruppe med cirka 15 forældrepar og strækker sig over otte sessioner af to timers varighed, typisk over en periode på cirka tre måneder. Begge forældre deltager til alle møder, hvilket sikrer en fælles indsats i støtten til deres barn.
Forældre, der er interesserede i at deltage i programmet eller ønsker mere information, kan kontakte PPR Tønder via kommunens hjemmeside eller telefonisk.
Med "Cool Little Kids" ønsker Tønder Kommune at støtte børn og forældre i at skabe en mere tryg og selvsikker fremtid.
Udover forløbet ”Cool Little Kids” tilbyder PPR også ”Cool Kids”, der henvender sig til børn mellem otte og 12 år og deres forældre.
Kontakter
Joan SchmidtDaglig lederPPR, Skoler & Dagtilbud
Tlf:24 98 16 97josch@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune blandt landets bedste til at gøre skolebørn trafiksikre4.11.2026 14:19:20 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune er regional vinder og indtager en flot fjerdeplads på landsplan i Kommunernes Skoletrafiktest 2026. Resultatet er en anerkendelse af det store arbejde med trafiksikkerhed på kommunens skoler.
Byrådssalen er klar til et nyt kapitel3.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter fire måneder i Tønderhallerne vender Kommunalbestyrelsen tilbage til Tønder Rådhus. Den 45 år gamle byrådssal har fået en tiltrængt renovering og er nu klar til en fremtid med langt flere aktiviteter. Samtidig er der arbejdet på et helt særligt møbeldesign, der skal føre arven efter Hans J. Wegner videre.
Tønder Kommune er næstbedst i hele landet på ældreområdet30.10.2026 10:15:01 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune placerer sig i toppen i ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet. Kun én kommune ligger højere blandt landets 98 kommuner.
Nyt boligområde på vej ved den gamle skole i Skærbæk29.10.2026 10:29:13 CET | Pressemeddelelse
Den tidligere distriktsskole i Skærbæk skal efter planen forvandles til et attraktivt boligområde med 63 boliger, grønne opholdsarealer og plads til fællesskab. Tønder Kommune har valgt Marskbyen ApS som projektudvikler, der sammen med Skærbæk Boligforening og SALUS skal føre projektet videre.
Borgermøde om nyt hotel- og offshorelejlighedsprojekt i Havneby på Rømø26.10.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og bygherren inviterer alle interesserede til borgermøde om forslaget til plangrundlaget for hotel- og offshorelejligheder ved Østre Havnevej. Mødet afholdes onsdag den 11. november kl. 18.00–20.00 på Enjoy Resorts i Havneby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum