Halmanlæg leveret med højtflyvende præcision i Thisted
3.6.2024 11:04:39 CEST | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
Det er ikke hver dag, at 90 ton halmanlæg svæver 25 meter oppe i luften. Men det var tilfældet hos Thisted Varmeforsyning, da de fik leveret to nye halmanlæg gennem taget.

Verdo Energy Systems står for maskinentreprisen på to 10MW halmanlæg til Thisted Varmeforsyning. Da de nye anlæg blev leveret, gav det et syn udover det sædvanlige.
Med assistance fra en 400 ton mobilkran blev kedlernes tre største komponenter enkeltvis hejst sikkert op i luften og ned gennem taget på den nyopførte tilhørende bygning. Den største komponent havde en vægt på 42 ton.
Inde i bygningen stod et hold montører og svejsere for at samle kedlerne, og spørger du projektleder Casper Juul Jensen fra Verdo, så blev operationen udført effektivt og med præcision:
”Det var en fornøjelse at overvære teamet udføre løftet og samle kedlerne. Vi havde et utroligt godt samarbejde på pladsen, hvilket gjorde, at vi kunne udføre opgaven hurtigt og med den nødvendige omhu.”
Samlet tog det teamet 11 timer at løfte og samle de to nye halmkedler.
Næste skridt i processen bliver at bygge tilhørende trapper og gangbro omkring kedlerne. Når
halmanlægget er færdigetableret, skal det producere energi til Thisted Varmeforsynings allerede eksisterende geotermianlæg.
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder





Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger. Verdo er et formålsdrevet andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Verdo’s fjernvarmepris i Herning forbliver lav i 202729.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden april 2026 har fjernvarmekunderne i Herning haft glæde af en ekstraordinært lav varmepris. Fra årsskiftet stiger varmeregningen for et standardhus med 2 procent. Fordi kunderne stadig får penge tilbage fra 2026, ligger den nye pris fortsat under niveauet fra januar 2026, og Herning er dermed stadig et af landets billigste fjernvarmeområder.
Verdo’s fjernvarmepris i Randers er også i 2027 blandt landets laveste28.10.2026 10:23:40 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. februar 2027 stiger fjernvarmeprisen for Verdo’s kunder i Randers. Stigningen kommer efter en ekstraordinær prisnedsættelse pr. 1. april 2026 – fortrinsvis som følge af effektivisering af driften og salg af CO2-kvoter. Prisen vender nu tilbage til niveauet fra januar 2026. På trods af prisstigningen er Verdo’s fjernvarmepriser i Randers fortsat blandt landets billigste.
Verdo sælger hovedparten af aktiviteterne i Verdo Energy Systems til Linka Koncernen – 50 medarbejdere får ny fremtid i Aalborg20.10.2026 11:23:53 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen Verdo har indgået aftale om at sælge hovedparten af aktiviteterne i Verdo Energy Systems A/S til Linka Service A/S, der er en del af Linka Koncernen. 50 medarbejdere og aktiviteterne på lokationen i Aalborg følger med i handlen, der har virkning fra den 19. oktober 2026. Dermed bliver Verdo’s forretningsområde inden for service, automation, industri og mindre energianlæg videreført af en ejer, som har både indgående erfaring og kompetencer inden for de teknologiske løsninger, produkter og markeder, som Verdo Energy Systems opererer indenfor.
Tag hele familien med til indvielse af Vilstrup Skov10.9.2026 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 20. september inviterer Verdo, Naturstyrelsen og Randers Kommune til officiel indvielse af den nye Vilstrup Skov syd for Randers. Her kan hele familien plante skovens første træer, få et sjældent kig indenfor på Vilstrup Vandværk og opleve biolog og dyreekspert Anders Kofoed. Det hele er gratis – og der er pølser og sodavand til alle.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum