Kenneth Svendsen tiltræder som ny IT-direktør i Dagrofa

Del

Kenneth Svendsen har den 3. juni første arbejdsdag som ny IT-direktør i Dagrofa – en af Danmarks førende fødevarekoncerner, der foruden dagligvarekæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb også står bag Dagrofa Foodservice og Dagrofa Logistik.

Kenneth Svendsen har første arbejdsdag i Dagrofa den 3. juni.
Kenneth Svendsen har første arbejdsdag i Dagrofa den 3. juni.

Fra dags dato – 3. juni – er Kenneth Svendsen ny mand i spidsen for IT i fødevarekoncernen Dagrofa og indtræder i koncernledelsen. Her får han ansvar for den daglige drift og for at videreudvikle Dagrofas IT i regi af ”FremgangSammen”-strategien.

Kenneth Svendsen kommer med relevant erfaring i bagagen, da han tidligere har beskæftiget sig med IT, digitale transformationer, forretningsudvikling og ledelse hos bl.a. DSV, FLSmidth og Saint-Gobain.

Koncernøkonomidirektør Thomas Børner er meget glad for at få Kenneth Svendsen med ombord på Dagrofa-holdet:

”Vores strategi ”FremgangSammen” handler om, at vi skal give danskerne de bedste madoplevelser, uanset om de spiser ude eller hjemme. Vi tror fuldt og fast på, at det er vores vej til vækst. Det kræver, at vi i koncernen har et velfungerende IT-fundament, hvor vi hele tiden bygger ovenpå for at ruste os til fremtiden. Jeg er derfor glad for,at Kenneth nu bliver sat i spidsen for vores IT-organisation. Han kommer med en teknisk stærk baggrund, og Kenneth er også ægte holdspiller. Derudover har han et utroligt godt blik for, hvordan IT spiller en afgørende rolle, når det handler om at realisere forretningsmæssige ambitioner.  Jeg er sikker på, at Kenneth nok skal blive en gevinst for både vores medarbejdere, købmænd og kunder.”

Kenneth Svendsen, nystartet IT-direktør i Dagrofa, fortæller:

”Jeg ser rigtig meget frem til at lære organisationen, medarbejderne og fødevarebranchen bedre at kende. Min opgave bliver på den ene side at holde fokus på den daglige drift, så vi er sikre på, at hjulene drejer rundt. På den anden side skal jeg være med til at fortsætte de gode takter, hvor Dagrofa hele tiden skubber på for at udvikle nye digitale løsninger, som får større og større betydning på markedet og i den direkte relation til kunderne. ”

Han uddyber:

 ”Jeg brænder for at gøre en forskel, og det er jeg ikke i tvivl om, at jeg får mulighed for hos Dagrofa, hvor der er meget fokus på, at IT indtager en central position i bestræbelserne på at indfri vækstmålene. Det bliver utroligt spændende med de nye udfordringer, og jeg glæder mig til at kaste mig over mine nye opgaver og at få mødt alle mine nye dygtige kollegaer.”

Kenneth Svendsen kommer med en baggrund som Division CIO hos DSV, Group CIO hos FLSmidth og CTO hos Saint-Gobain General Delegation Nordic & Baltic. Senest har Kenneth Svendsen været partner hos Turner Austral.

Han er 50 år, bosat i Rødovre, gift og har tre børn. 

Kenneth Svendsen afløser Martin Wiesener, som bliver ny CEO i ejendomsmæglerkæden home a/s. 

Kontakter

Om Dagrofa

Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner. 

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

MENY ser frem til at åbne et stort madmarked på Østerbro i absolut topklasse5.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Fra medio januar 2026 bliver den nuværende MENY-butik på Bryggervangen 17 på Østerbro hjemløs i en midlertidig periode. MENY har været lejere i den pågældende bygning siden 1969, men nu har ejeren besluttet af de eksisterende bygninger skal rives ned til fordel for et ambitiøst nybyggeri. Det nye ejendomsprojekt bliver en blanding af boliger og erhvervsareal. Derfor vender MENY også meget stærkt tilbage til Bryggervangen, når byggeriet forventes færdigt i starten af 2029. Richo Boss, kædedirektør i MENY, fortæller: -”MADarbejderne i MENY Bryggervangen er utroligt dedikerede, og butikken nyder godt af en virkelig stor lokal opbakning. Derfor er vi selvsagt kede af, at vi nu ser ind i en periode, hvor butikken så at sige bliver hjemløs.” Han fortsætter: -”Jeg glæder mig til gengæld meget over, at vi vender stærkt tilbage til Bryggervangen med en ny og større butik, når ejendomsprojektet er færdigt. De lokale kunder vil kunne se frem til et madmekka i absolut topklasse med alt det bedste

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye