Europæiske ERV A/S

Undersøgelse: Her planlægger mange danskere at holde sommerferie

Del

Mange planlægger at rejse i årets sommerferie. Grækenland og Spanien er favorit-destinationer, det viser en ny undersøgelse fra Europæiske ERV.

Der er få uger til, at mange danskere holder en velfortjent sommerferie. Men hvor mange planlægger egentlig at rejse, og i så fald hvor går turen hen denne sommer? En ny undersøgelse fra Europæiske ERV viser, at hele 70 % af de adspurgte planlægger at rejse til sommer enten indenfor landets grænser eller til udlandet. Der er dog stadig 16 %, som endnu ikke har besluttet om, de skal rejse i deres sommerferie eller bliver hjemme.

Grækenland og Spanien er favoritter – mens USA får en femte plads
Mange som har planlagt deres sommerferie i år, vælger de klassiske feriedestinationer, Grækenland og Spanien. Undersøgelsen fra Europæiske ERV viser nemlig, at blandt de adspurgte i undersøgelsen er Grækenland favoritten, dog stærkt efterfulgt af Spanien. Italien sniger sig ind på en tredjeplads, mens Danmark får en fjerdeplads. Hvis vi ser udelukkende på hvilke udenlandske destinationer, som de adspurgte i undersøgelsen vælger, kommer USA ind på en femte plads.

- Europæiske destinationer er generelt populære rejsemål i sommerperioden. Både Grækenland og Spanien er destinationer, der tiltrækker danskere, som foretrækker mange solskinstimer, hyggelige strande og en afslappet atmosfære, siger Peter Steen Olsen, økonomidirektør og talsmand for Europæiske ERV.

Flest flyver til destinationen
Undersøgelsen fra Europæiske ERV viser, at blandt de adspurgte, er der mere end 70 %, der vælger tage flyet til årets sommerferie. Det er nok ikke helt overraskende, at flest vælger flyet til deres destination i sommerferien med tanke på, at Spanien og Grækenland var de mest populære destinationer. Dernæst planlægger flest af de adspurgte i undersøgelsen at køre i deres egen bil på sommerferie.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført blandt 543 danskere, der modtager Europæiske ERV’s nyhedsbrev i starten af maj 2024.

Planlægger du at rejse til sommer?
Ja  70 %
Nej  14 %
Jeg har ikke planlagt en rejse 16 %
Hvordan vil du rejse til sommer (primær transportform)?
Fly 73 %
Egen bil 15 %
Lejet bil 1 %
Egen autocamper  0 %
Lejet autocamper 0 %
Færge/krydstogt 1 %
Tog 3 %
Bus 4 %
Andet  2 %

Liste over top-10 destinationer til sommerferien: 

  1. Grækenland
  2. Spanien
  3. Italien
  4. Danmark
  5. Tyskland
  6. USA
  7. Frankrig
  8. Tyrkiet
  9. Østrig
  10. Storbritannien

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Europæiske ERV

Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab. Vi er del af den tyske forsikringsgruppe ERGO, som har mere end 37.000 ansatte på verdensplan. Vi har stået for tryggere rejser i mere end 100 år til en stor del af alle danske turister, erhvervsrejsende og deres arbejdsgivere, som har betroet os at stå for deres rejseforsikringer. Takket være mange års erfaring og specialudviklede rejseforsikringer kan vores kunder roligt tage af sted – og være trygge før, under og efter deres rejse. Sammen med vores svenske afdeling har vi mere end 1,2 millioner kunder og 7 millioner kortkunder. Læs mere på erv.dk.

Følg pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye