CN3

CN3 styrker organisationen til vækst

Del

Som led i organisationens vækststrategi har tidligere COO Jens Fobian-Larsen overtaget ansvaret som CEO i CN3 A/S efter stifteren. Rolf Carlsen fortsætter som CEO i CN3 Group.

Rolf Carlsen, CEO i den danske rådgivende teknologivirksomhed CN3 gennem ti år, øger fokus på forretningsudvikling i CN3 Group. Jens Fobian-Larsen er udnævnt til posten som administrerende direktør for CN3 A/S.

CN3´s rådgivning og digitale værktøjer muliggør, at bygherrer, rådgivende ingeniører og entreprenører når deres produktivitetsmål og reducerer risikoen for økonomiske tab på større bygge- og anlægsprojekter.

Selskabet har oplevet stor vækst de sidste tre år og tæller i dag 85 medarbejdere fordelt på 4 lande. Fundamentet lægges nu til den fortsatte vækst ved at styrke organisationen.

”Nu kan jeg fokusere 100% på at udvikle CN3 i Nordeuropa. Automatisering på byggeprojekter og udvikling af digital teknologi er CN3´s spidskompetence, og vi ser et stort behov for vores services i hele Europa. Byggebranchen har fortsat store muligheder for at øge produktiviteten ved at anvende digitale teknologier til at opnå en lean-proces ved gennemførelse af store bygge- og anlægsprojekter”, forklarer Rolf Carlsen, CEO CN3 Group.

Nyudnævnt CEO med stærke rødder i byggebranchen

Jens Fobian-Larsen er ingeniør og har en baggrund i byggebranchen. De sidste ti år har han spillet en central rolle i CN3s udvikling blandt andet som partner og leder af CN3’s bidrag til Femern-projektet. CN3 har været med hele vejen på dette projekt fra udbud til udførelse med fokus på at styrke sammenhængen mellem design og udførelsesmetoder. CN3 bidrager med koordinering og automatisering af BIM og VDC-leverancer.

”En voksende organisation, der nu tæller 85 højt specialiserede kollegaer, stiller nye krav til, hvordan vi gennemfører projekter på tværs i organisationen. Derfor vil mit fokus særligt være på at automatisere vores interne processer og styrke fagligheden endnu mere inden for digitalisering, så vi kan vækste og samtidig opretholde vores innovations-evne og agilitet. Det er kerneegenskaber i vores organisation i dag og afgørende for vores evne til at skabe effektive løsninger for kunden. Jeg glæder mig til dette nye kapitel, som vil give mange nye muligheder til hele organisationen,” siger Jens Fobian-Larsen, CEO i CN3 A/S.

Siden CN3s start i 2013 har den rådgivende teknologivirksomhed leveret mere end 400 projekter, særligt inden for komplekse bygge- og infrastrukturprojekter.

Organisationsændringen er trådt i kraft.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Rolf Carlsen, CEO CN3 Group
Rolf Carlsen, CEO CN3 Group
Download
Jens Fobian-Larsen, CEO CN3
Jens Fobian-Larsen, CEO CN3
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra CN3

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra CN3

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye