Science Day inspirerer børn og unge til en fremtid med naturvidenskab og teknologi
Fra i dag kan grundskoler og gymnasier tilmelde sig Science Day, hvor virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner over hele landet inspirerer børn og unge til en fremtid med naturvidenskab og teknologi.

Børn og unge skal ud at opleve, hvad en uddannelse og karriere inden for STEM (Science, Technology, Engineering, Mathematics) kan føre med sig af spændende jobmuligheder. Der er stadig mange, der fravælger de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, som er forbundet med stereotyper og fordomme. Det forsøger Science Day at gøre noget ved.
”Der mangler diversitet på STEM-uddannelser og i virksomheder. Til Science Day møder eleverne medarbejdere, forskere eller studerende, de kan spejle sig i, og de får et konkret og praktisk indblik i deres fag. På den måde skal eleverne forholde sig til og reflektere over de ofte stereotype opfattelser af, hvem der er i hvilke brancher,” siger Maiken Lykke Lolck, direktør i Naturvidenskabernes Hus, som står bag Science Day.
I år deltager 92 arrangører, som omfatter virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at knap 5.000 børn og unge fra grundskoler og gymnasier kan deltage i aktiviteter og workshops og møde rollemodeller inden for naturvidenskab og teknologi.
Dedikerede arrangører er grundlaget for Science Day
Ifølge Maiken Lykke Lolck er engagementet fra virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner afgørende. Det er dem, der sætter tid og medarbejdere af til at give eleverne en god oplevelse.
I år er der særligt fokus på samarbejdet mellem virksomheden og den enkelte skole, så eleverne er forberedte, inden de besøger virksomheden til Science Day. Det skal styrke elevernes refleksion over kønsstereotyper, diversitet og uddannelsesvalg. Samtidig skal det sikre, at arrangementet bliver en del af en længerevarende indsats for at styrke samarbejdet mellem skoler og erhvervsliv og at inspirere børn og unge til at vælge en uddannelse inden for STEM-fagene.
Nedbryder barrierer og fordomme
I Danmark har vi brug for, at flere tager en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi. Manglende kendskab til de mange muligheder inden for området er en af årsagerne til, at nogen fravælger en naturvidenskabelig eller teknisk retning i deres uddannelses- og karrierevalg.
”Til Science Day har vi fokus på at nedbryde fordomme og at give succesoplevelser, så børn og unge får tiltro til egne evner og øjner nye muligheder uanset deres køn og baggrund,” siger Henrik Hermann, projektleder for Science Day i Naturvidenskabernes Hus.
Science Day bliver næste gang afholdt 2. oktober 2024.
Se arrangementer, og tilmeld her: https://nvhus.dk/tilbud-undervisere/science-day/
FAKTA
Science Day
Science Day er en årlig landsdækkende kampagnedag, hvor virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner over hele landet inviterer elever fra grundskoler og gymnasier inden for til at arbejde med praktiske og virkelighedsnære aktiviteter inden for STEM (Science, Technology, Engineering, Mathematics). Eleverne deltager i praktiske og virksomhedsrelaterede workshops og møder rollemodeller, der fortæller om deres uddannelsesvalg og karrieremuligheder i en verden af naturvidenskab og teknologi.
Om Naturvidenskabernes Hus
Naturvidenskabernes Hus er en nonprofitorganisation, som arbejder for at inspirere børn og unge til en fremtid med naturvidenskab og teknologi. Som nationalt videnscenter for skolevirksomhedssamarbejde udvikler de i tæt samarbejde med virksomheder og undervisere i gymnasiet og grundskolen undervisningsforløb for elever på alle niveauer. De understøtter skolevirksomhedssamarbejde gennem netværksaktiviteter for kommuner, virksomheder og gymnasier og har samarbejde med over halvdelen af landets kommuner. De står også bag blandt andet Naturfagsmaraton og Kloge Hænder.
Kontakter
Rikke MayKommunikationschef
Rikke er kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus
Billeder

Links
Naturvidenskabernes Hus
Naturvidenskabernes Hus tænder gnisten hos børn og unge for de naturvidenskabelige og tekniske fag.
Vi er en nonprofitorganisation, som i tæt samarbejde med kommuner, virksomheder og undervisere i gymnasiet og grundskolen udvikler undervisningsforløb, så elever på alle niveauer kan lade nysgerrigheden få frit løb og fordybe sig i autentiske virksomhedsudfordringer.
Vi genererer ny viden gennem kortlægning, evaluering og forskning i skolevirksomhedssamarbejde, og vi understøtter skolevirksomhedssamarbejde gennem netværksaktiviteter for kommuner, virksomheder og gymnasier.
Vi gør en forskel for både børn og unge, erhvervsliv og samfund. Vi klæder de unge på til valg af uddannelse og motiverer flere til at vælge de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, der er afgørende for den grønne omstilling og et bæredygtigt samfund.
Læs mere på nvhus.dk
Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Naturfagsmaraton i Hjørring Kommune: Elever stopper tøjspild og bygger satellitter til naturfagskonkurrence12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 13. marts dyster 250 elever fra Hjørring Kommune om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager flere end 22.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.
Naturfagsmaraton i Jammerbugt Kommune: Elever stopper tøjspild og bygger satellitter til naturfagskonkurrence12.3.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 12. marts dyster 300 elever fra Jammerbugt Kommune om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager flere end 22.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.
Naturfagsmaraton i Brønderslev Kommune: Elever stopper tøjspild og bygger satellitter til naturfagskonkurrence10.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 11. marts dyster 500 elever fra Brønderslev Kommune om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager flere end 22.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.
Naturfagsmaraton i Skive Kommune: Elever stopper tøjspild og bygger satellitter til naturfagskonkurrence7.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 10. marts dyster 325 elever fra Skive Kommune om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager flere end 22.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.
Naturfagsmaraton i Halsnæs Kommune: Elever stopper tøjspild og bygger satellitter til naturfagskonkurrence6.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 7. marts dyster 325 elever fra Halsnæs Kommune om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager flere end 22.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum