Vær med til at gøre en forskel for vandnaturen på Havets Dag!
4.6.2024 06:00:00 CEST | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Den 8. juni 2024 planter projekt Kysthjælper ålegræs i Lillebælt ved Torø Vig syd for Assens og i Horsens Fjord – denne gang som en del af et landsdækkende initiativ.

”Ambitionen er, at vi sammen får udplantet mellem 3.000 og 5.000 ålegræsskud i Lillebælt, som på sigt kan være med til at optage næringsstof og fungere som levested for mange af havets levende væsner”, fortæller Søren Bay, biolog i Assens Kommune.
Assens Kommune er en af de kommuner, der sammen med Horsens Kommune er med i Projekt Kysthjælper, som arbejder for at forbedre havnaturen og genskabe levestederne for fisk og bunddyr i de kystnære havområder.
”Ålegræs er vigtig for mange fisk og smådyr. Der er langt flere fisk i et område med ålegræs end på den bare sandbund. Det er vigtigt for at fremme biodiversiteten, at vi har ålegræs. Et projekt som Kysthjælper sætter fokus på de udfordringer der er i vores havområder. For 30 år siden begynde frivillige at restaurere vandløb, nu er turen kommet til at vi arbejder med nogle af de kystnære områder,” forklarer Søren Bay.
Udplantningerne foregår over hele landet
I år indgår Projekt Kysthjælper i en større, landsdækkende indsats. På Havets Dag den 8. juni 2024 vil flere frivillige, foreninger, organisationer og dykkere nemlig plante ålegræs i havet på i alt 32 lokationer i hele Danmark, som led i projektet Det Store Danske Ålegræsinitiativ.
”Vi stiller op med Kysthjælpers frivillige og gennemfører udplantning af ålegræs i både Horsens Fjord og Lillebælt ved Assens. Desuden er Kysthjælper med til at uddanne frivillige nøglepersoner i tiden op til den store udplantningsdag”, fortæller Erik Haar Nielsen, havbiolog og projektleder i Kysthjælper.
Det er Tænketanken Hav, der står bag Det Store Danske Ålegræsinitiativ. Et 3-årigt projekt, som vil involvere og mobilisere danskerne til at deltage i arbejdet med genopretning af Danmarks havnatur. Projektet samarbejder med forskere fra Syddansk Universitet og er støttet af Nordea-fonden.
”Det er et ambitiøst initiativ, som vi bakker op om, fordi vi mener, der skal turbo på arbejdet med at udplante ålegræs i det kystnære havmiljø. Fisk og bunddyr mangler akut gode levesteder i havet, alt imens havmiljøet er ved at kollapse på grund af flere årtiers forurening, overfiskeri og fiskeri med bundskrabende redskaber”, mener Erik Haar Nielsen.
Du kan også være med!
Som frivillig kan du hjælpe på land med at gøre de friskhøstede ålegræsskud klar, og hvis du er dykker, kan du hjælpe med at plante skuddene i havbunden.
Se mere og tilmeld dig her: https://www.sportsfiskeren.dk/begivenheder/601/kysthjaelper-giv-en-haand-med-udplantning-af-aalegraes-i-lillebaelt-ved-assens
Kysthjælper ledes af Danmarks Sportsfiskerforbund og er støttet af VELUX Fonden. En række forskningsinstitutioner, kommuner (herunder Assens Kommune) og NGO’er er partnere i projektet.
Fakta:
- Det Store Ålegræsinitiativ er lanceret af Tænketanken Hav i samarbejde med Biologisk Institut på SDU, og løber i perioden 2024-2026.
- Projektet er finansieret af Nordea-fonden.
- Formålet med projektet er at aktivere frivillige danskere til at transplantere ålegræs på en årlig udplantningsdag. I 2024 finder denne dag sted den 8. juni, hvor der vil blive foretaget transplantationer på 32 lokaliteter rundt om i landet.
- Projektet er et citizen science-projekt, hvor frivillige bliver oplært til at være ansvarlige for transplantation og monitering af ålegræs. Frivillige teamledere har ansvaret for de enkelte lokaliteter og bliver oplært i anlæg og monitering under en intensiv træningsweekend. Undervisningsmaterialet er udviklet baseret på Center for Marin Naturgenopretnings retningslinjer med fokus på korrekt og bæredygtig udførsel af transplantationerne.
Kontakter
Erik Haar NielsenProjektleder og havbiolog, Projekt Kysthjælper
Tlf:25 12 61 90Søren BayBiolog, Team Natur, Vandløb og Landbrug
Tlf:64 74 69 26Billeder
Links
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Snart kommer der eftermiddagsmodul i SFO’erne20.10.2026 09:43:11 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det muligt for forældrene at vælge SFO til deres børn om eftermiddagen uden også at skulle betale for morgentimerne. Byrådet i Assens Kommune har besluttet at indføre et eftermiddagsmodul.
Ny pulje skal give mulighed for flere oplevelser langs BronzeBanen19.10.2026 13:55:07 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner muligheden for at søge støtte fra en ny oplevelsespulje og få hjælp til at realisere gode idéer, der kan styrke oplevelser langs BronzeBanen til gavn for både lokale og besøgende.
Her er det nye navn til stien på banestrækningen5.10.2026 18:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Nu har Kultur- og Fritidsudvalget i Assens Kommune vedtaget, hvad den nye sti på den gamle banestrækning i Assens Kommune skal hedde. Udvalget har valgt et navn, som både refererer til jernbanehistorikken og den historiske fortælling om bronzealderfyrsterne ved Flemløse og Voldtofte.
Bevægelsesleg bliver nu en større del af hverdagen på tre SFO’er5.10.2026 10:06:37 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt i tre SFO’er i Assens Kommune skal give børnene en mere aktiv fritid med flere muligheder for bevægelse gennem leg.
Markant fald i skolefravær blandt elever i juniormesterlære1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre fravær, mere energi og en plan for fremtiden. Det er noget af det 16-årige Lucas Ribau-Storm har fået ud af at være i juniormesterlære. Og han er langt fra den eneste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





