Velfærdsløft skal styrke børns trivsel og udvikling
31.5.2024 12:02:21 CEST | BUPL | Pressemeddelelse
Ny økonomiaftale giver kommunerne mulighed for at starte genopretningen af kvaliteten i landets daginstitutioner og SFO’er. Pengene falder på et knastørt sted. Nu skal de komme børnene til gode, fastslår BUPL-formand Elisa Rimpler.

Børneområdet er hårdt ramt af besparelser. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har fået 3,4 milliarder mere til velfærden. Nu skal sparekniven i skuffen, og det skal kunne mærkes, at der er råd til at vende udviklingen og forbedre børn og unges hverdag.
- Vi står midt i en kæmpe faglighedskrise, som går hårdt ud over den kvalitet, børn møder i daginstitutioner og SFO’er hver dag. Samtidig må familierne finde sig i kortere åbningstider og flere lukkedage. Det er dybt bekymrende i en tid, hvor vi har brug for både at forebygge og hjælpe det stigende antal børn i mistrivsel. Pengene skal så hurtigt som muligt ud at gøre en forskel for børnene, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
- Jeg forventer, at det er slut med de voldsomme kommunale spareøvelser, som har ramt os gang på gang, og som har gjort det så svært for pædagoger at levere ordentlig kvalitet. Nu er det tid til de første skridt i en genopretning, siger Elisa Rimpler.
Samtidig er der et stort behov for at sikre bedre og mere attraktive arbejdspladser, så vi kan løse rekrutteringskrisen.
- Lønløftet til pædagoger var et godt skridt, men arbejdsmiljøet har også brug for et løft. Det kræver bedre vilkår for fagligheden. At pædagogerne kan have børnene i mindre grupper, og at man lokalt har tid til sin faglighed. Det skal være mere attraktivt at blive og være pædagog, siger Elisa Rimpler.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Ressourcemangel presser daginstitutioner: Ikke råd til pædagoger, vikarer og faglig udvikling23.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem pædagoger oplever, at der mangler økonomiske ressourcer i deres daginstitution. Det går blandt andet ud over vikardækningen, når pædagoger er syge eller fraværende i forbindelse med efter- og videreuddannelse.
BUPL: Regeringens finanslovsforslag trækker tæppet væk under nedslidte pædagoger8.10.2026 23:24:42 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det sværere for nedslidte at få seniorpension. Det rammer pædagoger hårdt, fordi mange allerede er fysisk og psykisk nedslidte efter et langt arbejdsliv.
Penge øremærket pædagoger afsættes ikke til børneområdet efter hensigten30.9.2026 10:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Midler til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver risikerer at ryge ned i kommunekasserne i stedet for at komme de mindste børn til gavn.
BUPL: Minimumsnormeringerne har skaffet flere medarbejdere, men kun hver tiende af dem er pædagog28.9.2026 08:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Ni kommuner har stadig ikke minimumsnormeringer, og kun halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Pædagogmanglen går hårdt ud over kvaliteten, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor langt børnene skal se efter en pædagog i landets kommuner. Næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer har kun en enkelt fast pædagog, og på mere end 600 stuer er der slet ingen faste pædagoger. Alarmerende, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum