Landdistrikterne: Et vigtigt løft af økonomiaftalen og særtilskudspuljen til økonomisk pressede kommuner
Landdistrikternes Fællesråd roser ny økonomiaftale mellem KL og regeringen, hvor både økonomiaftalen og puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner har fået et tiltrængt løft. Det fjerner dog ikke behovet for en mere langsigtet løsning, hvis skævvridningen mellem land og by ikke skal blive større i de kommende år, mener organisationen.
Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har denne formiddag præsenteret en aftale om rammerne for kommunernes økonomi for 2025 med et løft af servicerammen på i alt 3,4 mia. kr. Som en del af aftalen blev særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjet til 800 mio. kr. Det er 66 mio. kr. mere i forhold til niveauet sidste år, hvor der også var et klart ekstraordinært løft af puljen.
Aftalen indeholder desuden en såkaldt lånepulje på 200 mio. kr. til de særligt vanskeligt stillede kommuner, der har behov for ekstra finansiering. Gennem denne pulje kan kommunerne søge om hjælp til at foretage nødvendige anlægsinvesteringer, fx til skoler, plejehjem og daginstitutioner.
Trods en god aftale, er det også tvingende nødvendigt, at særtilskudspuljen blev forhøjet, lyder det fra formand i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:
- Det er på flere måder en historisk god aftale, som dog ikke fjerner alle store udfordringer. Men aftalen giver et absolut nødvendigt løft af kommunernes økonomi, som vil gavne i alle landsdele - også i land-, ø- og yderkommuner, hvor økonomien mange steder er så presset, at man har svært ved at levere en rimelig service og opretholde borgernære servicefunktioner, såsom skoler, daginstitutioner og plejecentre, siger Steffen Damsgaard.
Inden økonomiaftalen landede, havde Landdistrikternes Fællesråd opfordret til, at særtilskudspuljen blev hævet til 1 mia. kr., indtil der kommer en ny tilskuds- og udligningsreform.
- Behovet for at hæve særtilskudspuljen viser, at der er store mangler i tilskuds- og udligningssystemet, der netop skal afhjælpe de sociale skævheder mellem land- og bykommuner. Derfor er det fortsat nødvendigt, at regeringen og Folketingets partier påbegynder arbejdet med en ny tilskuds- og udligningsreform, siger han og fortsætter:
- For trods en rigtig god aftale, der giver kommunerne et bedre økonomisk fundament, så gælder den kun i 2025. Jeg tror, at mange kommuner gerne vil bytte den ud med en gennemtænkt reform, der gælder i flere år frem, og som kan sikre, at skævvridningen mellem land og by ikke bliver større i de kommende år. Som regeringen selv udtaler det, så skal vi have et Danmark i bedre geografisk balance, afslutter Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Boligejere i landdistrikterne snydes for tilbagebetaling af boligskat – minister kaldes i samråd14.1.2025 09:30:24 CET | Pressemeddelelse
Skatteminister Rasmus Stoklund kaldes i dag i samråd om boligejere, der i årevis har betalt for meget i boligskat. Borgerne kan helt urimeligt ikke få deres penge tilbage, fordi skattevæsenets IT-system fejler, og de kan ikke klage over afgørelsen hos Vurderingsstyrelsen. Problemet er langt overvejende i landdistrikterne, hvor ejendomsvurderingerne har været for høje i forhold til de reelle ejendomspriser, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikterne: Lynhurtigt bredbånd på vej, men reduceret pulje bremser udrulningen18.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I årevis har adresser i hovedstadsområdet fået markant større tilskud fra bredbåndspuljen sammenlignet med adresser i landdistrikterne. Men i år er det primært landdistrikter og øer, som får glæde af midlerne, ligesom der gives et større tilskud til disse områder, hvor behovet netop er størst. Det glæder Landdistrikternes Fællesråd, som dog bemærker, at puljen er oversøgt, og at der er behov for flere midler fremover.
Landdistrikternes Fællesråd står sammen med borgmestre om ny udligningsreform12.12.2024 06:31:00 CET | Pressemeddelelse
I dag samles borgmestre og kommunaldirektører fra 40 af landets kommuner samt økonomiministeren til Landdistrikternes Fællesråds topmøde om en ny tilskuds- og udligningsreform. En reform, der skal rette op på en massiv skævhed i kommunernes økonomi, og som har afgørende betydning for borgernes velfærd.
Presseinvitation: Landdistrikterne samler borgmestre og økonomiministeren til topmøde om kommunernes økonomi9.12.2024 09:24:54 CET | Presseinvitation
Landdistrikternes Fællesråd holder topmøde torsdag d. 12. december 2024 kl. 09:30 om en gentænkning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
Landdistrikter: Ingen nye prioriteringer på landdistriktsområdet22.11.2024 13:41:28 CET | Pressemeddelelse
Finanslovsaftalen rummer ingen nye landdistriktsinitiativer, udover hvad der tidligere på året er besluttet gennem politiske aftaler. Det bekymrer Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig efterlyser håndværkerfradraget målrettet land-, ø og yderområder, hvor behovet for energirenovering og klimasikring er langt størst, og hvor finansieringsmulighederne for den enkelte boligejer er dårligst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum