Velkomn

Milliardhandel på det danske ejendomsmarked

Del

Ejendomsselskabet Velkomn og Birch Ejendomme har indgået aftale om årets hidtil største transaktion, som gør Velkomn til ejer af otte boligområder og i alt 667 rækkehuse.

- Købet understreger vores ambition om at være blandt landets stærkeste udlejere af moderne rækkehuse af høj kvalitet med DGNB Guld-certificering, siger Peter Uldall Borch, CEO, Velkomn. Handlen involverer foruden Kalvehaven i Holbæk syv andre boligområder fordelt over hele landet.
- Købet understreger vores ambition om at være blandt landets stærkeste udlejere af moderne rækkehuse af høj kvalitet med DGNB Guld-certificering, siger Peter Uldall Borch, CEO, Velkomn. Handlen involverer foruden Kalvehaven i Holbæk syv andre boligområder fordelt over hele landet.

Begge parter er glade for at kunne gennemføre en milliardtransaktion i et marked præget af få transaktioner de senere år.

- Det er en fornøjelse at kunne skrive under på årets hidtil største transaktion og dermed være isbryder i et lettere fastfrosset marked. Transaktionen beviser, at der er mulighed for stærke transaktioner, når køber og sælger arbejder målrettet og seriøst på at nå hinanden. En handel af denne størrelse kan måske være med til at sætte tandhjulene i gang, og det bliver næppe den sidste transaktion af denne type fra Velkomn’s side, siger Peter Uldall Borch, CEO, Velkomn.

Han er tidligere direktør i HD Ejendomme, hvor han blandt andet stod i spidsen for salgsprocessen, da HD Ejendomme blev solgt til svenske Heimstaden for over 12 milliarder i 2021. I dag ejer han Velkomn sammen med den britiske kapitalfond Matter Real Estate.

Velkomn sætter for alvor præg på det danske lejeboligmarked

Med transaktionen foretager Velkomn sit første markante boligopkøb med en velkomponeret portefølje bestående af boligområder i hele landet.

Fælles for områderne er, at de består af etplans rækkehuse i en række veletablerede udlejningsområder som for eksempel Kalvehaven i Holbæk og Bækkelunden i Kolding. Desuden inkluderer aftalen boligområder, som for nylig – eller endnu ikke – er færdiggjort til indflytning. Det tæller blandt andet Sognevangen i Sorø, som vil stå klar i september 2024.

- Det er netop den slags placeringer, Velkomn altid er på udkig efter. De er tæt på Danmarks større byer, placeret i naturskønne omgivelser og giver lejerne nem adgang til indkøb, institutioner, arbejde og transportmuligheder. Velkomn’s mission er at udleje boliger til det moderne, bekvemmelige liv, og takket være aftalen kan vi gå i gang med det allerede nu. Aftalen er blandt andet kommet i stand takket være et godt samarbejde med Birch Ejendomme, hvor vores kendskab til kvaliteten af deres produkt bestemt har været medvirkende til at fremme processen, siger Peter Uldall Borch.

Han fremhæver, at der nu er sat fart på at udvide organisationen med nye medarbejdere.

- Købet understreger vores ambition om at være blandt landets stærkeste udlejere af moderne rækkehuse af høj kvalitet med DGNB Guld-certificering. Det kræver en kompetent organisation at løfte den opgave, og det er vi allerede godt på vej til at kunne levere på. I den kommende tid vil vi have fuldt fokus på at scoute og ansætte de rette kompetencer, som kan hjælpe os med at sikre vores nye lejere en problemfri hverdag i nybyggede og moderne omgivelser, siger han.

Erfarne Birch Ejendomme med endnu en stor transaktion

Med handlen understreger Birch Ejendomme sin position som en førende dansk ejendomsudvikler og formår endnu engang at levere en stor transaktion i en tid, hvor transaktionerne er få, små og primært centreret omkring Storkøbenhavn. Dette er Birch Ejendommes femte milliardtransaktion, og tidligere købere har inkluderet en række store og professionelle institutionelle investorer.

Handlen er i god tråd med Birch Ejendommes strategi og ambitioner for fremtiden:

- Transaktionen er en stor milepæl og resultatet af et fantastisk og professionelt samarbejde med Velkomn. Vi er stolte af handlen, som, på trods af et udfordret transaktionsmarked, er den største ejendomstransaktion til dato i 2024. Salget understøtter vores ambition om at levere attraktive og DGNB Guld-certificerede boligområder på tværs af Danmark, der skaber gode livsrammer for beboerne. Vi er glade for at skabe en eftertragtet portefølje, der tiltrækker nye investorer og samarbejdspartnere, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Velkomn om leveringen af de otte projekter, udtaler Thomas Bertelsen, CEO, Birch Ejendomme.

Birch Ejendomme har siden 2020 solgt ejendomme for samlet 12 milliarder til en bred kreds af nationale og internationale investorer, og virksomheden har et klart mål om at følge op med yderligere transaktioner.

Strategiskifte

For Velkomn er aftalen et udtryk for stadig større ambitioner på det danske lejeboligmarked.

Oprindeligt var strategien at Velkomn alene skulle købe byggegrunde og opføre byggerier til porteføljen, da man anså det for vanskeligt at købe nybyggede og fuldt udlejede ejendomme til en acceptabel pris i det nuværende marked.

- Med handlen opjusterer vi vores forventninger til de kommende år, så vi inden for få år, og noget hurtigere end oprindelig forventet, har en portefølje på 2.000 enheder og en konkret plan for, hvornår vi runder de første 5.000, siger Peter Uldall Borch.

Alle ejendomme involveret i handelsaftalen er DGNB Guld-certificerede.

I processen er Velkomn rådgivet af Mazanti-Andersen, EY, NIRAS og Heimdal Nordic og Birch Ejendomme er rådgivet af CBRE og Accura.

De otte boligområder:

  • Kalvehaven i Holbæk: 176 boliger fordelt på 35 blokke.
  • Skousbobrynet i Viby Sjælland: 32 boliger på mellem 65 og 129 kvadratmeter.
  • Sognevangen i Sorø: 62 boliger, som vil stå klar i september 2024.
  • Søpark Brynet i Glumsø: 66 boliger.
  • Esthers Have samt Bækkelunden 1 og 2 i Kolding: Tilsammen 238 boliger.
  • Øhaven i Fredericia: 93 boliger, som er beliggende i havnebyen Skærbæk.

Kontakter

Peter Uldall Borch, adm. direktør, Velkomn: pebo@velkomn.dk, tlf. 20 42 76 96
Thomas Bertelsen, CEO, Birch Ejendomme: tbe@birchgm.dk, tlf. 89 20 74 92

Billeder

Sognevangen, Sorø
Sognevangen, Sorø
Download
Skousbobrynet, Viby Sj
Skousbobrynet, Viby Sj
Download
Esthers Have, Kolding
Esthers Have, Kolding
Download
Bækkelunden 1 og 2, Kolding
Bækkelunden 1 og 2, Kolding
Download
Øhaven, Fredericia
Øhaven, Fredericia
Download
Søpark Brynet, Glumsø
Søpark Brynet, Glumsø
Download
Kalvehaven, Holbæk
Kalvehaven, Holbæk
Download
Peter Uldall Borch, CEO, Velkomn
Peter Uldall Borch, CEO, Velkomn
Download
Peter Uldall Borch, CEO, Velkomn
Peter Uldall Borch, CEO, Velkomn
Download
Thomas Bertelsen, Birch Ejendomme
Thomas Bertelsen, Birch Ejendomme
Download

Links

Kort om Velkomn

Velkomn er et dansk ejendomsselskab ejet af direktør Peter Uldall Borch og den britiske kapitalfond Matter Real Estate. Velkomn leverer løsninger af højeste kvalitet i hele værdikæden – fra opkøb af byggegrunde til drift af opført byggeri - og tilbyder sine lejere en bekymringsfri tilværelse i moderne og energioptimerede boliger tæt på Danmarks større byer og alt det, der er vigtigt i hverdagen. Funderet på mange års akkumuleret viden og erfaring gennem drift af store porteføljer stræber Velkomn efter at være en pålidelig samarbejdspartner for både beboere, leverandører og investorer. Læs mere på velkomn.dk.

Kort om Birch Ejendomme

Birch Ejendomme blev i 2022 opkøbt af den britiske kapitalfond Aermont Capital Partners, og har cementeret sig som en af de førende ejendomsudviklere på det danske ejendomsmarked for lejeboliger. I Birch Ejendomme er størstedelen af værdikæden samlet under ét tag: fra grundkøb og udvikling til byggestyring, udlejning og asset management. Birch Ejendomme stræber efter at være den førende udviklings- og byggevirksomhed i det danske ejendomsmarked med fokus på innovation, udvikling og datadrevne beslutninger. Med fokus på at skabe hele byrum og boligområder, udvikles fremtidens DGNB-certificerede byggeri med omtanke for mangfoldighed og meningsfulde fællesskaber. Læs mere på birchejendomme.dk.

Følg pressemeddelelser fra Velkomn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Velkomn

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye