Tønder Kommune inviterer til VM i Bredebro 2024
31.5.2024 11:29:34 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Efter den store succes i 2022 vender VM i fodbold tilbage til Bredebro i 2024. Sidste gang samlede arrangementet over 12 forskellige nationaliteter, som dystede mod hinanden i venskabelige fodboldkampe. Begivenheden tiltrak stor opmærksomhed fra både deltagere og tilskuere, og historien om den internationale fest spredte sig langt ud over kommunegrænsen.

Tønder Kommunes kultur- og fritidsafdeling håber på, at rigtig mange vil deltage, når VM i fodbold finder sted lørdag den 29. juni mellem klokken 11 og 15 på boldbanerne ved Bredebro Idrætscenter. Ønsket er, at så mange som muligt kan samles til dette festlige arrangement, hvor der er rig mulighed for at møde nye bekendtskaber på tværs af nationaliteter.
Kommunens udenlandske borgere står ofte med nogle af de samme udfordringer og oplevelser, som kan være værdifulde at dele med hinanden. Et arrangement som dette kan bringe folk tættere sammen, styrke fællesskabsfølelsen og give et bedre indblik i den danske kultur og foreningsliv.
Bredebro IF vil igen i år stille med frivillige, som hjælper med at afvikle arrangementet og sikre et godt samarbejde med andre lokale foreninger. Der vil være lidt små aktiviteter for børnene på selve dagen til at skabe en sjov atmosfære for hele familien.
Målet med VM i Bredebro er at give Tønder Kommunes udenlandske borgere en smagsprøve på fællesskabet og mulighederne inden for det danske foreningsliv. Håbet er, at dette kan skabe interesse for at deltage i foreninger enten som aktive udøvere eller som frivillige hjælpere.
Bredebro vil igen være vært for arrangementet i år, men der arbejdes målrettet på at rotere værtsbyen, så andre lokale fodboldklubber får mulighed for at huse begivenheden i fremtiden. Målet er, at en ny klub vil tage stafetten i 2025 og fremover, hvilket vil sprede den positive effekt af VM i fodbold til flere lokalsamfund.
Tønder Kommune ser frem til endnu en dag fyldt med sport, fællesskab og kulturel udveksling, og håber at se mange af til VM i Bredebro 2024.
Kontakter
Jasmin HelledieForeningskonsulentKultur & Fritidsafdelingen
Tlf:21 42 96 25Tlf:21 42 96 25jashel@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune blandt landets bedste til at gøre skolebørn trafiksikre4.11.2026 14:19:20 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune er regional vinder og indtager en flot fjerdeplads på landsplan i Kommunernes Skoletrafiktest 2026. Resultatet er en anerkendelse af det store arbejde med trafiksikkerhed på kommunens skoler.
Byrådssalen er klar til et nyt kapitel3.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter fire måneder i Tønderhallerne vender Kommunalbestyrelsen tilbage til Tønder Rådhus. Den 45 år gamle byrådssal har fået en tiltrængt renovering og er nu klar til en fremtid med langt flere aktiviteter. Samtidig er der arbejdet på et helt særligt møbeldesign, der skal føre arven efter Hans J. Wegner videre.
Tønder Kommune er næstbedst i hele landet på ældreområdet30.10.2026 10:15:01 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune placerer sig i toppen i ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet. Kun én kommune ligger højere blandt landets 98 kommuner.
Nyt boligområde på vej ved den gamle skole i Skærbæk29.10.2026 10:29:13 CET | Pressemeddelelse
Den tidligere distriktsskole i Skærbæk skal efter planen forvandles til et attraktivt boligområde med 63 boliger, grønne opholdsarealer og plads til fællesskab. Tønder Kommune har valgt Marskbyen ApS som projektudvikler, der sammen med Skærbæk Boligforening og SALUS skal føre projektet videre.
Borgermøde om nyt hotel- og offshorelejlighedsprojekt i Havneby på Rømø26.10.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og bygherren inviterer alle interesserede til borgermøde om forslaget til plangrundlaget for hotel- og offshorelejligheder ved Østre Havnevej. Mødet afholdes onsdag den 11. november kl. 18.00–20.00 på Enjoy Resorts i Havneby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum