Ny rådgiver i Andelskassen i Varde: ”En god relation er en tryg relation”
3.6.2024 06:51:00 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Signe Klinggaard Jensen er ny kunderådgiver i Andelskassen i Varde. Hun glæder sig over at være blevet en del af en relationsbank, hvor hun kan komme tættere på kunderne.

Andelskassen i Varde har ansat 24-årige Signe Klinggaard Jensen som kunderådgiver. Hun kommer fra en lignende stilling i Jyske Banks afdelinger i Esbjerg, Varde og Ribe, hvor hun har arbejdet de sidste tre år.
Med skiftet til Andelskassen glæder Signe sig til at komme tættere på kunderne og opbygge gode, langvarige relationer.
”Andelskassen er for mig en bank, hvor vi er sammen om at gøre en forskel for kunderne. Det er en bank af en god størrelse, hvor alle kender alle, og det er lidt som en stor familie. Det fællesskab er en stor værdi for mig, og det er også noget, kunderne kan mærke,” siger Signe.
Andelskassen er en relationsbank, og gode relationer er vigtige for Signe. Det gælder både på arbejdet, når hun sidder over for kunderne, som frivillig i bestyrelsen i den lokale fodboldklub i Oksbøl, Boldklubben Vestkysten, og som medlem af Borger- og Erhvervsforeningen i Oksbøl.
”Som rådgiver er det vigtigt for mig at sætte mig ind i kundernes situation og forklare tingene, så kunderne forstår det, og det ikke kun bliver tørre tal. De skal føle sig trygge, så vi opbygger en gensidig tillid. På den måde kan kunderne bedre tage en beslutning om deres økonomi, så det føles rigtigt i maven,” fortæller Signe og fortsætter
”Jeg kan godt lide at lære nye mennesker at kende og være med til at løfte i flok. Derfor synes jeg, det er spændende at være en del af Borger- og Erhvervsforeningen i Oksbøl, hvor jeg er med til at tage de beslutninger, der udvikler byen. Som frivillig i fodboldklubben er det fantastisk at se, hvilken værdi det giver klubben og det lokale fællesskab at kunne mødes om sporten.”
Signe bor med sin kæreste og deres hund i Oksbøl, hvor hun også er født og opvokset. I fritiden spiller hun fodbold og går ture i naturen, og så er hun ofte sammen med familie og venner.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum