Aarhus Universitet: Arts

Dansk film er helt sin egen

Del

En ny EU-forskningsrapport med titlen Small European Film Markets: Portraits and Comparisons tegner et billede af dansk film som en ener inden for europæisk film. Rapporten udspringer af Horizon Europe-projektet, CresCine (2023-2026), og blev lanceret sidste uge på filmfestivalen i Cannes. Rapporten sammenligner dansk film med seks andre små europæiske filmlande på en lang række parametre. De øvrige lande er Estland, Belgien (Flandern), Irland, Kroatien, Litauen og Portugal. Den primære periode for sammenligningerne er 2014-2022, mens nyere tendenser kommenteres undervejs.

Søren Kjeldgaard - AU Foto

Rapporten ser på forhold som produktionsvolumen og -sammensætning, genrerepertoire, produktions- og udviklingsstøtte, markedsandele i biograferne, karakteristika ved biograf- og distributionsmarkedet, biografsalg i udlandet, tilstedeværelse i streamingkataloger og festivalsucces (nomineringer og priser).

Danmark som spydspids

Der har været nok af udfordringer for film- og tv-branchen i Danmark i nyere tid. Ikke desto mindre udgør Danmark på flere områder en spydspids, når man særskilt ser på filmområdet og sammenligner med andre små europæiske filmnationer. Danmark ligger blandt andet i toppen på følgende områder:

Danmark skiller sig også ud på andre måder

Mere omdiskuteret, så er Danmark det eneste blandt de syv, som ikke har produktionsrabatter og/eller skatteordninger. Særligt i Irland udgør det både numerisk og relativt en stor del af filmfinansieringen. Irland er også mere strategisk orienteret mod eksportmarkeder, mens den nationale markedsandel modsat Danmarks er meget lav. Tallene fortæller altså, at der er meget produktionsaktivitet i Irland – de arbejder bare ikke i så høj grad på irske film, der ses i irske biografer. Diskussionen om produktionsrabatter i Danmark har været oppe at vende flere gange herhjemme. 

Danske film på streamingplatforme

Selv om enkelte danske film produceret til Netflix har fået et enormt stort internationalt publikum, så afslører analyser af filmenes tilstedeværelse på globale streamingtjenester, at det er et meget lille antal af danske film, som er tilstede på Apple+, Disney+, Netflix og HBO Max. Også på dette område går det trods alt bedre med tilstedeværelsen end de lande, som der sammenlignes med, men for danske film såvel som de andre film angiver analyserne, at det primært er nationalt eller regionalt orienterede streamingtjenester, som trækker læsset i forhold til tilgængeliggørelsen af antallet af film. 

Dansk filmproduktion i et genreperspektiv

For år tilbage lød anklagen, at dansk film var for ensartede. En genreanalyse af 219 danske fiktionsfilm fra 2014-2022 viser, at typisk omkostningsfulde genrer som science fiction og fantasy ganske vist er en sjældenhed, men at der er umiddelbart er en relativ stor genrespredning i dansk filmproduktion. Til gengæld kan man godt spørge, om vi over- eller underproducerer i forhold til bestemte genrer? Hvis man sammenholder genresammensætningen for alle film med de tyve film, som går bedst i biografen hjemme i Danmark, så er den umiddelbare konklusion, at især komediefilm performer bedre herhjemme, når det holdes op imod deres tilstedeværelse i det samlede repertoire. Ser man på de danske film i perioden, som har klaret sig bedst på det internationale biografmarked, så er det især animationsfilm, som klarer sig mærkbart bedre, når det holdes op imod deres meget begrænsede tilstedeværelse i det samlede repertoire.

Kontakter

Jakob Isak Nielsen, lektor
Institut for Kommunikation og Kultur,
Afdeling for Medievidenskab og Journalistik
Aarhus Universitet
P: +45 3058 7398 M: jakobisak@cc.au.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Hvordan har udbredelse af internettet forandret barndommen?3.12.2024 12:59:00 CET | Pressemeddelelse

Forældre, politikere, forskere, lærere diskuterer ofte og i forskellige sammenhænge deres bekymringer over, hvordan nettet påvirker børn og unge. ”Men faktisk ved vi meget lidt om den måde, det tidlige internet har formet de måder, børn bruger digitale medier på i dag,” lyder det fra Helle Strandgaard Jensen, lektor i historie på Aarhus Universitet, der med en ny ERC-bevilling nu får mulighed for at gøre os klogere på forandringen af barndommen med udbredelsen af internettet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye