Dansk film er helt sin egen
En ny EU-forskningsrapport med titlen Small European Film Markets: Portraits and Comparisons tegner et billede af dansk film som en ener inden for europæisk film. Rapporten udspringer af Horizon Europe-projektet, CresCine (2023-2026), og blev lanceret sidste uge på filmfestivalen i Cannes. Rapporten sammenligner dansk film med seks andre små europæiske filmlande på en lang række parametre. De øvrige lande er Estland, Belgien (Flandern), Irland, Kroatien, Litauen og Portugal. Den primære periode for sammenligningerne er 2014-2022, mens nyere tendenser kommenteres undervejs.
Rapporten ser på forhold som produktionsvolumen og -sammensætning, genrerepertoire, produktions- og udviklingsstøtte, markedsandele i biograferne, karakteristika ved biograf- og distributionsmarkedet, biografsalg i udlandet, tilstedeværelse i streamingkataloger og festivalsucces (nomineringer og priser).
Danmark som spydspids
Der har været nok af udfordringer for film- og tv-branchen i Danmark i nyere tid. Ikke desto mindre udgør Danmark på flere områder en spydspids, når man særskilt ser på filmområdet og sammenligner med andre små europæiske filmnationer. Danmark ligger blandt andet i toppen på følgende områder:
- den hjemlige markedsandel på biografmarkedet
- produktions- og udviklingsstøtte
- festivalsucces
- antalsmæssigt bliver der også produceret flest spillefilm i Danmark (dokumentar og fiktion), mens Estland topper listen over filmproduktion per indbygger.
-
den danske biograf- og distributionsinfrastruktur skiller sig positivt ud fra de andre lande, hvad angår dens betydning for nationale film
-
flere danske film er tilgængelige i streamingkataloger
Danmark skiller sig også ud på andre måder
Mere omdiskuteret, så er Danmark det eneste blandt de syv, som ikke har produktionsrabatter og/eller skatteordninger. Særligt i Irland udgør det både numerisk og relativt en stor del af filmfinansieringen. Irland er også mere strategisk orienteret mod eksportmarkeder, mens den nationale markedsandel modsat Danmarks er meget lav. Tallene fortæller altså, at der er meget produktionsaktivitet i Irland – de arbejder bare ikke i så høj grad på irske film, der ses i irske biografer. Diskussionen om produktionsrabatter i Danmark har været oppe at vende flere gange herhjemme.
Danske film på streamingplatforme
Selv om enkelte danske film produceret til Netflix har fået et enormt stort internationalt publikum, så afslører analyser af filmenes tilstedeværelse på globale streamingtjenester, at det er et meget lille antal af danske film, som er tilstede på Apple+, Disney+, Netflix og HBO Max. Også på dette område går det trods alt bedre med tilstedeværelsen end de lande, som der sammenlignes med, men for danske film såvel som de andre film angiver analyserne, at det primært er nationalt eller regionalt orienterede streamingtjenester, som trækker læsset i forhold til tilgængeliggørelsen af antallet af film.
Dansk filmproduktion i et genreperspektiv
For år tilbage lød anklagen, at dansk film var for ensartede. En genreanalyse af 219 danske fiktionsfilm fra 2014-2022 viser, at typisk omkostningsfulde genrer som science fiction og fantasy ganske vist er en sjældenhed, men at der er umiddelbart er en relativ stor genrespredning i dansk filmproduktion. Til gengæld kan man godt spørge, om vi over- eller underproducerer i forhold til bestemte genrer? Hvis man sammenholder genresammensætningen for alle film med de tyve film, som går bedst i biografen hjemme i Danmark, så er den umiddelbare konklusion, at især komediefilm performer bedre herhjemme, når det holdes op imod deres tilstedeværelse i det samlede repertoire. Ser man på de danske film i perioden, som har klaret sig bedst på det internationale biografmarked, så er det især animationsfilm, som klarer sig mærkbart bedre, når det holdes op imod deres meget begrænsede tilstedeværelse i det samlede repertoire.
Kontakter
Jakob Isak Nielsen, lektor
Institut for Kommunikation og Kultur,
Afdeling for Medievidenskab og Journalistik
Aarhus Universitet
P: +45 3058 7398 M: jakobisak@cc.au.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Ny international undersøgelse: Skellet mellem drenge og piger vokser markant i matematik4.12.2024 10:51:25 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet, kortlægger resultaterne fra den danske del af den internationale TIMSS-undersøgelse af 4. klasseelevers kompetencer i matematik og natur/teknologi. I matematik er forskellen mellem drenge og piger fordoblet i forhold til tidligere undersøgelser.
Hvordan har udbredelse af internettet forandret barndommen?3.12.2024 12:59:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre, politikere, forskere, lærere diskuterer ofte og i forskellige sammenhænge deres bekymringer over, hvordan nettet påvirker børn og unge. ”Men faktisk ved vi meget lidt om den måde, det tidlige internet har formet de måder, børn bruger digitale medier på i dag,” lyder det fra Helle Strandgaard Jensen, lektor i historie på Aarhus Universitet, der med en ny ERC-bevilling nu får mulighed for at gøre os klogere på forandringen af barndommen med udbredelsen af internettet.
Katrine Frøkjær Baunvig ny professor i Grundtvigforskning27.11.2024 10:17:16 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet styrker Grundtvigforskningen med Katrine Frøkjær Baunvig som ny professor fra den 1. december 2025. Hun vil kombinere klassisk humanistisk forskning med avanceret teknologi for at skabe nye perspektiver på Grundtvigs forfatterskab og digital kulturarv.
Ny international undersøgelse: Danske skoleelevers IT-kompetencer er blevet markant dårligere12.11.2024 11:39:16 CET | Pressemeddelelse
Siden 2018 er danske 8.-klasseelevers digitale kompetencer blevet væsentligt dårligere. Det viser hovedresultaterne fra ICILS 2023, en omfattende international undersøgelse af teknologiforståelse blandt skoleelever verden over.
Metaldetektorarkæologi som terapi12.11.2024 09:11:49 CET | Pressemeddelelse
Psykisk skadede krigsveteraner finder arkæologiske fund – og veje til bedring. Ny forskning viser, at metaldetektor-arkæologi kan fremme mental sundhed og en bestemt gruppe mennesker ser ud til at have særlig gavn af hobbyen: psykisk skadede krigsveteraner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum