Dansk film er helt sin egen
En ny EU-forskningsrapport med titlen Small European Film Markets: Portraits and Comparisons tegner et billede af dansk film som en ener inden for europæisk film. Rapporten udspringer af Horizon Europe-projektet, CresCine (2023-2026), og blev lanceret sidste uge på filmfestivalen i Cannes. Rapporten sammenligner dansk film med seks andre små europæiske filmlande på en lang række parametre. De øvrige lande er Estland, Belgien (Flandern), Irland, Kroatien, Litauen og Portugal. Den primære periode for sammenligningerne er 2014-2022, mens nyere tendenser kommenteres undervejs.
![](/data/images/public/12670508/13879164/c0ecc80e-dc4d-4805-8927-dbb11b43926c-w_720.jpg)
Rapporten ser på forhold som produktionsvolumen og -sammensætning, genrerepertoire, produktions- og udviklingsstøtte, markedsandele i biograferne, karakteristika ved biograf- og distributionsmarkedet, biografsalg i udlandet, tilstedeværelse i streamingkataloger og festivalsucces (nomineringer og priser).
Danmark som spydspids
Der har været nok af udfordringer for film- og tv-branchen i Danmark i nyere tid. Ikke desto mindre udgør Danmark på flere områder en spydspids, når man særskilt ser på filmområdet og sammenligner med andre små europæiske filmnationer. Danmark ligger blandt andet i toppen på følgende områder:
- den hjemlige markedsandel på biografmarkedet
- produktions- og udviklingsstøtte
- festivalsucces
- antalsmæssigt bliver der også produceret flest spillefilm i Danmark (dokumentar og fiktion), mens Estland topper listen over filmproduktion per indbygger.
-
den danske biograf- og distributionsinfrastruktur skiller sig positivt ud fra de andre lande, hvad angår dens betydning for nationale film
-
flere danske film er tilgængelige i streamingkataloger
Danmark skiller sig også ud på andre måder
Mere omdiskuteret, så er Danmark det eneste blandt de syv, som ikke har produktionsrabatter og/eller skatteordninger. Særligt i Irland udgør det både numerisk og relativt en stor del af filmfinansieringen. Irland er også mere strategisk orienteret mod eksportmarkeder, mens den nationale markedsandel modsat Danmarks er meget lav. Tallene fortæller altså, at der er meget produktionsaktivitet i Irland – de arbejder bare ikke i så høj grad på irske film, der ses i irske biografer. Diskussionen om produktionsrabatter i Danmark har været oppe at vende flere gange herhjemme.
Danske film på streamingplatforme
Selv om enkelte danske film produceret til Netflix har fået et enormt stort internationalt publikum, så afslører analyser af filmenes tilstedeværelse på globale streamingtjenester, at det er et meget lille antal af danske film, som er tilstede på Apple+, Disney+, Netflix og HBO Max. Også på dette område går det trods alt bedre med tilstedeværelsen end de lande, som der sammenlignes med, men for danske film såvel som de andre film angiver analyserne, at det primært er nationalt eller regionalt orienterede streamingtjenester, som trækker læsset i forhold til tilgængeliggørelsen af antallet af film.
Dansk filmproduktion i et genreperspektiv
For år tilbage lød anklagen, at dansk film var for ensartede. En genreanalyse af 219 danske fiktionsfilm fra 2014-2022 viser, at typisk omkostningsfulde genrer som science fiction og fantasy ganske vist er en sjældenhed, men at der er umiddelbart er en relativ stor genrespredning i dansk filmproduktion. Til gengæld kan man godt spørge, om vi over- eller underproducerer i forhold til bestemte genrer? Hvis man sammenholder genresammensætningen for alle film med de tyve film, som går bedst i biografen hjemme i Danmark, så er den umiddelbare konklusion, at især komediefilm performer bedre herhjemme, når det holdes op imod deres tilstedeværelse i det samlede repertoire. Ser man på de danske film i perioden, som har klaret sig bedst på det internationale biografmarked, så er det især animationsfilm, som klarer sig mærkbart bedre, når det holdes op imod deres meget begrænsede tilstedeværelse i det samlede repertoire.
Kontakter
Jakob Isak Nielsen, lektor
Institut for Kommunikation og Kultur,
Afdeling for Medievidenskab og Journalistik
Aarhus Universitet
P: +45 3058 7398 M: jakobisak@cc.au.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Aarhus-forsker skal undersøge bifald med aarhusianske kulturinstitutioner20.6.2024 11:31:08 CEST | Pressemeddelelse
Overalt i verden klapper mennesker for at påskønne andres præstationer. Velkendt adfærd, men også en spøjs adfærd, ifølge adjunkt i kognitiv musikvidenskab, Niels Chr. Hansen. Han skal i et nyt forskningsprojekt gøre os klogere på den mærkværdige adfærd.
Marie Vejrup Nielsen bliver institutleder18.6.2024 09:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Det er et kendt ansigt, der skal sætte retningen for Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet de kommende år. Et enigt ansættelsesudvalg har nemlig peget på, at den nuværende konstituerede institutleder, Marie Vejrup Nielsen, skal fortsætte i stillingen.
Forskningsprojekt om kreolsk sprog modtager bevilling24.5.2024 13:44:20 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt om det kreolske sprogs fødsel og udvikling af Peter Bakker fra Afdeling for Lingstivik på Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på knap 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Projektet er det første i verden, der følger et spontant kreeret sprog fra dets fødsel til dets fulde udvikling.
Kunstnerisk forskningsprojekt om generativ AI modtager bevilling24.5.2024 12:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt om generativ AI har modtaget en bevilling på knap 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Bag projektet står Søren Bro Pold, lektor på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab på Aarhus Universitet.
Ny indsigt i unges liv i byer i Afrika23.5.2024 09:43:33 CEST | Pressemeddelelse
Christian Vium, lektor i antropologi, modtager millionbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til at undersøge unges liv i afrikanske storbyer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum