Hver tredje dansker har fået sundhedsråd fra en app
Hjælp til stress, søvn, trivsel eller mindfulness. En voksende mængde apps har fanget danskernes opmærksomhed, når der ledes efter viden og gode råd. Men der er grund til at se sig for i junglen af tilbud, lyder rådet fra Gjensidige.

Det store fokus på både mental og fysisk trivsel får en lang række danskere til at opsøge viden og hjælp fra sundhedsapps. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.
Her svarer hver tredje dansker nemlig, at de har brugt apps om søvn, koncentration, mindfulness, stresshåndtering eller mental trivsel, og det store fokus på den mentale sundhed er en positiv tendens, lyder det fra Mette Glad, der er fagchef i Sundhed hos Gjensidige.
”Mange har behov for hjælp til at forbedre deres fysiske eller mentale velbefindende, og det er en nem løsning lige at hente en app og blive klogere på sig selv. Det er rigtig fint i mange tilfælde, men det er vigtigt at vælge den rigtige app.”
En undersøgelse fra Dansk Erhverv viste sidste år, at mere end halvdelen af danskerne bruger sundhedsapps til at måle deres fysiske aktivitet. Den samme tendens ser ud til også at gælde for apps, som tilbyder hjælp til det mentale velbefindende. Men ifølge Mette Glad er det vigtigt at se sig for og undersøge, hvem der står bag udviklingen af det indhold, man downloader.
”Hvis du har det dårligt, og fx har psykiske lidelser eller diagnoser, så er det vigtigt, at det indhold du møder, er udviklet af folk med sundhedsfaglig baggrund. Det sidste, du har brug for, er dårlig hjælp, som ligefrem kan ende med at forringe din trivsel,” siger hun.
Søvn og mindfulness i fokus
Blandt dem, der har benyttet en sundhedsapp, er der særligt to typer af sundhedsapps, der er populære. I undersøgelsen svarer har 58 procent at de har valgt én med fokus på søvn, mens 38 procent har brugt en app med fokus på mindfulness.
Derudover svarer 21 procent svarer, at de har brugt en app med fokus på mental trivsel, mens andre 21 procent har brugt apps til stresshåndtering.
”Vi ved, at søvnvaner er et stort fokus, og at manglende søvn kan påvirke både den fysiske og psykiske sundhed. Derfor er det også vigtigt, at det indhold man bruger, er lavet på baggrund af sundhedsfaglig evidens. Og derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at stress og mistrivsel kan udvikle sig i en så negativ retning, at hjælp fra en app ikke er tilstrækkeligt,” siger Mette Glad.
Hun understreger, at hvis mistrivsel udvikler sig, så er det vigtigt at komme i kontakt med et menneske og opsøge læge, så det ikke udvikler sig til egentlig sygdom, og så man kan få den rigtige behandling.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af © YouGov for Gjensidige i april 2024 blandt 1.002 repræsentativt udvalgte danskere.
Har du nogensinde benyttet dig af sundhedsapps med fokus på søvn, koncentration, mindfulness, stresshåndtering og/eller mental trivsel (apps uden kontakt med sundhedsfagligt personale) |
|
Ja |
32 % |
Ja, inden for de seneste tre år |
25 % |
Ja, for mere end tre år siden |
7 % |
Nej |
65 % |
Ved ikke |
3 % |
Hvilke(n) type app har du benyttet dig af? |
|
App med fokus på søvn |
58 % |
App med fokus på mindfulness |
38 % |
App med fokus på generel mental trivsel |
21 % |
App med fokus på stresshåndtering |
21 % |
App med fokus på koncentration |
9% |
Anden app |
8 % |
Ved ikke |
6 % |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Risiko for dyre vandskader: Mange boligejere glemmer dette, når frosten kommer14.2.2025 07:36:00 CET | Pressemeddelelse
Når temperaturen falder, undlader mange at lukke for vandet til deres udendørs vandhaner, viser en ny undersøgelse. Det kan føre til alvorlige og dyre vandskader, hvis boligens vandrør sprænger på grund af frost.
Ferieglade danskere benytter det blå EU-sygesikringskort mest i Østrig: Kan ende med en dyr ekstraregning12.2.2025 07:42:00 CET | Pressemeddelelse
Uge 7 og 8 står i vinterferiens tegn, og rigtig mange danskere drager mod koldere destinationer for at bruge en uge på ski. Nye tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at der for tredje år i streg er flest refusioner med det blå EU-sygesikringskort fra Østrig. Det skaber bekymring for, om danskerne er ordentlig dækket på rejsen.
Gjensidige stopper som hoved- og navnesponsor for Kvindeligaen i fodbold7.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 har Gjensidige været hoved- og navnesponsor for kvindernes bedste fodboldrække.
Over 2.000 danskere sigtes årligt for gentagende narkokørsel5.2.2025 07:42:00 CET | Pressemeddelelse
Hver dag sigter betjente i landets politikredse i gennemsnit flere end tre danskere for at have kørt narkokørsel, hvor vedkommende allerede er blevet sigtet for det samme indenfor de seneste to år. Det viser en ny oversigt, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Vær opmærksom på ferien: Så mange tænker over risikoen for drugging på rejsen30.1.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
To ud af tre danske kvinder over 18 år gør noget aktivt for at undgå at få noget uønsket i deres drink på ferien. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum