Koldinghus markerer 175-året for Grundloven
31.5.2024 09:29:45 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Kongernes Samling markerer 175-året for Grundloven ved at udstille Frederik 7.s grundlovspen på Koldinghus. Det er første gang pennen udstilles uden for København. Markeringen finder sted mandag 3. juni kl. 15.00 og pressen er inviteret med.

Pennen er en unik historisk genstand, som Frederik 7. brugte, da han 5. juni 1849 underskrev Danmarks første demokratiske grundlov. Med denne underskrift blev fundamentet lagt for Danmarks rejse mod moderne frihed og folkestyre. Det er første gang, pennen udstilles uden for København, hvor den normalt kan ses på Rosenborg Slot.
Mandag 3. juni kl. 15.00 markeres Grundlovspennens ankomst til Koldinghus. Samtidig markeres sommerens tema på Koldinghus ”På sporet af Grundloven”, hvor pennen er omdrejningspunktet i et nyindrettet videns- og aktivitetsområde. Her kan voksne og børn i alle aldre i fællesskab blive klogere på Grundloven gennem plancher, leg og quiz. I skolernes sommerferie vil ”På sporet af Grundloven” desuden blive iscenesat af skuespillere, der levendegør Frederik 7. og Grevinde Danner.
Ved markeringen 3. juni er der korte oplæg om Grundloven og dens betydning ved Olav Hesseldahl, Grundlovsfesten.dk, Dennis Hornhave, Kolding Stadsarkiv samt Rasmus Welling, Kongernes Samling. Man kan desuden opleve skuespillere levendegøre Frederik 7. og Grevinde Danner samt besøge videns- og aktivitetsområdet, hvor Grundlovspennen er udstillet.
Grundlovspennen kan ses på Koldinghus fra 3. juni frem til 20. oktober. Fra 29. juni og frem til 11. august vil man hver dag kunne opleve skuespillere som en del af temaet.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder



Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Kongelig historie foldet i papir19.5.2026 10:37:02 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling og Livingly præsenterer en ny serie eventyrlige papirornamenter og -figurer, der omsætter fortællinger om dansk historie og kulturarv til nutidig papirkunst. Serien er inspireret af de historiske genstande og slotte, som Den Kongelige Samling har ansvaret for at formidle – herunder Rosenborg Slot, Christiansborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus.
Børn indtager Koldinghus: Prisnomineret udstilling og bestsellerbog i centrum7.5.2026 15:57:14 CEST | Pressemeddelelse
Mandag 11. maj kl. 10–12 fyldes Koldinghus af liv, når 120 lokale skoleelever deltager i en børnereception i anledning af udgivelsen af Kongebørnene og den magiske karet. Arrangementet markerer mødet mellem en prisnomineret udstilling og en bestsellerbog, som begge formidler danmarkshistorien i børnehøjde. Pressen er inviteret med.
Sæsonstart på Eremitageslottet med kongelig jagt, magt og natur17.4.2026 08:15:42 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling åbner sæsonen på Eremitageslottet i denne weekend 18.–19. april med to arrangementer, der sætter fokus på den kongelige jagt som historisk, politisk og kulturelt fænomen. Gennem foredrag og naturvandring udfoldes parforcejagtens betydning for landskabet, ved hoffet og sættes i kontekst til nutidens natursyn i samarbejde med Museum Nordsjælland. Gennem hele sæsonen vil gæster kunne opleve både koncerter, vandringer og foredrag med fokus på natur, arkitektur og barokken.
Påske på Rosenborg Slot: Jagten på enhjørningerne og kongens magiske trone27.3.2026 09:22:49 CET | Pressemeddelelse
I påskeferien inviterer Den Kongelige Samling børnefamilier til en rejse ind i fortællingerne om enhjørningen – et dyr, som i århundreder blev tillagt magiske egenskaber. Børn og deres voksne kan gå på jagt efter enhjørningens magiske egenskaber på Rosenborg Slot og i slotshaven, lave deres egen enhjørningehårbøjle i det kreative værksted og opleve Frederik 3.s berømte tronstol i Riddersalen.
Påske på Koldinghus: Vikleprøveæg og vævede mesterværker27.3.2026 08:43:49 CET | Pressemeddelelse
Når Koldinghus inviterer publikum indenfor i påskeferien, er det med et særligt fokus på kreativitet, håndværk og en af højtidens mest elskede traditioner: påskeægget. I anledning af udstillingen Vævede mesterværker forvandles Den Kongelige Workshop til et værkstedsunivers, hvor børn og voksne kan arbejde med farver, tråde og materialer – og skabe deres egne vikleprøve-påskeæg med afsæt i vævernes arbejdsmetoder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum