Prisbelønnet madkoncern flytter ind i historisk hus i ZOO
31.5.2024 07:39:59 CEST | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
Den kreative og prisbelønnede madkoncern Norrlyst åbner familievenlig restaurant i Zoologisk Haves historiske hvide bygning på toppen af Valby Bakke

De sidste stole og bænke er sat på plads, malingen er netop tørret ind, glassene er pudset – og køkkenet gjort klar til det første rykind af gæster.
Fredag d. 31. maj åbner Norrlyst Group en restaurant i det, som nok mest er kendt som ”Det Hvide Hus”, men som nu har fået navnet ”Kjærbøllings Hus” efter Zoologisk Haves grundlægger Niels Kjærbølling.
- Vi er rigtig glade for, at Norrlyst Group flytter ind i ZOO. De har en moderne og bæredygtig profil samt et koncept, der handler om at servere mad af virkelig god kvalitet, der både egner sig til de daglige gæster i haven, men også til ZOOs mange arrangementer og events. Derudover har de i teamet en vidunderlig kreativitet samt en helt særlig sans for stemning og indretning, der får en til at føle sig ekstra velkommen i deres restauranter, lyder det fra Salg – og Marketingdirektør Mai Maria Beck.
Norrlyst Koncernen driver i forvejen populære restauranter som Væksthuset, Theo og den oprindelige restaurant Norrlyst som flere gange har fået tildelt udmærkelsen ”Bib Gourmand” af folkene bag MICHELIN- guiden.
Madkonceptet i Kjærbøllings Hus vil som udgangspunkt have hjemmelavet smørrebrød og særlige børnemåltider, men der vil også være et bredt udvalg af vin, øl, kage og kaffe, hvis man lige skal have pause i benene efter en lang gåtur i Haven.
- I ZOOs restauranter ønsker vi at kunne præsentere et sundt og spændene udvalg af mad og drikke til både børn og voksne. Bjarke Just Nielsen og hans team har været utrolig lydhøre over for vores ønsker om, at maden skal være nærende samtidig med, at den er ”folkelig”, siger Mai Maria Beck.
Restauranten vil især have fokus på familier med børn. Både lokalet og hele området udenfor er derfor blevet åbnet og udvidet, så der er blevet plads til flere borde og stole, et lille legeområde samt parkering til barnevogne. En børnemenu kan man få til under 50 kroner.
Direktør i Norrlyst Koncernen, Bjarke Just Nielsen, glæder sig til at åbne sin – nu niende restaurant i ZOO, hvor børnefamilierne er i fokus.
- Vi har i tænkt rigtig meget i børnefamiliers behov. Derfor er hurtighed også et af parametrene. Jeg ved af erfaring, at det sjældent er en god oplevelse at stå i en kø med små sultne børn i længere tid, lyder det fra Bjarke Just Nielsen, der understreger, at både hjerne og hjerte er investeret i projektet.
- På selskabets vegne er jeg overbevist om, at vi sammen med ZOO har fået skabt et fremragende koncept, som passer godt ind i Zoologisk Haves værdier og behov. Jeg ser meget potentiale i vores samarbejde, siger direktøren og fortsætter:
- Personligt betyder det også noget for mig, da de fleste af mine weekender med familien alligevel bliver brugt i Zoologisk Have. Så på den måde går det jo op i en højere enhed, siger Bjarke Just Nielsen med smil på læben.
Fakta:
-Kjærbøllings Hus vil følge Zoologisk Haves åbningstider.
-Norrlyst Group vil udover at drive restauranten, stå for møder og selskaber
Kontakter
Camilla Cornelius SørensenPresse- og kommunikationschefZOO
Tlf:+4530167373cams@zoo.dkBilleder
ZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Fra Thy til ZOO: Vild Is åbner i Zoologisk Have29.6.2026 08:50:25 CEST | Pressemeddelelse
Når gæsterne besøger Zoologisk Have København denne sommer, kan de også tage en pause med en vild ispind fra Thy. Den 25. juni åbner Vild Is i ZOO, hvor man kan købe håndlavet is baseret på danske, økologiske bær og frugt.
Dramatisk fødsel i ZOO: Årets tredje girafkalv er født22.6.2026 13:46:15 CEST | Pressemeddelelse
Endnu en girafkalv er kommet til verden i Zoologisk Have København. Med dagens fødsel har ZOO nu taget imod tre girafkalve i år. Efter fødslen skulle kalven have hjælp, men både mor og unge har det godt nu.
Danmark vinder guld ved europæisk dyrepasserkonkurrence2.6.2026 07:16:56 CEST | Pressemeddelelse
Sebastian Thorvaldsen fra Zoologisk Have København og Mathias Christian Petersen fra Ree Park Safari er netop blevet kåret som europamestre i dyrepasserfaget for lærlinge. Som det eneste danske hold ved Animal Care Competition 2026 vandt de i fredags guld. Animal Care Competition er Europas største konkurrence for dyrepasserlærlinge fra erhvervsskoler i hele Europa.
Første fælles europæiske indsats går i gang: Zoologisk Have København er med til at kortlægge bestøvere20.5.2026 06:28:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra Sverige til De Kanariske Øer – og midt i København. Den første fælles europæiske overvågning af vilde bestøvere sættes i dag i gang på tværs af syv lande. Som en del af EU-projektet Zoo LIFE Pollinators skal zoologiske haver over hele Europa indsamle data om vilde bier, sommerfugle og svirrefluer for at styrke arbejdet med at beskytte bestøvere, der er under stort pres, ved at skabe levesteder for dem i byerne.
ZOO styrker indsatsen for natur og biodiversitet14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt formål, solid økonomi og første ESG-rapport sætter retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


