95 elever uddanner sig som atletikdommere til Skole OL
31.5.2024 06:30:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Der skal løses mange opgaver til sommerens Skole OL-finale. Det gælder blandt andet rollen som atletikdommere, hvor elever fra Billundskolen og International School of Billund nu er klar til at trække i dommertøjet. Eleverne fra 7. og 8. klasse har nemlig fået kyndig oplæring af Dansk Atletik, og de glæder sig til at få dommerrollen til dette års Skole OL-finale, hvor de vil dømme med udgangspunkt i værdierne fairplay, færdighed og fællesskab.

Tre 8. klasser fra Billundskolen og 7. og 8. klasser fra International School of Billund er blevet uddannet som dommere i seks atletikdiscipliner.
Det er tredje år i træk, elever fra Billund Kommune bliver oplært af Dansk Atletik. Og eleverne fra 7. og 8. årgang er nu klar til at være dommere, når der skal dystes i hækstafet, speedbounce, speed-længde, turbokast, medicinboldkast og løbestafetten 10x200 til Skole OL-finalen.
”Det er en fornøjelse at se, hvordan eleverne vokser, når de trækker i dommertøjet. De tager lederrollen på sig og udvikler sig som mennesker gennem dommergerningen. De tidligere år har jeg tydeligt mærket, at de er i øjenhøjde med deltagerne, og at de yngre børn ser op til dem,” siger atletikkonsulent Søren Kirketofte fra Dansk Atletik.
Under træningen med Dansk Atletik fungerede eleverne skiftevis som dommere og deltagere. På den måde har de både fået forståelse for reglerne og oplevet de potentielle udfordringer i hver disciplin. Samtidig har eleverne lært at instruere og guide deltagerne. Dette skal være med til at sikre fairplay og en positiv oplevelse for alle, når tusindvis af glade børn konkurrerer ved Skole OL-finalen i OL-byen, der opbygges ved Billund Idrætscenter den 11.-14. juni.
”Det er fantastisk, at så mange unge bakker op og dygtiggør sig som atletikdommere til Skole OL-finalen. Som dommere er de med til at gøre en forskel og sikre fairplay, så de deltagende børn får en god oplevelse, når de besøger Børnenes Hovedstad. De unge er fremtidens frivillige. Derfor glæder det mig, at intet mindre end 95 elever viser interesse for at være frivillige dommere, mens de får nogle gode oplevelser i fællesskab med deres klasse,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Som dommere er eleverne med til at støtte og bidrage til det fællesskab, som tusindvis af børn oplever under Skole OL-finalen.
Billund Kommunes værtskab for Skole OL-finalen er muliggjort med støtte fra Ole Kirk’s Fond, som er optaget af at bidrage til positive, udviklende fællesskaber for børn.
”Det er en stor fornøjelse at se, hvordan Skole OL kan samle børn og unge i et fællesskab med gode værdier og sammenhold. Oplæring af frivillige atletikdommere til sommerens kommende Skole OL-finale er et godt eksempel på, hvad det er, som Skole-OL kan i forhold til at involvere lokale børn og unge i værtskabet. Helt overordnet er det bare utrolig imponerende endnu engang at opleve, hvor mange der på kryds og tværs af foreninger, organisationer, institutioner, forvaltninger, virksomheder, unge såvel som ældre, der stiller op som frivillige for at få det hele til at lykkes med afvikling af Skole-OL i Billund”, udtaler Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond.
Kontakt
- Atletikkonsulent Søren Kirketofte fra Dansk Atletikforbund kan kontaktes soren@dansk-atletik.dk tlf. 2660 8511
- Billund Kommune kan kontaktes via kommunikationschef Mia Josiassen mjos@billund.dk tlf. 2025 2086
- Ole Kirk’s Fond kan kontaktes via kommunikationsansvarlig Camilla Grønborg camilla.groenborg@olekirksfond.dk tlf. 60436168
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum