Mænd med meget høje indkomster driver indkomstuligheden

ULIGHED

I Danmark tjener den rigeste procent af mænd 9,8 procent af mænds samlede indkomster efter skat. Andelen er mere end fordoblet siden starten af 1990’erne, hvor tallet var cirka 4,5 procent.

Til sammenligning tjener den rigeste procent af kvinderne 5,5 procent af kvindernes samlede indkomster. I starten af 1990’erne var andelen omkring 3,0 procent.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Det første opgjorte år er 1987, og det seneste er 2021.

”Både internt blandt mænd og kvinder er uligheden vokset siden 1990’erne, men det er helt tydeligt, at det er rige mænd, der driver indkomstuligheden," siger Emilie Damm Klarskov, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De rigeste mænd stikker af fra resten

Blandt både mænd og kvinder har den rigeste tiendedel af befolkningen en væsentlig højere indkomst end gennemsnittet, men forskellen er markant større blandt mænd end blandt kvinder.

Mændene med de ti procent højeste indkomster tjener i gennemsnit cirka 1,07 million kroner om året efter skat. Gennemsnittet blandt alle mænd er cirka 372.000 kroner.

De ti procent højest placerede kvinder tjener cirka 670.000 kroner om året efter skat. Gennemsnittet blandt alle kvinder er cirka 295.000 kroner.

”Den økonomiske ulighed er vokset meget de seneste årtier. Vi ved fra tidligere analyser, at formueindkomster er en væsentlig drivkraft til den voksende indkomstulighed, og når vi opgør det på køn, kan vi se, at det er primært, er rige mænd, der sidder på en større del af kagen,” Emilie Damm Klarskov

Indkomsten blandt fattigste kvinder er steget mere end blandt mændene

Mens de rigeste mænd tjener en større og større del af mændene samlede indkomster – og stikker af fra de rigeste kvinder – ser det anderledes ud i bunden af indkomstfordelingen.

Analysen viser, at fra 1987 til 2021 steg den disponible indkomst blandt den fattigste halvdel af kvinder med knap 70 procent. Blandt den fattigste halvdel af mændene er den disponible indkomst steget med cirka 40 procent.

”Det er gået rigtig godt for mændene i toppen samfundet, men der er nogle mænd på kanten, som ikke er blevet løftet af det opsving, vi har haft det seneste årti. Samtidig er der sket en stigning i arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder i perioden,” siger Emilie Damm Klarskov.

Indkomsterne blandt den rigeste tiendedel af mændene er vokset med 140 procent fra 1987 til 2021, og for de rigeste kvinder er de steget med 132 procent.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Der er markant flere mænd end kvinder i de højeste indkomstdeciler målt på personniveau. Størstedelen af denne ulighed udjævnes, hvis man i stedet opgør det på husstandsækvivalerede indkomster. Det afspejler, at mange kvinder med lav indkomst bor sammen med mænd med højere indkomst.

• Blandt både mænd og kvinder har den rigeste tiendedel af befolkningen en væsentlig højere indkomst end de resterende 90 procent, men forskellen er markant større blandt mænd end blandt kvinder.

• Indkomsten blandt mændene i top-1-procent udgør næsten dobbelt så høj en andel af de samlede indkomster blandt mænd, som det tilsvarende tal for kvinder. Uligheden er dermed større blandt mænd end blandt kvinder.

• De fattigste mænd har haft en lavere relativ indkomstfremgang end de fattigste kvinder. Fra 1987 til 2021 er den disponible indkomst steget med cirka 70 procent for kvinder i den nederste halvdel af indkomstfordelingen. Blandt den fattigste halvdel af mændene har indkomstfremgangen været 40 procent.

Læs analysen her