Ny undersøgelse: Fald i hoftebrud, flere hofteoperationer
30.5.2024 14:49:55 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Færre ældre får hoftebrud, men flere får nye hofter på grund af slidgigt.
En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet og Københavns Universitetshospital Bispebjerg viser en faldende hyppighed af hoftebrud blandt ældre, men en stigning i hofteoperationer.
Forskerne har fundet en markant nedgang i hoftebrud blandt ældre. Denne positive udvikling skyldes formentlig bedre behandling af knogleskørhed, forebyggelse af fald, øget fysisk aktivitet og færre rygere.
-Det markante fald i hoftebrud blandt ældre tyder på, at den fokuserede indsats på knoglesundhed og forebyggelse af fald bærer frugt, siger Troels Mygind Jensen, adjunkt ved Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet og førsteforfatter på studiet.
Studiet er for nylig publiceret i JAMA Network Open.
Flere får nye hofter
Samtidig med faldet i antal hoftebrud er antallet af hofteoperationer steget, især blandt de ældste.
Forbedringer i anæstesi og operationsteknikker gør det sikrere at operere ældre. Dette afspejler en positiv udvikling, hvor moderne medicinsk teknologi bidrager til, at flere ældre kan bevare deres mobilitet og livskvalitet.
-Stigningen i operationer trods færre hoftebrud afspejler en vigtig samfundsudvikling. Vi ser en positiv trend i anvendelsen af moderne medicinsk teknologi, der gør det muligt for flere ældre at bevare deres mobilitet og livskvalitet, siger Troels Mygind Jensen.
Stigningen i antallet af operationer kan også pege på en ændret holdning til behandlingens nødvendighed blandt både læger og ældre borgere.
-Vi ved, at der i sundhedsvæsenet tidligere har eksisteret både formelle og uformelle aldersgrænser for en række procedurer og behandlinger. Det vil sige, at der måske groft sagt har været en afvejning af 'om det kunne betale sig' at behandle de ældste, fortæller Troels Mygind Jensen.
Et mere inkluderende sundhedsvæsen
Studiet viser, at der ikke er tegn på forskelsbehandling baseret på alder i forbindelse med hofteoperationer. Dette indikerer et mere inkluderende sundhedssystem, hvor alder ikke er en barriere for kvalitetsbehandling.
-Vores resultater viser, at vi bevæger os mod et mere inkluderende sundhedssystem, hvor alder ikke er en barriere for kvalitetsbehandling. Det er afgørende for at sikre lighed i sundhedstilbuddet og opbygge et samfund, hvor alle aldersgrupper får den nødvendige behandling, siger Troels Mygind Jensen.
Kaare Christensen, professor ved Dansk Center for Aldringsforskning og sidsteforfatter på studiet, tilføjer: -På få årtier er vi gået fra at være meget tilbageholdende med behandlingen af de ældste til nu, hvor vi ser 90+ årige, der får ny hofte på grund af slidgigt, ja selv 100+ årige. Det er en glædelig og rigtig udvikling, at man ikke dømmes ude alene på grund af sin alder.
Professor Søren Overgaard, Ortopædkirurgisk Afdeling, Københavns Universitetshospital Bispebjerg er medforfatter på studiet og understreger:
-Det er en central udfordring for sundhedsvæsenet i de kommende år at finde det rette niveau i en behandlingsstrategi af ældre med degenarative ledlidelser, når vi har en stadigt voksende gruppe af meget gamle danskere.
Om studiet
Undersøgelsen er baseret på data fra 3.664.979 personer i alderen 40 til 104 år fra 1996 og frem.
Nedgang i hoftebrud: - Blandt personer fra 80 til 104 år er hyppigheden af hoftebrud faldet med 35% til 40%.
Stigning i operationer relateret til hoftebrud: - Andelen af personer, der får ny hofte efter et brud, er steget med 50% til 70%. Stigningen er størst hos personer over 75 år.
Stigning i operationer relateret til slidgigt: - Hyppigheden af hofteoperationer udført for at behandle slidgigt hos personer i aldersgruppen 75 til 99 år er steget markant. Stigningen ligger på mellem 60% og 100%, hvilket indikerer næsten en fordobling af hyppigheden af sådanne operationer i denne aldersgruppe over den angivne periode.
Disse tal belyser signifikante ændringer i behandlingsmønstre og sundhedstilstanden hos ældre i Danmark.
Link til artiklen i JAMA Open Network: https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2818119?widget=personalizedcontent&previousarticle=0
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lie BeckerJournalistDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:21 26 19 26mlbecker@health.sdu.dkTroels Mygind JensenAdjunktDansk Center for Aldringsforskning
Troels Mygind Jensen er førsteforfatter på studiet om hoftebrud og operationer.
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
SDU skal lede stort EU-projekt om et langt og sundt arbejdsliv6.11.2026 09:54:34 CET | Pressemeddelelse
Mere end 35 millioner kroner fra EU skal finansiere et nyt stort forskningsprojekt med SDU i spidsen. Forskerne skal undersøge, hvad der får mennesker til at forlade arbejdsmarkedet før tid, og hvad der kan hjælpe dem med at blive gennem et langt arbejdsliv.
Martin Wirenfeldt Nielsen bliver klinisk professor i patologi og anatomi ved Esbjerg og Grindsted Sygehus og SDU5.11.2026 17:35:56 CET | Pressemeddelelse
Martin Wirenfeldt Nielsen tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i patologi og anatomi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i kræft.
Lars Hermann Tang udnævnt til professor i fysisk aktivitet og implementering3.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af behandlingen af kronisk sygdom – og at flere patienter får gavn af den? Det er et centralt spørgsmål i Lars Hermann Tangs forskning. Han er nu udnævnt til professor ved Syddansk Universitet og Midt- og Vestsjællands Hospital.
Lægemiddel til ADHD kan måske mindske træthed hos patienter med blod- og lymfekræft2.11.2026 12:00:54 CET | Pressemeddelelse
Et dansk studie viser, at methylphenidat reducerede cancerrelateret træthed mere end placebo. Behandlingen blev undersøgt i perioder på seks uger.
Store geografiske forskelle i psykiatriske diagnoser blandt børn og unge31.10.2026 09:04:55 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet og Bedst for Os har i samarbejde kortlagt udviklingen i psykiatriske diagnoser og brugen af psykofarmaka blandt børn og unge gennem 16 år. Resultaterne viser betydelige geografiske forskelle, som nu kan undersøges i et nyt, offentligt tilgængeligt onlineværktøj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum