Danske Hospitalsklovne

H.M. Dronning Mary ny protektor for Danske Hospitalsklovne

Del

I dag blev det offentliggjort, at Danske Hospitalsklovne de næste 5 år bliver en af H.M. Dronning Marys protektioner. Kongeparret har efter tronskiftet den 14. januar taget stilling til deres samlede protektioner og Danske Hospitalsklovne er som noget nyt med på listen.

Foto: Danske Hospitalsklovne
Foto: Danske Hospitalsklovne

Mary Elizabeth, Hendes Majestæt Dronningen, er fra dags dato protektor for foreningen Danske Hospitalsklovne. Hospitalsklovnene støtter og hjælper årligt mange tusinde børn i et tæt samarbejde med sundhedspersonalet på hospitalerne og i Børne- og Ungdomspsykiatrien.

”Vi er dybt taknemmelige for, at H.M. Dronningen har valgt at støtte Danske Hospitalsklovne. Protektionen sender et stærkt signal om værdien af hospitalsklovnenes arbejde for syge og sårbare børn, unge og deres familier. Hospitalsklovne giver børn en tryg hånd at holde i, når det er svært at være syg, og det arbejde glæder vi os til at invitere H.M. Dronningen endnu længere ind i. Der skal lyde en dybfølt tak for H.M. Dronningens i forvejen store engagement for børn og unge og deres sundhed og trivsel,” siger Anne Mette Fugleholm, formand for bestyrelsen hos Danske Hospitalsklovne.

Danske Hospitalsklovne arbejder hver dag landet over for at styrke livsglæden og livsmodet hos syge og sårbare børn. Det gør de i tæt samarbejde med fagpersonalet på samlet set mere end 70 børneafdelinger, på børne- og ungdomspsykiatriske afsnit og inden for specialområdet.

”Det her får hjerterne til at banke og klovnenæserne til at gløde,” siger Tania Dethlefsen, direktør i Danske Hospitalsklovne, og fortsætter: ”Da foreningen startede for 21 år siden, var der en del skepsis i forhold til, hvad hospitalsklovne havde at gøre på hospitalerne? Men i dag lukker ikke bare børn og deres familier og gode sundhedsfaglige kolleger døren op for os, det gør også hele Danmarks Dronning, som nu vil hjælpe os med at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af leg, nærvær og magi midt i sygdom og livets svære stunder,” slutter Tania Dethlefsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Danske Hospitalsklovne
Foto: Danske Hospitalsklovne
Download

Om Danske Hospitalsklovne

Foreningen Danske Hospitalsklovne blev stiftet i 2003. I dag har Danske Hospitalsklovne 69 hospitalsklovne og 13 klovnelærlinge, der stilles gratis til rådighed for alle landets børneafdelinger, børne- og ungdomspsykiatriske afsnit, på bosteder og specialområdet.

Hospitalsklovnene er professionelt uddannede, og det giver en tryghed for både børn, forældre og hospitalspersonale. Det tager 1,5 år at blive hospitalsklovn, og foreningen har sin egen skræddersyede uddannelse, som er internationalt anerkendt.

Læs mere her www.danskehospitalsklovne.dk

Følg pressemeddelelser fra Danske Hospitalsklovne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Hospitalsklovne

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye