Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Særtilskudspuljen til de mest trængte kommuner skal forhøjes til 1 mia. kr.

Del

Forhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) er i fuld gang, hvor parterne forsøger at blive enige om en overordnet økonomisk ramme for kommunerne i 2025. På sidelinjen står økonomisk trængte landdistriktskommuner og ser frem mod yderligere nedskæringer i den helt basale kernevelfærd.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard
Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard Foto: Mads Krabbe

Trods økonomiaftalen mellem KL og regeringen sidste år indeholdt et løft af kommunernes økonomi for kalenderåret 2024, så er det i mange ø-, land- og yderkommuner ikke det, man oplever. Tværtimod er næsten alle landdistriktskommuner fortsat nødsaget til at skære i niveauet for den basale kernevelfærd og lukke borgernære servicefunktioner, såsom skoler, daginstitutioner, fritidsfaciliteter og plejecentre.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, kalder situationen alarmerende og opfordrer til at forhøje særtilskudspuljen til de mest trængte kommuner til 1 mia. kr., og afsætte flere midler til et løft af den kommunale service, som er blevet udhulet af de specialiserede områder:

- Det er paradoksalt, at landets økonomi går over al forventning, men samtidig sidder borgere i ø-, land- og yderkommuner og frygter for den nære velfærd, samt skolens og plejehjemmets overlevelse, ligesom kommunerne har svært ved at finde penge til at håndtere de stigende udgifter til ældre og socialt udsatte borgere, siger formanden og fortsætter:

- Det er dybt alarmerende. Derfor er det nødvendigt, at særtilskudspuljen forhøjes til 1. mia. kr., som en helt afgørende håndsrækning til de mest trængte kommuner - og som en nødløsning, indtil vi får en ny tilskuds- og udligningsreform.

Forhøjelsen svarer til et løft på omkring 260 mio. kr. i forhold til særtilskudspuljen i 2024. Det skal udgøre den økonomiske redningskrans på kort sigt til de udsatte kommuner, så den borgernære kernevelfærd og servicetilbuddene i landdistrikterne ikke forringes yderligere.

- Tid er afgørende, hvis de mest udsatte kommuner skal kunne opretholde borgernære servicefunktioner på et rimeligt niveau. Derfor er det vigtigt, at de 98 kommuner i KL nu står sammen om at kræve et markant løft af særtilskudspuljen overfor regeringen, siger Steffen Damsgaard og afslutter med ordene:

- Vi har en regering, der bygger sit regeringsgrundlag på at skabe et land i bedre geografisk balance. Det indebærer også, at man hjælper med at løfte den økonomiske byrde for de økonomisk trængte kommuner, herunder de særligt hårdt ramte ø-, land- og yderkommuner via en forøget særtilskudspulje.

For yderligere kommentarer:
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd: Tlf. 5174 0062

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Økonomiaftale smadrer velfærden i trængte landdistriktskommuner28.8.2024 14:31:30 CEST | Pressemeddelelse

Regeringens økonomiaftale med KL skulle give over 3,4 mia. kr. mere til velfærd og forbedringer i alle kommuner, men i stedet betyder aftalen voldsomme nedskæringer i velfærden i mange ø-, yder- og landkommuner, fordi pengene ikke kommer ud til de førnævnte kommuner. Det er direkte besparelser på den borgernære kernevelfærd med store nedskæringer på daginstitutioner, skoler, ældrepleje, fritidsfaciliteter mv. Landdistrikternes Fællesråd frygter lukninger i de mindre bysamfund og opfordrer til akut hjælp.

Landdistrikterne roser regeringens udspil til at sikre ungdomsuddannelser i hele landet25.8.2024 09:12:13 CEST | Pressemeddelelse

Landdistrikternes Fællesråd er meget glade for regeringens initativer, som skal bidrage til at sikre ungdomsuddannelser i hele landet. Særligt forslagene om et nyt og forhøjet udkantstilskud, udligning af taxameterforskelle mellem stx og hhx, samt fastholdelse af taxameter pr. elev til ungdomsuddannelsesinstitutioner med op til 700 elever, og endelig understøttelse af campusdannelser, vil gøre en stor forskel for ungdomsuddannelser i landdistrikterne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye