A for Anderledes? Esbjergs nye busnet med A-busser får premiere søndag d. 30. juni
Sidste søndag i juni sker der store ændringer i busnettet i Esbjerg Kommune, hvor bl.a. bybusserne i Esbjerg får helt nye linjer og flere afgange. Natbusser kommer til at køre hele året, og i Ribe afprøves en ny sommerrute.

Rygraden i det nye bybusnet består af tre såkaldte A-buslinjer, som også kendes fra andre byer. Disse linjer kører hvert kvarter hele dagen, der hvor behovet er størst. Målet har været at fokusere busdriften dér, hvor der er flest passagerer, og hvor busserne kan skabe sammenhæng i den offentlige transport.
A-buslinjerne suppleres af fire andre linjer, som går på tværs gennem byen og dermed forbinder populære rejsemål. På den måde prioriteres de steder, som flest rejser til og fra i Esbjerg by og omegn fx Esbjerg Lufthavn og Fanøfærgen.
”Den nye omlægning tager både hensyn til økonomi og passagernes ønsker til den kollektive transport. Vi har valgt at implementere principper, som har vist sig at være succesfulde i en lang række a både større og mindre byer f.eks. Aarhus, Randers, Roskilde og Næstved. I planlægningen er der taget højde for, at A-buslinjerne skal give passagererne både kortere rejsetid og mindre ventetid,” siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.
Evalueringen af det nuværende busnet har vist, at passagererne synes, at nettet er svært at gennemskue og at busserne kører for sjældent. Med afgange hvert kvarter fra morgen og frem til aften på A-buslinjerne øges fleksibiliteten for passagerne. Ruteføringen bliver nemmere at overskue, fordi buslinjerne får én endestation i modsætning til nu, hvor ruterne deler sig i yderområderne.
Natbusser hele året
Som noget nyt bliver der i Esbjerg by hele året natbuskørsel fredag og lørdag efter kl. 24.00 på de tre A-buslinjer samt på Linje 12 til Tarp. Det har været et stort ønske fra de unge og deres forældre, at natbuskørslen kunne udvides til resten af året, og bidrage til at gøre turen hjem fra byen let og sikker.
Ny sommerrute i Ribe
Som et forsøg får passagerer i Ribe en ’ny’ rute 411, der forbinder mange af Ribes største attraktioner. Ruten skal gøre det mere attraktivt for turister i området at vælge den kollektive trafik til. Modsat den nuværende 411, kommer den nye version af ruten til at køre hele sommerferien, og den kan sætte turister af ved både Ribes Vikinger, Storkesøen og Vadehavscenteret.
Fakta:
Fra 1. juni kan du i busserne og på borgerservice i Esbjerg hente en folder om det nye bybusnet
Alle nye køreplaner kan ses på www.sydtrafik.dk fra 30. maj
Du kan læse mere om baggrunden for ændringerne på www.esbjerg.dk/busnet
En printet køreplan på udvalgte ruter kan hentes på Borgerservice i Esbjerg fra 1. juni
Kontakter
Spørgsmål vedr. køreplaner, afgange og ruter besvares af Sydtrafik på tlf. 70 10 44 10
Spørgsmål vedr. den kollektive trafik i Esbjerg Kommune kan stilles via kollektivtrafik@esbjerg.dk
Billeder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Klar til The Tall Ships Races: Frivillige går ombord i sommerens maritime folkefest9.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 300 frivillige er klar til at tørne ind i The Tall Ships Races, når nogle af verdens største sejlskibe i august lægger til kaj i Esbjerg Havn. De mange frivillige er uundværlige for det kæmpestore arrangement, og de løser et hav af opgaver.
Lyskunstner er nu valgt til at sætte lys på Ribe Domkirke9.7.2025 09:10:39 CEST | Pressemeddelelse
Ribe Domkirke skal have ny, udendørs belysning. Lysdesigneren Iben Winther Orton fra designkollektivet Lightscapes er nu valgt til at udføre den krævende opgave, som skal være med til at understrege den unikke arkitektur på Danmarks og Nordens ældste Domkirke.
Esbjerg Festuge samlede over 35.000 gæster7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 blev en sand folkefest! Tællinger fra bl.a. Torvet og dronefotos viser, at mere end 35.000 mennesker lagde vejen forbi de mange koncerter, events og oplevelser rundt i hele byen.
Guider hjælper bilister med tryg parkering i Esbjerg4.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens gæster i Esbjerg midtby får ekstra hjælp til parkering, når Esbjerg Kommune i juli og august sætter ind med parkeringsguider til at vejlede bilisterne og sikre en god oplevelse i byen.
Hjælp os med at gøre Esbjerg Festuge endnu bedre2.7.2025 09:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 er netop afsluttet efter ni festlige og farverige dage, der har været med til at løfte fællesskabet i hele byen – og vi vil gerne høre din mening!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum