Sådan bliver du klar til Europa-Parlamentsvalget i Hedensted Kommune
30.5.2024 10:39:42 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Søndag den 9. juni skal danskerne til stemmeurnerne. Det gælder også i Hedensted Kommune, hvor nogle borgere skal stemme et andet sted, end de er vant til. I alt fem valgsteder er blevet slået sammen med andre, mens også valgsteder er flyttet lokalt – til haller eller kommunale bygninger. Hvor den enkelte borger præcist skal stemme, kan både ses på valgkortet eller via kommunernes chatbot Muni på kommunens hjemmeside.
Forberedelserne til Europa-Parlamentsvalget er fuld gang i Hedensted Kommune.
Her skal borgerne flere steder i kommunen stemme et andet sted, end de vant til.
Det sker fordi en håndfuld afstemningssteder er blevet lagt sammen – blandt andet pga. af stigende udfordringer med at finde tilforordnede til samtlige afstemningssteder.
- I forbindelse med EP-valget afprøver vi et lidt anderledes valgsetup. Det er der flere grunde til, blandt andet at det er blevet mere vanskeligt at finde valgtilforordnede til et så stort antal valgsteder, som vi har været vant til. Derfor forsøger vi at ramme en balance, hvor vi både tager hensyn til en række praktiske udfordringer omkring valghandlingen, og at vi selvfølgelig skal understøtte den demokratiske proces bedst muligt. Og så må vi evaluere, om det er den rigtige model fremover, siger Hedensted-borgmester Ole Vind, der i øvrigt opfordrer alle til at stemme med valget.
Konkret indebærer det, at der sker følgende væsentlige ændringer:
- Valgstedet på Hjarnø flyttes til Glud Hallen, Sønderbakken 25B, Glud, 7130 Juelsminde
- Valgstederne i Hvirring og Hornborg flyttes til Rask Mølle Hallerne, Hal 2, Skolebakken 1, 8763 Rask Mølle
- Valgstedet i As flyttes til Juelsminde Hallerne, Tofteskovvej 12D, 7130 Juelsminde
- Valgstedet i Hjortsvang flyttes til Aale-Hjortsvang Minihal, Pogensvej 5, Aale, 7160 Tørring.
Derudover er der i forhold til tidligere år i højere grad prioriteret at anvende haller og kommunale bygninger, som valgsteder end tidligere.
Det valgsted som den enkelte borger skal anvende, kan altid ses på valgkortet. Man kan også skrive sin adresse ind i kommunernes chatbot Muni og få at vide, hvor man skal stemme.
Gratis transport på valgdagen, buskørsel på Hjarnø, afgivning af brevstemmer mv.
For at understøtte en så høj valgdeltagelse som muligt, kan der bestilles en gratis flextur på valgdagen, hvis borgere ikke selv har mulighed for at transportere sig til og fra valgstedet.
Det sker ved at ringe til Midttrafik på telefon 87 40 83 00 mellem kl. 08.00 – 16.00. Telefonen er åben alle hverdage. Husk også at bestille turen retur.
På Hjarnø tilbydes desuden buskørsel til afstemningsstedet i Glud to gange på valgdagen den 9. juni 2024. En gang om formiddagen og en gang om eftermiddagen.
Borgere som interesserede i at gøre brug af denne mulighed skal kontakte Anette Ulvbjerg, Politik & Udvikling, på telefon 79755005 - senest torsdag den 6. juni 2024 kl. 10.00.
Det også muligt at afgive brevstemmer frem til 6. juni kl. 17.00.
FAKTA:
Yderligere info om afviklingen af Europa-Parlamentsvalget, herunder en komplet oversigt over valgsteder, kan findes på https://www.hedensted.dk/politik/valg-og-folkeafstemninger/europa-parlamentsvalg-2024
Kommunernes chatbok Muni kan åbnes direkte via dette link: https://chatbot.dendigitalehotline.dk/?municipalityCode=766&name=Muni&category=valg eller findes på Hedensted Kommunes sider om EP-valget på https://www.hedensted.dk/politik/valg-og-folkeafstemninger
Kontakter
Ole VindBorgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Havlykke Planteskole vinder Hedensted Kommunes Detailpris19.6.2026 13:52:03 CEST | Pressemeddelelse
De har både grønne fingre, ekspertviden om planter og så sætter de en ære i uovertruffen kundeservice – altså Havlykke Planteskole, som løber med Hedensted Kommunes Detailpris for 2025. Prisen gives til virksomheder, der formår at skabe kundeoplevelser ud over det sædvanlige, og i år faldt valget på den populære, smukt beliggende planteskole, som med faglighed, nærvær og engagement har skabt et helt særligt miljø for handel med planter og haveartikler.
Havfrue, Guinness-rekordforsøg og krabberæs markerer indvielsen af Juelsmindes nye "Havnetorvet"18.6.2026 09:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Når Juelsminde lørdag den 27. juni indvier det nye Havnetorv, så bliver det med masser af oplevelser. Havfruen Karin stiger op af havnebassinet, børn kan dyste i krabberæs, gå på skattejagt og prøve kræfter med officielle Guinness-rekorder, mens kunstnere, foreninger og musik fylder området med liv.
Ny vision skal sætte retning for Hedensted Kommune1.6.2026 14:49:56 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny ambitiøs vision, der sætter en stærk samlet retning for kommunens udvikling i de kommende år – for vores borgere, for vores lokalsamfund, for vores foreninger og frivillige og for vores virksomheder.
Tidligere telefoncentral og blomsteri udbydes til salg i Juelsminde1.6.2026 13:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune udbyder nu den gamle murermestervilla beliggende på Havnegade 2 i Juelsminde til salg. Bygningen, som både har huset telefoncentral og - i nyere tid – et blomsteri, har en central placering et stenkast fra havnen. Og ikke mindst tæt på det nye "Havnetorvet", som i øjeblikket anlægges med ny maritimt inspireret legeplads, krabbebro og mulighed for aktiviteter året rundt.
Stor entreprenørvirksomhed skal bygge nyt bakkelandskab i Tørring19.5.2026 13:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune og M. J. Eriksson A/S har indgået en aftale om etablering af et nyt bakkelandskab i Tørring, som skal formes af ren overskudsjord fra andre bygge- og anlægsprojekter. Bakkelandskabet kommer til at fungere som støjvold for en ny bydel i Tørring Vest, og alle parter ser gode perspektiver i aftalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum