Dronningen fortsætter som protektor for Julemærkefonden
H.M. Dronning Mary har valgt fortsat at støtte Julemærkefonden som protektor. Det har afgørende betydning for Julemærkehjemmenes arbejde for at hjælpe børn ud af mistrivsel.

Det er en glædens dag i Julemærkefonden. I dag har Kongehuset meddelt, at H.M. Dronning Mary har valgt at fortsætte som protektor for Julemærkefonden.
Julemærkefonden driver de fem Julemærkehjem i Danmark. Her får op mod 1.000 børn, hvert år et ophold, som hjælper dem i deres kamp mod mistrivsel, ensomhed og mobning.
”Vi er utrolig beærede af, at Dronningen har valgt at fortsætte med at være protektor for os. Det er en stor anerkendelse af det arbejde, vi hver dag laver for at hjælpe børn ud af mistrivsel”, siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.
Tilbage i 2004 i sin tid som kronprinsesse valgte Dronning Mary at blive protektor for Julemærkefonden. Det var en af hendes første protektioner. Efter tronskiftet i januar 2024 blev alle Kongeparrets protektioner sat på pause. Derfor er det ekstra glædeligt, at Dronningen endnu en gang har valgt at støtte Julemærkehjemmene.
Et stort hjerte for børnene
Som protektor har Dronningen altid vist stort engagement i Julemærkefondens arbejde. Hun har flere gange besøgt Julemærkehjemmene, hvor hun altid har givet sig tid til at tale med børnene og lytte til deres historier. Gennem årene har hun været med til at præsentere årets Julemærke, ligesom hun flere gange har løbet Royal Run sammen med børn fra Julemærkehjem.
”Med sit store fokus på børns trivsel og som mor til fire ved hun hvor stor betydning, det har at hjælpe børn til at tro på sig selv. Når hun har besøgt os, har vi tydeligt kunne mærke, at det er en sag, som står hendes hjerte meget nært. Hun prioriterer at spørge ind til børnene og deltage sammen med dem i leg og grin,” fortæller Søren Ravn Jensen.
Uvurderlig støtte
Det har uvurderlig betydning for Julemærkefonden at have Dronningen som protektor.
Julemærkehjemmene er næsten udelukkende finansieret af donationer fra privatpersoner, virksomheder og fonde. Derfor er det helt afgørende, at Kongehuset er med til at skabe opmærksomhed om det vigtige hjælpearbejde til gavn for børn. Mistrivsel blandt børn er desværre et stigende problem, og derfor er der mere end nogensinde behov for Julemærkehjemmenes indsats.
”Vi er dybt taknemmelig for Dronningens trofaste og fantastiske støtte. Børns trivsel er en fælles hjertesag, og det viser, at vi alle kan gøre noget for at hjælpe børn til bedre trivsel,” slutter Søren Ravn Jensen
Julemærkehjemmene giver børn en ny start
Hvert år hjælper Julemærkehjemmene ca. 1.000 børn i alderen 7-14 år til en ny start Det er børn, der bliver mobbet, er ensomme eller ikke tror, de er noget værd. Under et ophold bliver de del af et fællesskab med nærvær og omsorg fra både børn og voksne. Vi hjælper dem til at styrke deres selvværd og lærer dem nye måder at se sig selv og verden på.
Læs mere på julemaerket.dk
Nøgleord
Kontakter
Thomas ElmegårdPresseansvarlig
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkBilleder
JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Har dit barn også svært ved at gå i skole? Der er en løsning15.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Julemærkehjemmene viser, at der fortsat er en stigende andel af børn, som ikke er glade for at gå i skole. Samtidig viser deres erfaringer, at det er muligt at genskabe skoleglæden.
Anne Glad Wagner bliver ny bestyrelsesleder i Julemærkefonden25.3.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Julemærkefonden får fra dags dato ny bestyrelsesleder. Anne Glad Wagner tiltræder posten, hvor hun afløser den nuværende leder, Hans Erik Lindkvist.
Danskernes lyst til at købe Julemærket overgik alle forventninger4.3.2025 10:05:40 CET | Pressemeddelelse
De endelige salgstal for Julemærket 2024 viser, at mærket var populært hos danskerne. Den ekstra indtjening skyldes ikke mindst, at Kongeparret er en del af årets motiv.
Julemærkehjemmene: Trivselskommissionens anbefalinger kræver handling nu25.2.2025 12:16:00 CET | Pressemeddelelse
Trivselskommissionen har mange gode anbefalinger til, hvordan vi løfter børnenes trivsel. De konkrete forbedringer kommer dog kun, hvis alle voksne tager ansvar for at skabe bedre trivsel for børnene.
Dansker fejrer jul alene på Sydpolen – med en særlig gave21.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juleaften er for de fleste lig med hygge med familie og venner. Men sådan er det ikke for eventyreren Rasmus Kragh. Han holder juleaften helt alene på Sydpolen. Men han har en særlig gave med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum