Regeringen forenkler regler om beskæftigelseskrav for kontanthjælp
30.5.2024 10:09:45 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Optjeningsreglerne for kontanthjælp bliver forenklet og skærpet. Fremover vil beskæftigelseskravet være ens for alle.
Torsdag vedtog et flertal i Folketinget, at alle kontanthjælpsmodtagere fremover skal leve op til et krav om mindst 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år, hvis de skal modtage en højere sats i kontanthjælpssystemet. Med de nuværende regler gælder beskæftigelseskravet ikke for de borgere, som er kommet til Danmark før 2008. De nye regler gælder fra 1. juli 2025.
Lovforslaget betyder, at godt 10.000 borgere bliver sat ned på den laveste sats i kontanthjælpssystemet. Det får primært betydning for ikke-vestlige indvandrere, der har boet i Danmark længe men kun har været en del af arbejdsmarkedet i begrænset omfang.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:
-Det er godt, at vi nu får ensrettet reglerne. For at hjælpe folk til at blive integreret i det danske samfund skal vi stille krav. Det er samtidig et spørgsmål om ret og pligt. Ved at skærpe optjeningsreglerne sørger vi for, at der er et større incitament til at komme i beskæftigelse. Derudover vil denne gruppe blive omfattet af arbejdspligten, som sikrer en beskæftigelsesrettet indsats.
For at få adgang til en højere kontanthjælpssats skal man opfylde både opholds- og beskæftigelseskravene. Det vil sige, at man inden for de seneste 10 år skal have haft ophold i riget i mindst 9 år og været fuldtidsbeskæftiget i mindst 2,5 år for at kunne modtage de højere ydelser.
Lovforslaget udspringer af Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp, som blev indgået i oktober 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum