H.M. Dronningen bliver protektor for Danmarks Frie Forskningsfond
Kongehuset har efter tronskiftet i januar 2024 besluttet, hvordan deres fremtidige protektioner skal være, og det er med stor glæde, at Danmarks Frie Forskningsfond byder Hendes Majestæt Dronningen velkommen som protektor.
Den kongelige familie varetager protektioner og æreshverv for en lang række organisationer og foreninger, der spænder over en bred vifte af områder som erhverv, kultur, sport, bæredygtighed og sociale formål.
Hendes Majestæt Dronningen har som Kronprinsesse været protektor for Forskningens Døgn og Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, og samtidig har hun gennem en årrække været tilknyttet EliteForsk-prisuddelingen. Fra maj 2024 er hun protektor for Danmarks Frie Forskningsfond.
”H.M. Dronningen har igennem en årrække vist stor interesse i forskningens verden, og vi er stolte af, at H.M. Dronningen ønsker at være protektor for Danmarks Frie Forskningsfond. Det er en anerkendelse af vigtigheden af et stærkt dansk forskningsmiljø og betydningen af fri forskning for vores samfund,” siger Søren Serritzlew, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er også glad for H.M. Dronningens ønske om at bakke op om den frie forskning:
”I et videnssamfund som det danske er det af afgørende betydning, at den frie forskning har de bedste betingelser for at omsætte originale ideer til banebrydende forskning til gavn for Danmark. Derfor er jeg utrolig glad for, at H.M. Dronningen ønsker at bakke op om den frie forskning som protektor for Danmarks Frie Forskningsfond. Det er en stor anerkendelse af både forskningen og de forskere, som med deres nysgerrighed og originalitet er med til at forandre og forbedre den verden, vi lever i".
Kontakter
Jesper RisomKontorchef
Tlf:+45 23 63 94 10jspr@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudskabende forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder. Fonden uddeler også hvert år tematiske midler til politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Støtte til sundhedsvidenskabelig forskning og forskningsophold i udlandet3.7.2025 08:51:36 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond uddeler lidt over en halv million kroner til to forskere, som skal på forskningsophold i udlandet. 1,4 millioner kroner går til forskning på det sundhedsvidenskabelige område, hvor otte talentfulde studerende får mulighed for at snuse til forskningsområdet.
219 mio. kr. til fremragende forskningsideer: 36 nye Sapere Aude-forskningsledere24.6.2025 08:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning er netop blevet 36 nye forskningsprojekter rigere med Danmarks Frie Forskningsfonds bevillinger til nye, talentfulde Sapere Aude: DFF-Forskningsledere. Forskerne får nu mulighed for at udfolde deres egne, bedste forskningsidéer og samtidig prøve kræfter som ledere for deres egne forskningsgrupper.
Nyt opslag af frie midler offentliggjort4.6.2025 10:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfonds opslag af frie midler for efteråret 2025 og foråret 2026 er nu offentliggjort. Opslaget er struktureret på en ny måde, hvor den vigtigste information om hvert af de enkelte virkemidler nu er samlet. Opslaget indeholder også andre ændringer, bl.a. ændres fondens eksterne bedømmelse, og for nogle virkemidler hæves beløbsrammen.
Forskning i verdensklasse støttet med 1,9 mia. kr. i 202420.5.2025 08:51:25 CEST | Pressemeddelelse
Læs Danmarks Frie Forskningsfonds årsrapport for 2024 og få indblik i aktiviteter, resultater og økonomi.
Fri forskning styrkes med 52 banebrydende projekter6.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
52 talentfulde forskere skal med deres nyskabende og excellente forskningsprojekter løfte dansk forskning til nye højder. Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 318 millioner kroner til forskningsprojekter, der spænder fra udfordringer og gevinster ved dybhavsminedrift til hvordan man kan skabe nye plantebaserede fødevarer med et naturligt B12-indhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum