Kræftens Bekæmpelse uddeler 99 millioner kr. til forskning i kræft
Pengene fordeles på 46 forskningsprojekter.
Kræftens Bekæmpelse har netop uddelt 99 mio. kr. i forskningsstøtte. Dermed er der penge på vej til kræftforskere i hele landet, på universiteter og hospitaler og i Kræftens Bekæmpelses eget Center for Kræftforskning.
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, understreger, at forskningsstøtten er et resultat af befolkningens store støtte til kræftsagen:
- Forskning er et af Kræftens Bekæmpelses hovedformål, og takket være danskernes gavmilde donationer kan vores videnskabelige udvalg endnu engang uddele støtte til en lang række forskningsprojekter. Det er projekter, som i fremtiden vil give os ny viden, der kan føre til nye behandlinger, ny diagnostik, bedre forebyggelse og i det hele taget bedre tilbud til kræftpatienterne, siger han.
Pengene fordeles på 46 forskningsprojekter inden for forskellige kræftsygdomme og forskellige dele af et kræftforløb. Lige fra den tidlige laboratorieforskning og genetiske analyser til afprøvninger af nye behandlinger, samt forskning i bedre behandling af senfølger efter kræft.
Ny behandling af kræft i mavesækken
Årets største bevilling er på 4,5 mio. kr. Den går til et projekt på Odense Universitetshospital, hvor forskere skal undersøge, om et helt nyt behandlingskoncept, hvor man sprøjter forstøvet kemoterapi ind i bughulen under tryk, kan forbedre overlevelsen hos patienter med kræft i mavesækken.
Hele tre projekter har fokus på hjernekræft af typen glioblastom og udvikling af bedre behandlinger. Glioblastom er den hyppigste type hjernekræft hos voksne med over 300 nye tilfælde årligt i Danmark. Sygdommen er uhelbredelig, og der er hårdt brug for forbedringer i behandlingen.
Andre projekter handler om forskning i blærekræft, leverkræft, brystkræft, prostatakræft og andre kræftsygdomme.
Hvordan trives pårørende?
Der er også støtte til projekter, der går på tværs af kræftsygdomme. Det er for eksempel en stor undersøgelse blandt kræftpatienter og deres pårørende. Undersøgelsen skal bl.a. vise, hvad det betyder for en kræftpatient, der ikke har familiepårørende til at hjælpe sig, og hvordan pårørende til kræftpatienter trives.
Bag udvælgelsen af de projekter, der får støtte, står Kræftens Bekæmpelses to videnskabelige udvalg. De består af aktive, erfarne forskere med indsigt i kræftforskning, samt repræsentanter for kræftpatienterne.
_______________________________________________________________________________________
Kræftens Bekæmpelse støtter kræftforskningen
Bevillingerne kommer fra årets første store uddelinger af forskningsstøtte, som finder sted i foråret hvert år.
Se alle forskningsprojekter, der har fået støtte af Kræftens Bekæmpelses to videnskabelige udvalg i 2024 (link):
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Biologi & Klinik
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske og Samfund
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt
Tlf:35 25 74 00presse@cancer.dkOm Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kun hver femte dansker ved, at selv et lille alkoholforbrug øger risikoen for kræft20.1.2025 07:21:02 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun storforbrugerne, der risikerer af blive syge af alkohol, advarer Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse roser oplæg til ny Kræftplan15.1.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Tidlig diagnostik, hjælp til senfølger og lægen som tovholder er blandt 11 nye anbefalinger til Kræftplan V. Initiativerne kan forbedre kræftområdet betydeligt, mener Kræftens Bekæmpelse.
Ny forskning: Hormonprævention forbundet med lille øget risiko for børneleukæmi14.1.2025 11:02:57 CET | Pressemeddelelse
Stort skandinavisk studie finder sammenhæng mellem hormonprævention og børneleukæmi, men risikoen for den enkelte er lille.
Kræftens Bekæmpelse og Tønder Kommune sammen om hjælp til kræftramte16.12.2024 13:08:46 CET | Pressemeddelelse
I 2025 kan kræftpatienter og pårørende som noget nyt få gratis rådgivningssamtaler i Tønder.
Syv projekter får millionstøtte til nytænkende forebyggelse10.12.2024 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse har netop uddelt midler fra den første pulje i Prevention Lab. Læs om de syv projekter, der alle vil knække koden til forebyggelse af kræft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum