Kom til fredagsbar og oplev forbudt kunst og kultur
29.5.2024 14:37:43 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Der er poesi og kunstnerisk frihed på skemaet, når Københavns Kommune og Nikolaj Kunsthal den 31. maj 2024 inviterer til fredagsbaren Art Bar - DISRUPT! Her kan publikum opleve kunstnere, der har sat livet på spil ved at insistere på retten til at udtrykke sig. Det koster ikke noget at deltage.

Oplev stemmer fra Palæstina, Egypten, Bangladesh, Syrien, Iran, Angola og Danmark, når Nikolaj Kunsthal slår dørene op til fredagsbar den 31. maj 2024 kl. 18.00-22.00.
Gennem performances, koncert og poesioplæsninger, der sætter fokus på rettigheder og ytringsfrihed, vil kunstnerne ’disrupte’ - altså udfordre ensidige fortællinger om magt og storhed.
Art Bar – DISRUPT! er en del af programmet for ’FORBUDT KULTUR’, som arrangeres i forbindelse med, at København er værtsby for ICORNs generalforsamling.
”Det er trist, at vi lever i en verden, hvor kunst og kunstnere kan blive bandlyst. For at et demokrati fungerer, skal kunsten være fri. Derfor er det også vigtigt, at København går forrest og bakker op om den kunstneriske frihed. Jeg håber, at mange vil deltage i Art Bar – DISRUPT!, hvor man kan opleve noget af det, der er forbudt andre steder i verden,” siger kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Mia Nyegaard (RV), der også deltager.
Det koster ikke noget at deltage i arrangementet, hvor der udover kunst og kultur også er drikkevarer på programmet.
”Det er en stor glæde og helt naturligt for os at åbne kunsthallen for kunstnere, som er blevet forfulgt i deres hjemland, men som i København heldigvis kan ytre sig frit. Jeg håber, der kommer rigtig mange gæster for at fejre og opleve de modige og dygtige kunstnere, som repræsenteres af ICORN,” siger Helene Nyborg Bay, der er kunstnerisk leder hos Nikolaj Kunsthal.
ICORN (International Cities of Refuge Network) er et internationalt netværk, der støtter og giver husly til forfulgte forfattere, journalister og kunstnere. København har været med i netværket siden 2010 og huser på nuværende tidspunkt sin fjerde friby-forfatter.
Program for Art Bar – Disrupt!
- Kl. 18.00-18.20: Velkomst - udenfor
- Tale ved Kultur og- fritidsborgmester Mia Nyegaard
- Tale ved Jan Falk Borup, Direktør for Art Matter Festival
- Poesioplæsning ved Wesam Al Madani (Palestine)/Alexis Jabour (US) – Arabisk/Engelsk.
- Kl. 18.45-19.05: Art Performance - Nedre Galleri
- ‘I FEEL LIKE A PIECE OF PAPER’ af Noah Umur Kanber (DK).
- ‘I FEEL LIKE A PIECE OF PAPER’ af Noah Umur Kanber (DK).
- Kl. 19.10-19.40: Samtale og poesioplæsning - Nedre Galleri
- Med Aaiùn Nin (Angola) og Noah Umur Kanber. Modereret af Carla Rafaella Denalie Gianetti.
- Med Aaiùn Nin (Angola) og Noah Umur Kanber. Modereret af Carla Rafaella Denalie Gianetti.
- Kl. 20.00-20.15: Poesioplæsning – Platform
- Med Murshida Zaman (Bangladesh) på Bangla, Cindy Lynn Brown på engelsk.
- Med Murshida Zaman (Bangladesh) på Bangla, Cindy Lynn Brown på engelsk.
- Kl. 20.30-20.55: Poesioplæsning - Platform
- Med Raafat Hekmat (Syria) på arabisk og Hanna Nordell (SE) på svensk.
- Med Raafat Hekmat (Syria) på arabisk og Hanna Nordell (SE) på svensk.
- Kl. 21.00-21.20: Minikoncert - Nedre Galleri
- Med Ramy Essam (Egypt) acc. guitarist Samuli Kivelä.
- Med Ramy Essam (Egypt) acc. guitarist Samuli Kivelä.
- Kl. 21.30-21.45: Poesioplæsning - Platform
- Med Asta Olivia Nordenhoff (DK).
- Med Asta Olivia Nordenhoff (DK).
- Kl. 18.00-22.00: Kortfilm - Tårngalleriet
- ‘Earthquake’ og ‘Reflection’ af Mohsen Hossaini (Afghanistan)
- ‘Home’ af Sarah Khayat (Syria)
- ‘CHASHM’ (Yes, sir!) af Justyna (Iran)
- ‘Palestinian Dignity’ af Mohammed El-Susi (Palestine)
- ‘Repercuss’ af Murshida Zaman (Bangladesh).
Om ICORN
- International Cities of Refuge Network (ICORN) er en uafhængig organisation af byer og regioner, der giver beskyttelse og muligheden til at ytre sig frit til forfattere, journalist og kunstnere, der er forfulgt i sine hjemland.
- ICORN arbejder for at fremme ytringsfrihed, demokratiske værdier og international solidaritet.
- Siden 2006 har 87 fribyer over hele verden tilsluttet sig ICORN og huset mere end 300 forfattere, kunstnere og journalister.
- København har været friby siden 2010 og huser på nuværende tidspunkt sin fjerde friby-forfatter.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Midt i national læsekrise: De rigtige bøger får udlån og læseglæde til at eksplodere på skolebibliotek11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Amager Fælled Skole og Københavns Biblioteker har på kort tid fordoblet udlånet, styrket læseglæden og fået flere elever til at læse i fritiden.
Nabostridigheder, krænkelser og ægteskabsproblemer: Tusindvis af historiske københavner-klager er blevet digitaliseret10.9.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 44.000 klager fra utilfredse københavnere til bystyret i 1700-tallet er blevet undersøgt og digitaliseret. En vigtig del af byens hverdagshistorie er dermed gjort tilgængelig, siger kulturborgmester.
Nu får endnu flere københavnske børn en gratis tur i teatret3.9.2026 09:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 75.000 københavnske børn får hvert år mulighed for at se en teaterforestilling uden betaling. Et politisk flertal på Københavns Rådhus har netop besluttet at udvide ’En-Til-Alle’-ordningen, så den gælder til og med 2030.
Københavns kommunale bygninger skal overgå EU-klimamål3.9.2026 09:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO₂-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes.
Ny frizone, gratis teaterbilletter og udvikling af fremtidens kulturliv: Sådan prioriteres kultur- og fritidslivet i næste års budget3.9.2026 09:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Politikere på Københavns Rådhus har landet en budgetaftale, der både prioriterer kulturen og idrætten på kort og langt sigt. Og dét er nødvendigt, hvis kulturlivet og byen skal leve, mener kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum