Coop amba klar med plan for investeringsselskab

Del

Med en omlægning af datterselskabet Coop Invest vil Coop amba-koncernen for fremtiden tælle et bestyrelseslag mindre. Det er en del af den proces, som skal forenkle og tilpasse ledelsesstrukturen, efter at moderselskabet har givet Coop Danmark en milliardstor kapitalindsprøjtning i en aftale med OK a.m.b.a.

Foto: Jakob Boserup

Coop ambas bestyrelse vil fremover varetage den overordnede ledelse af selskaberne under Coop Invest-koncernen, som formelt nedlægges. Ændringen er endnu et af de tiltag, der skal gøre Coop amba enklere og billigere at drive som en konsekvens af den store kapitalindsprøjtning i Coop Danmark A/S.

”Vi har skudt nærmest alt, hvad Coop amba har, ind i Coop Danmark for at sikre fremtiden for det største datterselskab og en af Danmarks største virksomheder med omkring 40.000 medarbejdere. Derfor har foreningen ikke råd til at have det samme setup som i dag. Det er en præmis, at det skal være billigere at drive Coop amba, og derfor har vi i bestyrelsen besluttet at forenkle strukturen omkring Coop Invest”, siger formand for Coop amba Pernille Skipper.

Vil modernisere og forenkle
I praksis nedlægges selskabet Coop Invest, som har haft ansvar for flere virksomheder, der helt eller delvist er ejet af Coop amba. Det betyder, at FDB Møbler, reklamebureauet Republica og African Coffee Roasters vil blive direkte datterselskaber under Coop amba.

”I Coop amba er vi stolte af alle vores datterselskaber. Det har været helt centralt i omlægningen af strukturen, at den enklere og billigere tilgang først og fremmest giver tryghed og stabilitet for dem. Når vi formelt lukker Coop Invest, opretter et hurtigt arbejdende forretningsudvalg og samler alle Coop ambas aktiviteter hos en stærk CFO, søger vi at give datterselskaberne sikkerhed for, at vi har deres ve og vel som højeste prioritet.”

”Coop ambas bestyrelse har sat en proces i gang, som i de kommende måneder skal modernisere og forenkle måden, alle niveauer af foreningens medlemsdemokrati og ledelsesstruktur er indrettet på. Dette skridt er en del af den proces,” siger Pernille Skipper.

Datterselskabernes bestyrelser
Der vil fortsat være særskilte bestyrelser for porteføljeselskaberne under Coop Invest: FDB Møbler, Republica og African Coffee Roasters. Coop amba ejer fortsat 50 procent af selskaberne Catering Danmark og Quick Info, og også her vil der fortsat være særskilte bestyrelser for de enkelte selskaber.

Omlægningen i selskaberne vil blive en realitet i forbindelse med ”closing” af aftalen med OK a.m.b.a., dvs. når aftalen om salg af Coop Danmark til OK a.m.b.a. forhåbentlig godkendes af konkurrencemyndighederne og træder i kraft.

Indtil da vil en mindre, midlertidig bestyrelse for Coop Invest være indsat. Den består af formand for Coop amba, Pernille Skipper, næstformand for Coop amba, Kristine Martin Berg, og medlem af Coop ambas bestyrelse, Christian Busch. Efter closing vil samme personer udgøre et forretningsudvalg, som under Coop ambas bestyrelse varetager interesserne i datterselskaberne.

Fakta om Coop Invest:  

Med ansvaret for flere af Coops mindre selskaber har fokus for Coop Invest været at sikre et finansielt afkast til Coop amba og at skabe værdi for Coops medlemmer.

Disse selskaber har hidtil været placeret under Coop Invest:

  • Republica A/S (100% ejet af Coop Invest)
  • Severin A/S (100 % ejet af Coop Invest)
  • African Coffee Roasters Ltd. (80% ejet af Coop Invest, 20% ejet af IFU – Investeringsfonden for udviklingslande)
  • FDB Møbler (62% ejet af Coop Invest, 38% ejet af Brugsforeningernes Låneforening A.M.B.A.)
  • Færch & Co. Gastro ApS / Catering Danmark ApS (50% ejet af Coop Invest)
  • Quick Info ApS (50% ejet af Coop Invest)

Som en del af aftalen med OK a.m.b.a. er ejerskabet af selskabet omkring kursuscentret Severin A/S i 1. halvår 2024 flyttet til Coop Danmark A/S.

Derudover har Coop Invest som investeringsselskab fungeret som inkubator for virksomheder, der i rette tid kan frasælges og dermed være med til at styrke koncernen yderligere. Coop Invest Venture har i alt foretaget fire ventureinvesteringer i nystartede virksomheder med relation til Coops styrkepositioner inden for mad og digitale løsninger. Dermed har Coop Invest mindre ejerandele i ventureselskaberne PerfectSeason ApS, Mello Ventures ltd. (Brikk), Create2STAY ApS og Selvhent ApS. Coop amba vil fortsat have fokus på at værdioptimere disse investeringer, men vil ikke aktivt opsøge nye ventureinvesteringer.

Coop Invest har 12 medarbejdere.

De seneste år har Coop Invests bestyrelse bestået af formanden for Coop amba, et medlem fra Coop ambas bestyrelse og tre eksternt udpegede bestyrelsesmedlemmer.

Kontakter

For yderligere informationer:

Pernille Skipper (via June Scheibel, senior kommunikationsrådgiver, Coop amba): 2253 6875 / june.scheibel@coop.dk

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop søger medarbejdere til Færøerne16.1.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse

At arbejde i Coop Familien har flere muligheder, end mange tror. Det betyder f.eks. også karrieremuligheder på Færøerne og Grønland, hvor der begge steder er store selvstændige brugsforeninger, der er en del af Coop. Siden 1. juli 2025 har Claus Lundberg været direktør for den færøske brugsforening, Føroya Keypssamtøka (FK). Han kom fra jobbet som uddeler i Brugsen Tirstrup, som han havde haft de seneste 16 år. ”Det er på alle niveauer en fantastisk oplevelse. Selvfølgelig er der den enestående natur, men ikke mindst er der flinke mennesker. Stemningen er generelt mere venlig og mindre hektisk heroppe. Og så står vi midt i en forretningsmæssig særdeles spændende udvikling, hvor vi er i gang med en transformation, der skal sikre brugsforeningen for fremtiden. Så der er tale om både en professionel og privat kæmpe oplevelse,” siger Claus Lundberg. FK består af fem selvstændige brugsforeninger med i alt 6 butikker. Forrige år gik den velkonsoliderede Fredensborg Brugsforening ind og inves

500.000 fastelavnsboller på vej til danskerne: Coop ruster sig til fastelavnsbolle-krig8.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Frontlinjen er bagerdisken og våbene er marcipan, cremer og flødeskum. Fastelavn nærmer sig, og det har de senere år resulteret i hård konkurrence om, hvem der kan præsentere de flotteste og mest fantasifulde fastelavnsboller. Hypen har udviklet sig til en regulær fastelavnsbolle-krig, og Coop er med en helt ny serie af fastelavnsboller klar til at tage kampen op.

600 butikker holder åbent i julen19.12.2025 08:25:00 CET | Pressemeddelelse

Over 600 af Coops butikker har åbent i juledagene. Det er butikker i 365discount og Brugsen. Den 24., 25. og 26. december holder alle de store butikker lukket. Mænd ca. 300 butikker i Brugsen og godt 300 butikker i 365discount står klar til at tage varmt imod kunderne. Juleaftensdag lukker de omkring kl. 14 – der er lokale forskelle, så det anbefales, at man tjekker sin egen butiks åbningstider. De fleste butikker i de to kæder holder åbent til kl. 20 eller 21 1. og 2. juledag. Omkring nytår har alle Coops butikker åbent 31. december. Typiske lukker butikkerne omkring klokken 15. De mindste butikker har åbent lidt længere - typisk 1 time og lukker klokken 16. Den 1. januar er det kun de butikker, der havde åbent i julehelligdagene, der har åbent. Typisk åbner 1. januar senere end normalt – og åbningstiden er typisk til klokken 20 eller klokken 21. Enkelte SuperBrugsen og Kvickly har også åbent i helligdagene, typisk fordi de ligger i et turistområde, hvor der er dispensation for lukkel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye