Millioner til grønne lastbiler
29.5.2024 10:01:12 CEST | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Aftalepartierne bag Grøn Fond har besluttet at udmønte 75 millioner kroner til indkøb af el- og brintlastbiler og etablering af hjemmeladere hos vognmandsforretningerne.
Et bredt flertal af Folketingets partier har besluttet, at vognmændene fra sensommeren kan søge om støtte til indkøb af grønne lastbiler og etablering af depotladestandere eller -brinttankstationer. Det er Venstre, Socialdemokratiet, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten, der står bag aftalen, hvor 75 millioner kroner afsættes til støtteordningen.
Midlerne kommer fra Grøn Fond, hvor der er afsat 750 millioner kroner til grønne tiltag og effektiviseringer af vejtransporten fra 2024-2030. Derudover er der afsat 50 mio. kr. varigt fra 2030 og frem, ligesom der er afsat 160 mio. kr. i alt til lastbiler, der kan køre på biogas fra 2025 og frem til og med 2030.
Det er Vejdirektoratet, der administrerer puljen på 75 millioner kroner. Ansøgningsperioden forventes at løbe fra den 15. august til den 15. november 2024, hvor midlerne uddeles efter først til mølle-princippet. Én virksomhed kan maksimalt tildeles 5 procent af puljen.
Med aftalen prioriterer partierne de mindre virksomheder, som kan have sværere ved at komme i gang med omstillingen. Derfor kan små virksomheder få mere i støtte end større virksomheder.
Virksomheder kan søge om støtte til følgende tiltag:
- Meromkostning ved indkøb af nye brint- eller ellastbiler: 60 procent (små virksomheder), 50 procent (mellem virksomheder) eller 30 procent (store virksomheder) i tilskud.
- Investering i depotladning og -tankning til brint eller el: 50 procent (små virksomheder), 40 procent (mellem virksomheder) eller 20 procent (store virksomheder) i tilskud.
- Projekter der omfatter begge dele: I projekter, hvor der søges om tilskud til både lastbiler og depotladere, er ovenstående satser for tilskud gældende.
Bekendtgørelsen forventes at blive sendt i offentlig høring den 31. maj 2024.
Kontaktoplysninger til ordførere:
Socialdemokratiet:
Thomas Jensen, thomas.jensen@ft.dk, 61 62 41 78
Venstre:
Peter Juel-Jensen, peter.juel-jensen@ft.dk, 61 62 46 28
Moderaterne:
Peter Have, peter.have@ft.dk, 33 37 58 29
Socialistisk Folkeparti:
Sofie Lippert, sofie.lippert@ft.dk, 61 62 49 62
Det Konservative Folkeparti:
Mai Mercado, mai.mercado@ft.dk, 61 62 50 84
Radikale Venstre:
Stinus Lindgreen, stinus.lindgreen@ft.dk, 61 62 33 37
Enhedslisten:
Jette Gottlieb, jette.gottlieb@ft.dk, 61 62 36 70
Kontakt transportminister Thomas Danielsen via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet30.10.2026 14:05:11 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale indebærer, at ansvaret for beredskabsindsatser på øst-vest-korridoren, som skal sikre transporten på tværs af landet – også i krisesituationer – samles i Sund & Bælt Holding A/S.
Regeringen, Enhedslisten og Alternativet er klar med brændstofhjælp til de kommunale ø-færger29.10.2026 10:16:12 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil sammen med Enhedslisten og Alternativet afsætte 25 millioner kroner i 2026 til at kompensere de kommunale ø-færger for de høje brændstofpriser
Otte stationer gøres mere tilgængelige9.10.2026 13:01:04 CEST | Pressemeddelelse
En gangbro med elevatorer, elevatorer ved eksisterende gangbro og tunnel samt hindringsfrie sporovergange skal etableres med penge fra puljen til forbedringer af tilgængelighed.
Energipark skal skabe vækst og erhvervsudvikling i Lemvig8.10.2026 13:42:00 CEST | Pressemeddelelse
En energipark, der skal være med til at skabe nye muligheder for erhvervslivet i Lemvig Kommune, er ved at bliver forberedt. Blandt andet er der planer om en varmtvandsrejefabrik, der har potentiale til at blive en større arbejdsplads for området, som arealet for energiparken vil skulle rumme.
Regeringen sikrer direkte IC5 tog til Struer7.10.2026 12:34:56 CEST | Pressemeddelelse
Med regeringens finanslovsudspil er der afsat 1,8 milliarder kroner, så de kommende IC5-tog også kan køre mellem København og Struer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum