Triatleterne Alberte Kjær Pedersen og Emil Holm udtaget til OL for første gang
Danmarks Idrætsforbund (DIF) har officielt udtaget triatleterne Alberte Kjær Pedersen og Emil Holm til OL i Paris. For både Alberte og Emil bliver det deres første OL-deltagelse, og de er klar til at repræsentere Danmark på den største sportslige scene, efter at Danmark ikke havde nogen triatleter med til OL i Tokyo.

Alberte Kjær Pedersen har netop vundet World Cup-afdelingen i Huatulco og har gennem sæsonen præsteret flot. Alberte Kjær valgte sidste år at sætte sit tandlægestudie på pause og dedikere sig fuldt ud til sin sport, og det hårde arbejde har nu båret frugt.
”Det er så uvirkeligt for mig, at jeg skal til OL. Det har altid været en drøm, og de seneste par år har det også været et mål. Jeg har sat mit studie på pause, for at satse helt på min sport. Det er sårbart at tage sådan en beslutning, men jeg ville bare være sikker på, at jeg gav den alt, hvad jeg kunne, så jeg er så glad for, at jeg nu skal til OL. Jeg glæder mig sindssygt meget til at blive en del af et stort hold, og repræsentere Danmark, og jeg glæder mig til at køre konkurrence i hjertet af Paris – det er da fantastisk!” siger Alberte Kjær Pedersen.
Emil Holm har også haft en stærk sæson. Han begyndt for et par år siden at ændre i sin træning, og det har nu gjort hans drøm om OL til virkelighed. En drøm, han ellers var ved at afskrive.
”For halvandet år siden føltes OL langt væk, og måske også for langt uden for min rækkevidde, og nu står jeg her og skal afsted. Det har altid været min drøm, og jeg har ledt som en sindssyg efter vejen hertil. Det føles uvirkeligt og jeg er stolt, og nu glæder jeg mig til at komme ned og opleve det hele og præstere mit bedste,” udtaler Emil Holm.
Team Danmarks sportsdirektør, Lars Balle Christensen, er imponeret over de to debutanter og deres præstationer.
”Det er utroligt spændende at se både Alberte og Emil udtaget til deres første OL. Deres engagement og talent lover godt for deres præstationer i Paris, og jeg glæder mig meget til at følge dem. De har begge vist, at de har, hvad der skal til for at konkurrere på højeste niveau,” siger Lars Balle Christensen.
Søren Simonsen, DIF’s Chef de Mission for det danske OL-hold i Paris, ser frem til at se de to debutanter i aktion.
”Det er dejligt, at vi får danskere med til triatlon igen efter en pause i Tokyo, og det er to debutanter, som har vist rigtig god form i kvalifikationen. Jeg havde fornøjelsen af at være tæt på både Alberte og Emil ved European Games sidste år. Ud over at være nogle dygtige sportsfolk, er de også utrolig nysgerrige og sympatiske mennesker, som jeg er overbevist om vil være et stort aktiv for det danske fællesskab i OL-byen.”,” siger Søren Simonsen.
Fakta om Alberte Kjær Pedersen
Født: 23. juni 1998
Sportsgren: Triatlon
Disciplin: Olympisk Triatlon (1500 m svømning, 40 km cykling, 10 km løb)
Klub: Fredericia Triathlon Team
Tidligere OL-deltagelser: Debutant
Udvalgte resultater i disciplinen: Vinder af 2024 World Triathlon Cup Huatulco, Vinder af 2023 Europe Triathlon Nordic Championships Fredericia, Dansk mester i Sprint Triatlon 2023, dansk mester i Supersprint triatlon 2022, Vinder af 2022 World Triathlon Cup Myiazaki, Vinder af 2021 World Cup Miyasaki
Fakta om Emil Holm
Født: 26. august 1996
Sportsgren: Triatlon
Disciplin: Olympisk Triatlon
Klub: SHS Stevns TRI
Tidligere OL-deltagelser: Debutant
Udvalgte resultater i disciplinen: Nr. 6 ved 2024 World Triathlon Cup Chengdu, nr. 5 ved 2023 World Triathlon Cup Rome, Dansk mester Supersprint 2023, nr. 1 ved 2022 Africa Triathlon Cup Dakhla, nr. 2 ved 2022 Europe Triathlon Nordic Championships Linköping, nr. 10 ved Hamburg Wasser 2021 World Triathlon Championships Seriens Hamburg.
Læs meget mere om OL og det danske OL-hold på www.ol.dk og følg med på ’Danmark til OL’ på Facebook og Instagram. Billeder kan downloades via adressen www.ol.dk/billeder.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere info:
Søren Simonsen, OL-chef de mission, DIF: 29420443, sos@dif.dk
Lars Balle Christensen, sportsdirektør, Team Danmark: 25145640, lbch@teamdanmark.dk
Rikke Dalgaard, kommunikationskonsulent Team Danmark: 29783329, rida@teamdanmark.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Optimisme inden vinter-OL 20266.2.2025 06:56:17 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 6. februar er der præcis et år til vinter-OL i Milano Cortina. Danmarks ishockeyherrer er allerede klar til OL-deltagelse, og i det kommende år bliver den danske OL-trup udvidet med flere atleter i forskellige discipliner.
Kit Aagesen Goth er Danmarks Sejeste Idrætslærer4.2.2025 14:34:47 CET | Pressemeddelelse
Kit Aagesen Goth fra Nykøbing Sjælland Skole i Odsherred blev overrasket med guldkonfetti og jublende elever, da DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt kårede hende til Danmarks Sejeste Idrætslærer 2024.
DIF: Fantastisk talentudvikling bag enestående bedrift2.2.2025 19:41:29 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund hylder de danske håndboldherrer og talentudviklingen i dansk håndbold på baggrund af endnu en fantastisk VM-guldmedalje
Bistand til dopingdømte atleter30.1.2025 12:42:38 CET | Pressemeddelelse
DIF og Anti Doping Danmark har indgået en aftale om bistand til atleter, der oplever psykiske udfordringer oven på en dopingsag.
”Vigtig opgave”: DIF underskriver ’Ungeløftet’ om at hjælpe unge tættere på uddannelse og job28.1.2025 16:47:50 CET | Pressemeddelelse
Sammen med et bredt udsnit af organisationer, virksomheder og ministre deltog DIF på topmøde på Marienborg om, hvordan flere unge kommer tættere på uddannelse og beskæftigelse. Deltagerne skrev samtidig under på ’Ungeløftet’, og DIF-idrætten vil blandt andet bidrage gennem initiativet Startblokken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum