Assens Kommune

Fire internationale teams er videre i konkurrencen om at skabe oplevelser om Danmarks vandnatur

Del

Hvordan skal du fremover opleve de ukendte vandlandskaber og naturen og dyrelivet under havoverfladen på det kommende Kyst- og Lystfiskercenter i Assens? Det får fire internationale teams nu muligheden for at byde ind på.

Assens havn og by
Assens havn og by Claus N. Larsen Assens Kommune

Fire stærke internationale teams går nu videre i konkurrencen om at skabe oplevelserne i det kommende nationale Kyst- og Lystfiskercenter i Assens.

”Vi glæder os meget over den internationale interesse, der har været omkring formidlingen i centeret. Det bliver spændende at se de fire teams bud på, hvordan vi skaber en fantastisk gæsteoplevelse, som både byder på leg, fordybelse og refleksion i vandnaturens tegn til gavn for borgere, besøgende og turister”, fortæller formand for bedømmelseskomitéen og borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen.

Kyst- og Lystfiskercenteret er støttet af A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden, staten og Assens Kommune, og skal stå på Assens Havn side om side med havets forunderlige verden.

”Visionen er, at lyde, lys, dufte og digitale simulationer skal vække de besøgenes sanseapparat. Interaktive installationer og eksperimenter baseret på den nyeste viden skal gøre de besøgende klogere på, hvordan mennesket og klimaforandringer påvirker livet og landskabet under havoverfladen. Og oplevelsen skal gerne være så stærk, at gæsten også selv får lyst til at passe på vandnaturen efter besøget”, fortæller projektchef for Kyst- og Lystfiskercenteret, Arne Kvist Rønnest.

Og det er det, de fire teams, som nu er prækvalificerede, skal give deres bud på. De fire teams, som på lige vilkår er videre i konkurrencen, er:

  • ATELIER BRÜCKNER GmbH med YOKE Denmark: Media Planning and Production som underleverandør.

  • JAC studios ApS med teknisk og faglig støtte fra: Squint Opera Ltd, Steensen Varming ApS og Haley Sharpe Design Limited.

  • Heijmerink Wagemakers med teknisk og faglig støtte fra Torden & Lynild ApS.

  • Sarner International Limited.

Kyst- og Lystfiskercenteret i Assens udspringer af den nationale strategi for kyst- og lystfiskeri, som Assens Kommune er tovholder på.

Til september vælger bedømmelseskomitéen, hvem der vinder formidlingskonkurrencen og dermed opgaven.

Fakta

  • På finansloven i 2018, blev der afsat 32 mio. kr. til den nationale strategi for kyst- og lystfiskeri.

  • Assens Kommune er tovholder på at føre strategien ud i virkeligheden.

  • Ud af de 32 mio. kr., er de 22 mio. kr. øremærket til at etablere et kyst- og lystfiskercenter.

  • Opførelsen af centeret forventes at beløbe sig til 70 – 75 mio. kr. samt diverse følgeinvesteringer og allerede afholdte udgifter.

  • Assens Kommunes Byråd har afsat 15 mio. kr. til opførelsen af centeret. Den resterende økonomi finansieres med 25 millioner kroner i støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og 19 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden.

Kontakter

Søren Steen AndersenBorgmesterAssens Kommune

Tlf:29 37 90 65

Arne Kvist RønnestProjektchef for Kyst- og LystfiskercenteretAssens Kommune

Tlf:29 61 96 16

Billeder

•	ATELIER BRÜCKNER GmbH med YOKE Denmark: Media Planning and Production som underleverandør.
• ATELIER BRÜCKNER GmbH med YOKE Denmark: Media Planning and Production som underleverandør.
Download
•	JAC studios ApS med teknisk og faglig støtte fra: Squint Opera Ltd, Steensen Varming ApS og Haley Sharpe Design Limited.
• JAC studios ApS med teknisk og faglig støtte fra: Squint Opera Ltd, Steensen Varming ApS og Haley Sharpe Design Limited.
Download
•	Heijmerink Wagemakers med teknisk og faglig støtte fra Torden & Lynild ApS.
• Heijmerink Wagemakers med teknisk og faglig støtte fra Torden & Lynild ApS.
Download
•	Sarner International Limited.
• Sarner International Limited.
Download

Om Assens Kommune

I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.

Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune

Robotter doserer medicinen og skaber mere tid til pleje- og omsorgsopgaver3.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ifølge nye tal fra Region Syddanmark ligger Assens Kommune højt på listen over syddanske kommuner med flest borgere på såkaldt dosispakket medicin. Og topper listen på Fyn. Det gavner både patientsikkerheden og frigiver tid til andre opgaver for medarbejderne på social- og sundhedsområdet. Årsagen skal findes i kommunens målrettede ansættelse af to farmakonomer og et godt samarbejde med de praktiserende læger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye