Kerteminde skal inspirere toppen af EU til forskning og udvikling
28.5.2024 14:11:18 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Invitation til pressen: EU-generaldirektør gæster Fjord&Bælt og SDU i Kerteminde på fredag.

Der er ekstra fint besøg på havnen i Kerteminde fredag d. 31. maj. Her besøger EU-kommissionens generaldirektør for maritimt erhverv og fiskeri, Charlina Vitcheva, Fjord&Bælt, SDU, Kerteminde Seafarm og Kerteminde Maritime Haver.
Pressen er velkommen til at dække besøget, som er en inspirationstur for at opleve, hvordan forskning, erhverv og udvikling kan gå hånd i hånd.
Værter for besøget er professor, marinbiolog og dekan Marianne Holmer, Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU og Michael Andersen, direktør for Fjord&Bælt.
I Kerteminde arbejder Fjord&Bælt, SDU, foreninger og partnere fra det blå erhverv sammen om at fremtidssikre Kertemindes havmiljø og erhvervsliv ved at fokusere på bæredygtige fødevarer fra havet.
Eksempelvis arbejder det fælleseuropæiske Interreg projekt AlgaeFood, som har SDU og Fjord&Bælt som partnere og De Maritime Haver som netværkspartner, med at få danskerne til at spise mere tang og alger.
Et andet projekt er TangVækst, et udviklingsprojekt under Fiskeristyrelsen, der arbejder med at udvikle og opskalere dyrkning af tang. TangVækst ledes af Kerteminde Seafarm med SDU som partner. Begge projekter er støttet af EU.
EU-kommissionens maritime erhvervs- og fiskeriafdeling varetager politikker på havet, herunder fiskeri, bæredygtig maritim økonomi og den grønne omstilling til havs. Den arbejder også med at understøtte kystnære samfund og disses fremtidssikring. Generaldirektøren er den øverste chef for dette ressortområde.
Program:
13:30-14:00. SDUs Marinbiologiske Forskningscenter og oplevelses-og forskningscentret Fjord&Bælt. Her vil der være smagsprøver på tangsnacks og besøg hos Fjord&Bælts marsvin for at høre mere om SDUs og Fjord&Bælts fælles forskning i, hvordan man kan undgå, at marsvin bliver fanget i fiskenet.
14:00-14:05. Fem minutters gang til Kerteminde havn.
14:05-14:30. Kerteminde Seafarm (ved grundlægger Mads Hecter) og Kertemindes Maritime Haver (ved Poul Rasmussen, formand).
Kontakt for info og interviews:
Presse- og kommunikationsmedarbejder ved Fjord&Bælt, Victoria Touveneau. Tlf. 2422 6639. Email: victoria@fjordbaelt.dk
Ocean Mission Manager, SDU, Cecilie Petersen. Tlf. 6550 2780. Email: cep@sdu.dk.
Kontakter
Birgitte SvennevigJournalistDet Naturvidenskabelige Fakultet og SDU Climate Cluster, Syddansk Universitet
Tlf:27 59 86 79birs@sdu.dkFølg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Forskere på SDU skal undersøge, hvad der egentlig sker, når man koger en bønne7.5.2026 10:25:39 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra SDU Food Matters på Syddansk Universitet skal over de næste fem år analysere, hvordan bønners naturlige mikrostrukturer ændrer sig under tilberedning, og hvordan den viden kan bruges til at udvikle bedre plantebaseret mad. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden med 12,5 millioner kroner.
Nyt forskningscenter skal styrke samspillet mellem jura, kunstig intelligens og robotteknologi7.5.2026 10:20:35 CEST | Pressemeddelelse
Juridisk Institut ved Syddansk Universitet etablerer CLAIR – Center for Law, AI and Robotics. Centret skal bidrage med ny viden, der kan omsættes i både uddannelse, lovgivning og praksis i mødet mellem jura og teknologi.
Danskernes opbakning til AI i mødet med det offentlige afhænger af, hvor tit de bruger AI og i mindre grad af deres alder7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Digital Democracy Centre tager temperaturen på danskernes holdninger til kunstig intelligens i den offentlige sektor. Det overordnede resultat er, at danskernes opbakning afhænger meget af sagstype og desuden hvilken type AI-baseret værktøj, der er tale om.
Globale eksperter er enige: Sundhedsvæsenet skal tænke fysisk aktivitet ind i behandling af kroniske sygdomme6.5.2026 10:19:59 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt konsensusarbejde ledet og koordineret af forskere fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet viser, hvordan sundhedsprofessionelle systematisk kan vurdere, ordinere og fremme fysisk aktivitet i mødet med patienter med kroniske sygdomme
Angela Chang udnævnt til professor i global sundhedsøkonomi og målemetoder ved SDU5.5.2026 16:25:04 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i globale sundhedsuligheder og udvikle bedre metoder til at måle sygdom og livskvalitet. Målet er at skabe viden, der kan bruges i sundhedspolitik og internationale indsatser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum