Boligejerne har skruet markant op for vedligeholdelsen af deres boliger
Den stærke danske økonomi har de sidste par år fået flere til at øge vedligeholdelsesbudgettet i deres boliger. Og det er både klogt og fremsynet, lyder det fra landsdækkende mæglerkæde.

Lysten til at vedligeholde boligen er stigende. I 2015 investerede danske boligejere godt 18,5 mia. kroner i reparation og vedligeholdelse af deres boliger, mens de i 2023 spenderede godt 33 mia. kroner på at holde deres bolig i god stand, svarende til en stigning på 82 pct. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.
Den stigende vedligeholdelseslyst skal ses i lyset af en stærk dansk økonomi på bagkant af coronapandemien, vurderer Estate.
-Renten er godt nok steget, mens folk har øget deres vedligeholdelsesbudget, men i samme periode er boligpriserne også steget, og vi har historisk lav ledighed, som gør, at mange har et ekstra økonomisk råderum, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Ifølge ham er det en glædelig udvikling, at der bliver skruet op for vedligeholdelsen af boligmassen.
-I perioder med lavkonjunktur, er det sjældent, at pengene går til vedligeholdelse, men i disse år, hvor vi er i stand til at gøre noget ved vores boliger, er det fornuftigt, at vi prioriterer vedligeholdelse, for det er nemlig typisk dyrere på den lange bane at lade stå til end at tage udfordringerne i opløbet, siger Thomas Hovgaard.
Udover at det generelt er fornuftigt at vedligeholde sin bolig løbende, kan det også vise sig at være smart, hvis ens livssituation skulle ændre sig pludseligt.
-Skæbnen vil nogle gange, at man må forlade sin bolig på et tidspunkt, man ikke havde planlagt. Det kan være skilsmisse, nyt job eller dødsfald, der gør, at man må sælge sin bolig. Og i den situation, er det alt andet lige en stor fordel, hvis man har sørget for at holde sin bolig i god stand løbende, så man ikke skal til det på et tidspunkt, hvor det virker uoverskueligt, eller man alternativt må acceptere en lavere salgspris, siger Thomas Hovgaard.
| Reparation og vedligeholdelse i danske boliger i perioden 2015 - 2023 (mio. kr.) | ||||||||
|
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
|
18.533 |
19.082 |
16.736 |
20.057 |
21.133 |
26.020 |
24.649 |
33.973 |
33.809 |
| Kilde: Danmarks Statistik | ||||||||
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
Ny medindehaver af Estate Glamsbjerg18.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 bliver Line Møller medindehaver af Estate Glamsbjerg. Sammen med Flemming Thomsen deler hun nu ansvaret for forretningens daglige drift og udvikling. Og der skal være fokus på lokalt engagement, nærvær og ordentlighed i bolighandlen.
Skatteberegner giver styr på boligskatten17.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Boligskat fylder meget hos mange boligejere. Og igen i 2026 bliver boligskatten beregnet på baggrund af foreløbige vurderinger. Det gør det ikke altid let at gennemskue, hvad du faktisk skal betale. Derfor er Boligskatteberegneren opdateret, så du nemt kan få et estimat af din boligskat i 2026 – uden ubehagelige overraskelser.
Lokal mægler tager tre 1. pladser1.12.2025 12:35:57 CET | Pressemeddelelse
Det er svært for Kjeld Faaborg og de fem ansatte i forretningen i Ulsnæscentret ikke at smile. Det går nemlig godt med at få solgt kundernes boliger. Faktisk så godt, at Estate Kjeld Faaborg – Gråsten er nummer 1. Tre gange.
Har du fået tjek på forskudsopgørelsen?17.11.2025 07:06:00 CET | Pressemeddelelse
Det er måske ikke den mest spændende ting at bruge tid på – men det kan spare dig for både restskat og bekymringer senere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum