Ny undersøgelse: Hver sjette dansker dropper firmafester pga. alkoholkultur
10.6.2024 06:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Alkohol fylder for meget til fester og andre sociale arrangementer på arbejdspladser. Så meget, at flere helt undlader at deltage eller går tidligt hjem, viser ny meningsmåling foretaget af Voxmeter for Blå Kors Danmark.

Inden sommerferien står for døren, er der i mange virksomheder tradition for en årlig sommerfest med festlige aktiviteter, god mad, vin og fadøl på hanen.
Men alkohol kan ofte spille en for stor rolle til den slags arrangementer, og det er et problem, viser en helt ny undersøgelse foretaget af Voxmeter på vegne af Blå Kors Danmark.
Ifølge undersøgelsen mener 40 procent af danskerne, at alkohol fylder for meget til fester og andre sociale arrangementer på deres arbejdsplads. Knap 25 procent af de adspurgte har valgt at gå tidligt hjem fra sociale arrangementer, mens 16 procent helt har undladt at deltage.
Morten Skov Mogensen, som generalsekretær i Blå Kors Danmark, er overrasket over, at alkoholkulturen på arbejdspladserne betyder, at så mange danskere helt vælger at droppe fester og andre sociale arrangementer:
"Det er trist, at så mange ser sig nødsaget til ikke at være en del af det sociale fællesskab på arbejdspladsen, fordi alkohol fylder for meget. Det kollegiale er en stor del af vores arbejdsliv, og jeg håber, at flere virksomheder vil tage undersøgelsen til efterretning, så ingen føler sig uden for til sociale sammenkomster.
Hos Lederne, som er Danmarks største faglige organisation for ledere, ser man en tendens til, at alkohol fylder mindre ved sociale arrangementer på arbejdspladsen.
I december svarede hver fjerde leder i en spørgeundersøgelse, at deres arbejdsplads havde droppet den hårde spiritus til julefrokosten.
"Der skal være plads til alle, når man holder fest på arbejdet. Alle skal føle sig trygge og godt tilpas, uanset om man drikker alkohol eller ej. Hvis man laver en fest, som reelt kun er for en del af medarbejderne, misser man en væsentlig del af pointen ved at samles. Så det handler om at finde en god balance, hvor alle føler sig velkommen", siger Lars Andersen, som er arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent i Lederne.
Om meningsmålingen/undersøgelsen:
- Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Voxmeter på vegne af Blå Kors Danmark.
- Dataindsamling i maj 2024 blandt personer over 18 år.
- 1.071 respondenter har besvaret spørgeskemaet.
Alkoholkultur på arbejdspladser er også til debat til Folkemødet på Bornholm, hvor Blå Kors Danmark inviterer Lars Andersen fra Lederne og Nick Hækkerup fra Bryggeriforeningen til en snak om, hvilket ansvar virksomhederne har for at ændre alkoholkulturen. Debatten finder sted fredag den 14. juni kl. 11.00-11.45 i telt J40 på Kæmpestranden i Allinge.
Nøgleord
Kontakter
Morten Skov MogensenGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:40 41 12 30msm@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum