Åbning af Københavns nye fjernbusterminal
28.5.2024 13:08:48 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Torsdag den 6. juni bliver en særlig dag i København, når Københavns nye fjernbusterminal under Dybbølsbro endelig kan slå dørene op. Passagerer og busser kan derfor se frem til at tage en ny og moderne terminal i brug, som med bedre faciliteter og mere plads skal sikre den gode oplevelse for brugerne i årene frem.

Området ved Ingerslevsgade ved DGI-byen har i en årrække været præget af et trafikalt kaos, hvor passagerer og fjernbusser er blevet mødt af uoverskuelige forhold med potentielt farlige situationer til følge på grund af anden trafik, pladsmangel og manglende skiltning. Men med åbningen af den længe ventede busterminal under Dybbølsbro kan passagerer og fjernbusser i København nu endeligt vinke farvel til Ingerslevsgade og i stedet sige goddag til en ny og moderne busterminal med mere plads og forbedrede faciliteter.
Mette Vikjær, der er projektleder i Vejdirektoratet, fortæller, at det er en særlig dag, vi går i møde den 6. juni med åbning af den længe ventede fjernbusterminal.
"Vi glæder os meget til at åbne Københavns nye busterminal, som mange københavnere og rejsende har set frem til. Den kommer til at skabe en let og god tilgængelighed for alle brugerne. Vi er overbevist om, at både passagerer og busser vil tage godt imod den nye fjernbusterminal, som med moderne faciliteter og en helt central placering i København bliver et trafikalt knudepunkt i byen i årene frem", fortæller Mette Vikjær.
I den første periode vil busterminalen være bemandet med personale, ligesom der vil være informationsskilte, der skal guide passagerer og fjernbusser. Fra efteråret forventes det, at man overgår til det fuldt ud integrerede informationssystem.
Den nye busterminal ligger under Dybbølsbro mellem baneterrænet og Carsten Niebuhrs Gade. Her er der adgang for fjernbusserne fra Ring O2, og der er flere muligheder for offentlig transport i nærheden med blandt andet Dybbølsbro Station, buslinje 7A og 11 samt den kommende metrostation Havneholmen ved Fisketorvet.
Kontakter
Mette Menne VikjærSenior projektlederVejdirektoratet
Tlf:72442258mevi@vd.dkJeppe Lefoli ErnstKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 11 19 90jle1@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum