Nyt bibliotek, kultur- og hærvejshotspot skal give mere liv i Rødekro bymidte
Biblioteket i Rødekro flytter til bymidten og bliver fremover også et pulserende hotspot for de mange turister på Hærvejen. Kombinationen af bibliotekets nye centrale placering og nyindretning kombineret med nye aktiviteter og Hærvejsturisterne skal give mere liv i Rødekro bymidte til gavn for hele byen.
I fremtiden kommer der mere liv i Rødekro bymidte, når biblioteket flytter til underetagen på ejendommen på Hærvejen 24, som tidligere har huset et supermarked. På nuværende tidspunkt ligger biblioteket på Vestergade på den anden side af jernbanen, men med den nye placering centralt på Hærvejen lige over for Hærvejsparken, får det nye bibliotek, kultur- og hærvejshotspot en synlig placering i Rødekro.
- Det er virkelig gode nyheder, at vi flytter biblioteket helt ind i bymidten. Foruden at det forhåbentligt vil bidrage til en mere levende by med forskellige kulturtilbud og bibliotekets mange tjenester, vil det nye bibliotek, kultur- og hærvejshotspot også være med til at tiltrække flere Hærvejsturister til området, udtaler formanden for Kultur- og Fritidsudvalget i Aabenraa Kommune, Signe Bekker Dhiman.
Hærvejen er blevet en populær vandre- og cykelrute, der giver mulighed for at følge de historiske spor op gennem Jylland og samtidig nyde den smukke natur. Hærvejen består af 638 km vandrerute og 454 km cykelrute, som strækker sig gennem tre regioner og femten kommuner.
Biblioteks, kultur- og hærvejshotspottet vil med den centrale placering på Hærvejen blive et naturligt stop for Hærvejsturisterne, som får et sted, hvor de kan tage en pause og desuden benytte sig af de dertilhørende faciliteter.
- På den måde bliver det kommende bibliotek, kultur- og hærvejshotspot i Rødekro et naturligt stop på vejen for de mange turister på Hærvejen, som forhåbentligt også vil bruge lidt tid på at gå på opdagelse i Rødekro og nærområdet. Dermed håber vi, at der både kommer masser af liv i både huset men også i resten af området, som gerne skulle få gavn af de mange besøgende, siger Signe Bekker Dhiman.
Hos Rødekro Udviklingsråd er man også begejstret over, at biblioteket flyttes til bymidten samtidig med, at der kommer et hotspot for de mange Hærvejsturister.
- Det er uden tvivl med til at understøtte den indsats, som vi i forvejen har gang i, for at gøre Rødekro til en endnu mere attraktiv by for borgerne med en bypark og bedre forhold for fodgængere og cyklister på Hærvejen. Med et hærvejshotspot kan Rødekro ydermere blive et attraktivt sted for turister at besøge og dermed også være med til at understøtte byen, siger Helle Lausten, formand for Rødekro Udviklingsråd.
Etableringen af det nye bibliotek, kultur- og hærvejshotspot blev muligt efter, at Folketinget som en del af forsøgsordning for frie bymidter, har vedtaget en lov, der gør det muligt for Aabenraa Kommune at afvige fra kommunalfuldmagten. Helt lavpraktisk betyder det, at Aabenraa Kommune kan udleje offentlige lokaler til både private og erhvervsdrivende. Med andre ord giver dette mulighed for, at man kan etablere lokaler og funktioner i eksempelvis biblioteker og kulturhuse, der kan få en større anvendelse end til rene kommunale formål og folkeoplysende foreninger.
Senest fra årsskiftet 2026 overtager Aabenraa Kommune ejendommen i Rødekro, men allerede om nogle måneder begynder processen med at planlægge indretningen af det nye bibliotek, kultur- og hærvejshotspot. Der skal blandt andet udarbejdes en plan for, hvilke funktioner og aktiviteter der skal være i huset, ligesom borgerne og andre relevante aktører skal inddrages i arbejdet.
Kontakter
Signe Bekker Dhiman
Formand, Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa Kommune
Tlf.: 41 66 44 49
E-mail: sbekk@aabenraa.dk
Helle Lausten
Formand, Rødekro Udviklingsråd
Tlf.: 29 63 89 76
E-mail: laustenhelle@gmail.com
Janni Kollerup
Koordinator, Plan, Teknik & Miljø, Aabenraa Kommune
Tlf.: 30 69 78 99
E-mail: jkla@aabenraa.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 24 91 79 28
E-mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum