Pas på dine drøvtyggere – bluetongue-virus nærmer sig Danmark
28.5.2024 10:00:20 CEST | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Bluetongue er ikke klassificeret som fx fugleinfluenza og afrikansk svinepest. Dermed udbetaler myndighederne hverken erstatning for driftstab eller aflivede dyr, hvis sygdommen slår ned i danske besætninger med får, kvæg eller geder.

Den alvorlige virussygdom bluetongue, der typisk rammer får og kvæg, men også andre drøvtyggere som geder og hjorte, vil formentlig ramme Danmark i løbet af sommeren. Det vurderer Dansk Veterinær Konsortium, efter at en særlig bluetongue variant har ramt drøvtyggere i både Belgien, Tyskland, England og Nederlandene. Sygdommen smitter ikke mennesker.
Bluetongue smitter især via insekter – de små blodsugende mitter, og risikoen for smittespredningen stiger med temperaturen. Da sygdommen har alvorlige konsekvenser for dyrene, er bluetongue en såkaldt anmeldepligtig sygdom. Det betyder, at landmanden skal kontakte sin dyrlæge, hvis man får mistanke om, at dyr i besætningen er smittet med bluetongue. Hvis dyrene viser sig at være smittede, lægger Fødevarestyrelsen restriktioner ned over den smittede besætning. Restriktionerne har bl.a. betydning for hold og flytning af dyr.
Rammes Danmark af udbrud med bluetongue, vil Danmarks EU frie status for bluetongue mistes, og det vil have konsekvenser for handel med drøvtyggere fra Danmark til lande både i og udenfor EU.
Symptomer på bluetongue
Drøvtyggere, der smittes, kan få forskellige symptomer, blandt andet væskeansamlinger i hovedet, sår i munden, halthed, aborter, høj dødelighed og en blåfarvning af tungen hos får – heraf navnet på sygdommen. Sygdommen er smertefuld og langvarig, og aflivning af alvorligt syge dyr er ofte den eneste dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige udvej. Det er i øjeblikket ikke lovligt at vaccinere mod bluetongue med serotype 3 i Danmark, da Danmark så ville miste vores status som fri for bluetongue.
Ingen erstatning fra staten, hvis dine dyr bliver ramt
Bluetongue er ikke klassificeret som fx fugleinfluenza og afrikansk svinepest. Dermed udbetaler myndighederne hverken erstatning for driftstab eller aflivede dyr, hvis sygdommen slår ned i besætningen.
Fødevarestyrelsen forventer, at en vaccine kan blive godkendt i EU og dermed tilgængelig senere i 2024.
Nøgleord
Links
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum