Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Gastronomisk triumf: Danmark modtager 44 Michelin-stjerner

Del

Den nye udgave af den Nordiske Michelin Guide er netop blevet offentliggjort, og Danmark er igen i år flot repræsenteret med hele 31 restauranter spredt over Jylland, Fyn og Sjælland. 

Mandag aften blev årets Michelin Guide præsenteret ved en ceremoni i Helsinki, Finland, hvor fordelingen af de prestigefyldte stjerner blev afsløret. Danske restauranter har igen i år markeret sig flot med hele 44 stjerner fordelt på 31 restauranter. Det bekræfter Danmarks betydelige position på den internationale gastronomiske scene.

Danmarks kokke og fødevareproducenter er kendt for at være nytænkende og skabe spændende madoplevelser. Ved altid at udfordre sig selv og forny deres tilgang, holder de Danmarks gode ry som en madnation i topklasse.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) siger:

"Det er imponerende, at Danmark fortsat klarer sig så godt, når det kommer til kreativ gastronomisk brug af gode råvarer. Vi er geografisk et lille land, men gastronomisk en af sværvægterne. Årets uddeling af Michelin-stjerner viser, at vi har mange talentfulde og kreative mennesker i branchen, som hele tiden går nye veje, udfordrer de gængse måder og dermed gør hinanden bedre. Og som hele landets fødevareminister er jeg særligt glad for at se, at stjernerne er blevet fordelt over hele landet. De mange dygtige kokke og fødevareproducenter fortjener stor ros for endnu en gang at cementere deres position på den gastronomiske verdensscene."

Fakta:

  • I alt har 31 restauranter i Danmark modtaget Michelin-stjerner.
  • På Sjælland findes 18 af de stjernemodtagende restauranter, mens Jylland har 11, Fyn har 1, og Bornholm har 1.

Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye