100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
Diabetes kan ramme alle, og i dag går 100.000 danskere uvidende rundt med type 2-diabetes, mens knap en halv mio. danskere skønnes at have forstadier til den kroniske sygdom. Derfor kører Diabetesforeningen nu rundt i hele landet og tilbyder gratis screening.
100.000 danskere.
Så mange danskere har i dag type 2-diabetes helt uden at vide det. Samtidig har hver tredje allerede udviklet alvorlige følgesygdomme ved diagnosetidspunkt, fx hjertekarsygdom, fodsår og nervesygdom, og det lægger et tungt pres på sundhedsvæsnet
Derfor melder Diabetesforeningen sig aktivt ind i kampen og kører ud i den røde sundhedsbus og tilbyder gratis screening for type 2-diabetes i 12 forskellige byer hen over sommer og efterår.
– Vi kan ikke længere vente på, at politikerne prioriterer tidlig opsporing og bremser en af de hurtigst voksende sygdomme i Danmark. Derfor tager vi nu sagen i egen hånd og triller ud på landevejene. For diabetes er en stille sundhedskatastrofe. I 2030 ventes mindst 420.000 danskere at have type 2-diabetes, og mange af dem vil først blive opdaget, når alvorlige følgesygdomme har sat ind. Vi skal finde de mennesker hurtigst muligt. Jo tidligere, diabetes bliver opdaget, desto større er chancen for at undgå følgesygdommene, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.
Sundhedsbussen får travlt. For ikke nok med, at 100.000 danskere allerede har type 2-diabetes uden at vide det, så ligger knap en halv mio. danskere på grænsen til at få sygdommen, såkaldt prædiabetes.
Hvert femte af dem vil udvikle type 2-diabetes inden for fem år. Også den statistik vil Diabetesforeningen ændre med opsporingsindsatsen.
I 2022 fandt Diabetesforeningen over 2.000 danskere, der uvidende havde type 2-dabetes, og cirka 10.000 mennesker med prædiabetes gennem en kampagne på nettet og via sundhedsbussen.
Sundhedsbussens screening består af en digital risikoprofil og eventuelt en lille blodprøve, der bliver analyseret på stedet. Hvis den viser et for højt blodsukker, henvises man til yderligere undersøgelse hos egen læge.
Se bussens turplan – opdateres løbende: https://diabetes.dk/landingpage/sundhedsbus
Nøgleord
Kontakter
Claus BøggildPressechefDiabetesforeningen
Tlf:63129012Tlf:22828437clb@diabetes.dkOm Diabetesforeningen
Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.
Følg pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Diabetesforeningen: Skolemad er en ambitiøs prioritering af børnene22.11.2024 10:03:55 CET | Pressemeddelelse
Finansloven for 2025 afsætter 850 millioner kroner til en forsøgsordning med skolemad. Diabetesforeningen har længe kæmpet for at sætte tidligt ind, når det handler om vores børns trivsel, ved at sikre sunde, daglige måltider i folkeskolen.
Diabetesforeningen: Kronikerpakker i ny sundhedsreform er et historisk løft15.11.2024 11:11:14 CET | Pressemeddelelse
Diabetesforeningen er glade for aftalen om den nye sundhedsreform og fremhæver især kronikerpakkerne som et konkret tiltag, der vil gøre en mærkbar forskel for patienterne. Også en styrket almen praksis får rosende ord med på vejen. Men enkelte steder kræver aftalen yderligere opfølgning.
Verdens Diabetesdag: Alvorlige tal kalder på test og tidlig opsporing14.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over 150.000 danskere med type 2-diabetes kæmper med følgesygdomme, der kan føre til fx hjertesvigt og amputation. Derfor kører Diabetesforeningen lige nu en alvorskampagne, og på Verdens Diabetesdag den 14. november vil en rød screeningsbus på Københavns Hovedbanegård, og en række apoteker, markere alvoren og gøre det muligt at blive risikotestet for type 2-diabetes.
Ny app kan let tælle kulhydrater i maden12.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Diabetesforeningen lancerer et nyt redskab, der nemt og hurtigt tæller kulhydrater i dagens måltider og dermed bl.a. hjælper mennesker med type 1-diabetes. Appen ”Kulhydrattælleren” indeholder 500+ mad- og drikkevarer med billeder af mad- og drikkevarerne i afmålte portioner.
Diabetesforeningen: Stort svigt af patienter med rekordstor serieskade-erstatning efter amputationer2.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Patienterstatningen er efter amputationssagen nået til bunds i bunken af erstatningssager, og over 126 patienter har fået tilkendt ret til erstatning; en af de største serieskade-erstatninger hos Patienterstatningen nogensinde. Diabetesforeningen kæmper for større fokus på en hurtigere og mere forebyggende behandling i sundhedsvæsnet for at undgå amputationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum