Nyt projekt sætter strøm til Præhospitalets sygetransport
I juni begynder en étårig forsøgsordning, hvor Præhospitalet i Region Midtjylland skal afprøve en sygetransporter, der kører på el.

I Region Midtjylland arbejdes der på at gøre koncernen mere bæredygtig. Ét af de nyeste skud på stammen af bæredygtighedstiltag foregår i Præhospitalet, der blandt andet driver regionens ambulancetjeneste, AMK-vagtcentral, Lægevagtens Natberedskab og liggende og siddende sygetransport.
For fra 1. juni i år ruller en eldreven liggende sygetransporter nemlig ind i flåden af de køretøjer, der bruges til at køre regionens borgere til og fra hospitalerne. Det sker som led i en étårig forsøgsperiode, der rammer lige ned i et af fire indsatsområder i regionens bæredygtighedsstrategi, fortæller Henrik Gottlieb Hansen (S), formand for Udvalget for Bæredygtighed, Teknologi og Anlæg:
- Bæredygtig omstilling af sundhedsvæsnet handler også om at omstille til grønne drivmidler i sygetransport. Vi ser flere og flere eldrevne biler på vejene, og derfor er det et naturligt skridt at undersøge, om vi også kan trække ambulance- og sygetransportdriften i en mere bæredygtig retning. Hvis vi kan integrere elbiler i Præhospitalets flåde, kan vi desuden bidrage til at forbedre folkesundheden ved at mindske risikoen for bl.a. luftvejssygdomme. Derfor er det min forhåbning, at forsøget vil bane vej for flere grønne løsninger i fremtiden, siger han.
Skal vurderes i det præhospitale arbejde
Præhospitalets liggende sygetransportere bruges til at køre patienter mellem hospitaler – både internt i Region Midtjylland, men også til hospitaler i andre dele af landet. Når bilen tages i drift, skal dens funktion vurderes i forhold til hele det præhospitale system.
Da bilens ladetid og rækkevidde adskiller sig fra Præhospitalets brændstofsdrevne modeller, er der blandt andet brug for at undersøge, hvordan den bedst kan bruges til at hjælpe borgere, og hvilken vedligeholdelse bilen kræver.
- Vi skal først se, hvad den eldrevne sygetransporter kan, og hvordan den påvirker vores drift. Men det er spændende at få afklaret, hvordan eldrevne køretøjer passer ind i de præhospitale funktioner, siger Jan Kjær Madsen, ambulancechef i Præhospitalet.
Tiden skal vise, hvilke muligheder og udfordringer den eldrevne sygetransporter har med sig.
Inden der kan komme flere eldrevne køretøjer i den præhospitale flåde, skal man være sikker på, at det ikke går ud over serviceniveauet over for borgerne, fortæller ambulancechefen.
Sideløbende med forsøgsperioden holder man i Præhospitalet desuden øje med, hvad fremtidige generationer af eldrevne biler kommer til at kunne. Den nye, eldrevne sygetransport har en forventet rækkevidde på 300 kilometer.
Fakta om liggende sygetransport
Præhospitalets liggende sygetransport bruges til at køre patienter til, fra og mellem hospitaler, hvor patienten har brug for at ligge ned, men hvor der ikke er brug for overvågning eller anden behandling end ilt.
Præhospitalet har 22 sygetransportere, hvor Falck driver 17 og Præhospitalet driver fem.
I 2023 havde de liggende sygetransportere cirka 36.400 kørsler med patienter.
Kontakter
Henrik Gottlieb Hansen (S)
Formand for Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg og medlem af Udvalg for regional udvikling
Jan Kjær MadsenAmbulancechefPræhospitalet, Region Midtjylland
Tlf:+45 4033 6240jankjaer.madsen@ph.rm.dkKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder




Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt samarbejde løfter erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland30.6.2025 12:56:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny fælles satsning vil erhvervsskolerne i Region Midtjylland løfte medarbejdernes kompetencer, fremme samarbejde og fællesskaber og sikre flere faglærte til fremtidens arbejdsmarked.
Regionsråd afsætter 130 mio. kr. til at bygge ny sterilcentral til Regionshospitalet Horsens25.6.2025 15:59:48 CEST | Pressemeddelelse
Den nye sterilcentral skal bygges bæredygtigt og indrettes med automatiske løsninger, der bl.a. skåner medarbejderne for tunge løft
Mere sammenhæng i behandling af fysisk og psykisk sygdom på vej25.6.2025 15:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager vigtigt skridt i arbejdet for at skabe mere sammenhængende behandlingsforløb – uanset om det gør ondt i kroppen, psyken eller begge dele.
Stor international interesse for velfærdsteknologi og relationel velfærd17.6.2025 15:13:13 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 22. juni og fire dage frem er Aarhus og Region Midtjylland værter ved den internationale konference The European Social Services Conference ’Where care meets Tech’. Konferencen afholdes i samarbejde med Visit Aarhus, Ældreministeriet og Social- og Boligministeriet og leder op til Danmarks formandskab i EU.
Region og universitet styrker samarbejde17.6.2025 09:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet sætter fokus på sundhed, kunstig intelligens og kompetenceudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum