Ny rapport: Indkomster affødt af formuer driver i høj grad uligheden
Den stigende ulighed i indkomster er især drevet af formueindkomst, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Formuerne er nemlig i høj grad koncentreret i toppen, hvor for eksempel den rigeste procent ejer en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue. Analysen er en del den årlige temapublikation ”Fordeling & Levevilkår”.

ULIGHED
Uligheden er steget de seneste ti år, og det skyldes især en ulige stigning i danskernes formueindkomster.
Det viser resultaterne fra en analyse, der ikke har været offentliggjort før i dag. Analysen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.
Analysen er en del af en ny temapublikation, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udgiver i dag. Temapublikationen er en samling af ulighedsanalyser fra tænketanken under navnet ”Fordeling & Levevilkår”, som AE har udgivet årligt i flere årtier.
Fra 2012 til 2022 steg Gini-koefficienten med 2,6 procentpoint. Ud af den stigning har formueindkomster bidraget med 1,85 procentpoint.
Til sammenligning har overskud fra selvstændige virksomheder bidraget med 0,66 procentpoint, mens lønindkomster har bidraget med 0,25 procentpoint.
Udbetalinger af private pensioner og skattebetalinger peger i den modsatte retning og har bidraget til at holde Gini-koefficientens udvikling nede på de 2,6 procentpoint.
”Tallene viser, at formueindkomsternes udvikling er den største drivkraft bag den stigende indkomstulighed over de seneste ti år. Formueindkomsterne er blevet mere ulige fordelt end tidligere,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Den rigeste ene procent af danskerne ejer 25,5 procent af den samlede nettoformue i Danmark. Formueindkomster tæller aktieudbytter, realiserede aktieavancer og øvrig kapitalindkomst.
”Formuerne har fået en enorm betydning, når vi undersøger fordeling af indkomsterne blandt danskerne. Det skyldes, at formuerne i høj grad er koncentreret blandt de allerrigeste danskerne. Det er en ulighedsmotor uden lige,” siger Sune Caspersen.
Indkomstuligheden er steget det seneste årti
Generelt er de rigestes indkomster vokset i markant højere tempo de seneste ti år, end det har været tilfældet for den øvrige befolkning.
Blandt den rigeste procent er den gennemsnitlige indkomst øget med omkring 50 procent de seneste ti år.
Blandt danskerne bredt set er indkomsterne steget med 14 procent, mens de er steget med 8 procent blandt de 40 procent fattigste danskere.
”De rige er stukket helt af de seneste ti år. Alle indkomstgrupper har oplevet fremgange i deres reale indkomster, men selv når man regner i procenter, har de rigeste danskere oplevet langt større indkomstfremgange end resten af befolkningen,” siger Sune Caspersen.
Den stabile velstandsfremgang blev dog i 2022 afløst af et fald i de disponible indkomster for alle de opgjorte indkomstgrupper. Faldet i den reale disponible indkomst for den gennemsnitlige dansker skyldes den høje inflation, der steg med hele 7,7 procent i 2022.
10 hovedpointer fra temapublikationen
- Den rigeste ene procent ejer mere end en fjerdedel af formuen
- Formueuligheden er stor uanset alder
- Indkomstuligheden er steget det seneste årti
- Voksende ulighed i indkomster skyldes primært skæv formuefordeling
- Almindelige lønmodtagere presses ud af de største byer
- Lønnen er steget mest i toppen af lønfordelingen
- Demografi forklarer kun en brøkdel af højere ulighed
- Stort fald i antallet af relativt fattige børn – især blandt dem med ikke-vestlig oprindelse
- Flere familier er økonomisk sårbare
- Enlige forsørgere er oftest i en økonomisk sårbar position
Læs pjece: 10 udvalgte figurer fra temapublikationen ”Fordeling & Levevilkår 2024”
Tabel: Voksende ulighed i indkomster skyldes primært skæv formuefordeling
Tabellen viser bidraget til udviklingen i Gini-koefficienten fra forskellige indkomsttyper fra 2012 til
2022. Honorarer og residualindkomst, herunder underholdsbidrag, er udeladt fra figuren. Gini-koefficienten er steget med 2,6 procentpoint i perioden.
Indkomstkomponent |
Bidrag til Gini-koefficienten |
Formueindkomst |
+1,85 procenpoint |
Renteudgifter |
+0,92 procenpoint |
Overskud af selvstændig virksomhed |
+0,66 procenpoint |
Offentlige overførsler |
+0,47 procenpoint |
Lønindkomst |
+0,25 procenpoint |
Udbetalinger af private pensioner |
-0,61 procenpoint |
Skattebetalinger |
-1,16 procenpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Tabel: Indkomstuligheden er steget det seneste årti
Tabellen viser udviklingen i den reale disponible indkomst siden 2012. Udviklingen er opgjort relativt til udgangspunktet i 2012.
Indkomstgruppe |
Indkomstudvikling 2012-2022 |
40 procent fattigste |
+8,2 pct. |
10 procent rigeste |
+25,3 pct. |
Den rigeste procent |
+49,5 pct. |
Alle danskere |
+14,2 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Læs temapublikationen ”Fordeling & Levevilkår 2024” (temasite)
Kontakter
Sune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Liberal Alliances plan vil primært lempe skatten i Nordsjælland, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet: Se tallet for din kommune27.3.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner vest for Storebælt får mindre end den gennemsnitlige skattelempelse i Liberal Alliances skatteplan, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet vil bruge cirka 33 milliarder kroner på at lempe personskatter.
Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år25.3.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet større afstand mellem top og bund, når det kommer til danskernes formue, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I løbet af de seneste tre år er uligheden i formuer vokset med omkring to procentpoint målt ved Gini-koefficienten.
Formuerne blev mindre værd i 26 kommuner: Se tallet for din kommune25.3.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Formuerne har udviklet sig meget forskelligt på tværs af landet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 23 ud af 26 kommuner, hvor formuerne blev mindre i det senest opgjorte år, ligger vest for Storebælt.
Hvor mange unge boligejere har forældre fra indkomst-toppen? Se tallet for din kommune20.3.2025 07:50:00 CET | Pressemeddelelse
Især i kommunerne i og nord for København har 18-29-årige boligejere rige forældre i ryggen, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Ejerboliger i de store byer er i stigende grad for børn af rige forældre20.3.2025 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
39 procent af unge boligejere i København har forældre, der har indkomster blandt top-ti-procent, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). For 20 år siden gjaldt det cirka 21 procent af de unge boligejere i København. I de andre store byer er udviklingen gået i samme retning, mens betydningen af forældrebaggrund ikke har ændret sig uden for de store byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum