Kom til Åbent Hospital lørdag 1. juni
Kom og vær med, når Regionshospitalet Horsens åbner dørene, lørdag d. 1. juni 2024 kl. 10-14, til en dag fyldt med rundvisninger, demonstrationer og smagsprøver for både børn og voksne. Dagen er en unik mulighed for at komme med helt ind i hjertet af hospitalet.

Vil du se et medicinrum, kapelsalen eller køkkenet? Måle iltmætning og puls på en simulationsdukke? Og være med til at tage røntgenbilleder af din egen bamse, mens frugter bliver MR-scannet?
Det er nogle af de mange muligheder, når Regionshospitalet Horsens inviterer til Åbent Hospital lørdag den 1. juni 2024 kl. 10-14.
Arrangementet foregår med udgangspunkt i hospitalets forhal, hvor gæsterne kan møde mange af hospitalets ansatte og gå på opdagelse i en stribe stande, der bl.a. giver mulighed for at prøve patienternes hjælpemidler, dosere medicin (M&M’s) i doseringsæsker, få en demo af hospitalets alarmsystemer samt høre om de forskellige sundhedsuddannelser og hospitalets arbejde med bæredygtighed samt meget mere.
Dagen byder også på guidede rundvisninger til bl.a.:
- Kapellet.
- Det arbejdende hospitalskøkken.
- Apoteket med medicinrum.
- Tømrer-, smede- og elværkstederne.
- Simulations- og Innovationscenter med bl.a. avancerede robotter, virtual reality-briller og demo af hjertekardiogrammer.
- Den nye analysehal (til blodprøver) med bl.a. rørpostsystem.
- Røntgen og Skanning, hvor man er velkommen til at medbringe egen bamse med henblik på at få taget et røntgenbillede.
- Operationsstue i Dagkirurgien.
- Ortopædkirurgisk Klinik og sengestue med demo af gipsbandager og hjælpemidler som høj gangvogn, drejetårn og lift.
- Service og Logistik med rengøring af senge, affaldssortering mv. og mulighed for at prøve medarbejdernes uniformer.
Mød også Dansk Bloddonorkorps, hospitalets frivilligkorps samt det nye medarbejderkor, som under ledelse af Horsens Musik- og Balletskole vil optræde med sang og musik.
Der vil undervejs være smagsprøver fra hospitalets køkken og gratis baristakaffe samt varm kakao ved kaffetrucken.
Alle er meget velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.
Tid: Lørdag den 1. juni kl. 10-14.
Sted: Forhallen v. Indgang A (hovedindgangen), Sundvej 30A, 8700 Horsens.
Læs mere på: https://www.regionshospitalet-horsens.dk/tilbud/abent-hospital/
Nøgleord
Kontakter
Caroline Frøsig SuhrProjektleder, Åbent Hospital
Tlf:2159 8183Caroline.suhr@rm.dkMette RingtvedSygeplejefaglig direktør
Tlf:7842 5062MERJNS@rm.dkMette Vestergaard RasmussenKommunikationschef
Tlf:23 81 86 14mevras@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens skal lave flere børn – og søskende31.3.2025 08:30:23 CEST | Pressemeddelelse
For at imødekomme den nye lov om gratis fertilitetshjælp til barn nummer to tager Regionshospitalet Horsens nu hul på en større udvidelse af bl.a. Fertilitetsklinikkens laboratorium. Byggearbejdet tilrettelægges, så patientbehandlingen påvirkes mindst muligt.
Ny chefsygeplejerske klar til Hjertemedicinsk Afdeling på Regionshospitalet Horsens24.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kirsten Løth Lysdahl ansættes i stillingen som chefsygeplejerske for hospitalets nye hjertemedicinske afdeling pr. 1. april 2025.
Horsens-patienter er blevet mere tilfredse13.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens går igen frem i patienternes vurdering af deres behandlingsforløb på hospitalet. Det viser den årlige Landsdækkende Patienttilfredsheds-undersøgelse, LUP 2024.
Politikere får indblik i fleksibel vagtplanlægning - i praksis26.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Akutafdelingen fortalte om deres erfaringer med fleksibel vagtplanlægning og livsfasepolitik som vejen til et mere bæredygtigt arbejdsliv.
Velkommen til vores nye lægefaglige direktør25.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kim Houlind tiltrådte 1. februar som ny lægefaglig direktør. Den første tid har han brugt på at møde medarbejdere og få indblik i organisering og arbejdsgange.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum