Kunstner-tvillinger maler elefant live
To kvindelige kunstnere, tvillingerne Bjørk og Carla, gør en elefant til et kunstværk, når de maler live uden for Magasin i Aarhus torsdag den 30. maj. Duoen er også kendt som Some Other Waves. Elefanten er en del af sommerens vigtigste kunstevent i Aarhus, hvor 30 dekorerede elefanter kan ses over hele byen og skal få os til at tale om psykisk sygdom.
Tvillingesøstrene Carla og Bjørk Nørremark, der sammen har kunstvirksomheden Some Other Waves, maler loft- og vægmalerier, som de kalder for evighedskunst. De maler i frihånd og blander selv farverne ud fra primærfarverne. Tvillingerne har malet sammen, siden de var helt små, og deres værker er inspireret af deres fælles barndomsminder ved strandkanter, hvor søstrene og deres familie kunne tilbringe timevis i forsøget på at finde forstenet søpindsvin, hulsten og andre skaller og konkylier. Hvis du synes, du har set dem før, så er de bl.a. med i TV2-programmet "Linde på Langeland".
”Det betyder rigtig meget for os at få lov til at være en del af Find elefanten - oplev Aarhus. Det er en smuk måde at bruge kunsten som talerør og som et visuelt element til at starte samtaler om psykisk sygdom,” siger Bjørk Nørremark.
Pressen er velkommen.
TID OG STED
Torsdag den 30. maj kl. 18-21
Immervad 2, 8000 Aarhus, Magasin Aarhus
DEM KAN DU MØDE
Some Other Waves (Carla og Bjørk Nørremark), Kunstnerduo
Suzan Yildiz, Department Store Manager i Magasin, Aarhus
Louise Mørk, Eventkoordinator, Psykiatrifonden
Og hvorfor lige en elefant?
Vi bliver nødt til at tale om elefanten i rummet. De fleste af os vil på et tidspunkt i livet få en psykisk sygdom, ligesom mange af os er pårørende til en ven eller et familiemedlem med psykisk sygdom. Alligevel har vi nemmere ved at tale om at have ondt i benet end i sindet. Psykisk sygdom er elefanten i rummet. Den fylder en del, men den er svær at tale om og forbundet med en masse fordomme.
Fra den 20. juni til den 21. august 2024 indtager en flok farverige elefanter Aarhus. De flotte elefantskulpturer er malet af nationale og internationale kunsterne, og de vil udgøre en gratis og familievenlig kunstrute gennem Aarhus’ historiske gader og stræder. I ni uger kan både lokale og turister gå på opdagelse i byen og finde de mange elefanter mellem de store seværdigheder og byens gemte perler.
Find elefanten – oplev Aarhus er skabt af Psykiatrifonden og Wild in Art i partnerskab med Aarhus Kommune.
Eventet er lavet sammen med en lang række lokale partnere og bygger på den stærke tradition for kultur og åbent byliv i Aarhus.
Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation, der kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.
Wild in Art er en førende organisation inden for offentlige kunstbegivenheder og kreative projekter verden over. Gennem inkluderende og farverig kunst hjælper Wild in Art organisationer og andre partnere med at sætte fokus på specifikke emner.
Læs meget mere på Find Elefanten – Oplev Aarhus
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Psykiatrifondens rådgivning: Nedbrud vækker uro29.11.2024 13:57:28 CET | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens rådgivere har talt med flere mennesker, der følte angst og uro i forbindelse med nedbruddene, der har forstyrret togtrafik og telefoni.
Psykiatrifondens rådgivning: Nedbrud vækker uro29.11.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens rådgivere har talt med flere mennesker, der følte angst og uro i forbindelse med nedbruddene, der har forstyrret togtrafik og telefoni.
Blind vinkel på mænds psykiske problemer19.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Når mænd græder, er der ingen, der ser det. Når mænd har det psykisk svært, får de ofte lov til at gå alene, og for tre gange flere mænd end kvinder ender det på den værste måde – med selvmord. I dag er det Mændenes Internationale Dag, og for Psykiatrifonden er det afgørende, at vi får bedre data om mænds psykiske helbred, for lige nu handler vi i blinde.
Lykkes sammenlægningen af somatik og psykiatri, redder den liv15.11.2024 13:39:04 CET | Pressemeddelelse
En sammenlægning af somatik og psykiatri kan blive det afgørende opgør med årtiers ulighed og overdødelighed, mener Psykiatrifonden efter at sundhedsreformen i dag blev præsenteret. ”Den virkelige patient fejler ofte noget fysisk og psykisk på samme tid, og det skal fremtidens sundhedsvæsen indrettes efter. Integrationen skal være så gennemgribende, at somatikken og psykiatrien helt naturligt behandler de samme patienter - sammen”, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Syv ud af ti børn af forældre med psykisk sygdom får ingen hjælp5.11.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af bred anerkendelse af, at børn af forældre med psykisk sygdom er særligt sårbare, modtager næsten syv ud af ti ingen støtte. En ny rapport kortlægger de mange forhindringer, der fortsat står i vejen for at hjælpe børnene. TrygFonden og Psykiatrifonden vil skabe de nødvendige forandringer med indsatsen ’Grib børnene’, som handler om at udvikle tiltag, der hjælper børn og deres familier til at få den rette støtte i en svær situation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum