Et arkitektonisk vartegn for musikalsk talentudvikling: Nu åbner Sankt Annæ Musikhus
Den 29. maj indvies Sankt Annæ Gymnasiums Musikhus. Det nye hus skal styrke rammerne for skolens sang- og musikprofil og vil samtidig udgøre et arkitektonisk vartegn for skolen. Donationer fra Den A.P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt William Demant Fonden har muliggjort byggeriet.

16 måneder efter første spadestik står Sankt Annæ Gymnasiums Musikhus nu klar til brug. Den 29. maj 2024 indvies huset officielt – og pressen er velkommen til at deltage ved åbningen.
Til indvielsen deltager blandt andre kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV), overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) og børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).
Borgmestrene siger om åbningen:
”Det har kæmpestor betydning for musiklivet i København og i Danmark, at vi har en skole som Sankt Annæ Gymnasium. Her dygtiggør man fremtidens musikalske stjerner, og derfor er det også vigtigt, at vi har et musikhus, der kan understøtte udviklingen af de mange talentfulde og musikalske børn og unge, der bor i København. Det nye musikhus er en fremtidssikring af skolen som byens musikalske flagskib,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
”Musik har en unik evne til at skabe glæde og fællesskab. Det giver os et universelt sprog, vi alle kan forstå og relatere til. Og det binder os sammen. Derfor er det fantastisk, at vi får endnu et sted i København til at hylde musikken, og hvor børn og unge med en særlig passion for sang og musik kan udfolde sig og være sammen om musikken,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
”Jeg er meget optaget af trivsel, og jeg tror på, at musik er en af de ting, der bedst kan skabe trivsel. Derfor er jeg rigtig glad for, at Sankt Annæs sang- og musikskole nu udvides med et musikhus, der giver helt nye muligheder indenfor blandt andet rytmisk musik. Med den nye tilbygning bringes anvendelsen af huset op på et niveau, som i den grad understøtter Sankt Annæ Gymnasiums unikke profil og skolens undervisning i sang og musik”, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).
Projektet er finansieret af Københavns Kommune, Sankt Annæ selv og med donationer på 30 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond, 6,3 mio. kr. fra Augustinus Fonden, 4,1 mio. kr. fra Aage og Johanne Louis-Hansens samt 2,0 mio. kr. fra William Demant Fonden.
Musikhuset er opført som et arkitektonisk vartegn og indeholder kammermusiksal, atrium, lydstudie, øvelokaler og undervisningslokaler.
”Vi glæder os til at tage det nye musikhus i brug med nye moderne musiklokaler og en kammermusiksal med den bedst tænkelige akustik. De nye lokaler vil være et dagligt løft i undervisningen og til koncerter. Tillige er det rent æstetisk en fornøjelse at opholde sig i det smukke hus og i salen, der er farvesat af kunstneren Margrethe Odgaard, der har skabt ”visuel musik” på væggene. Vi er taknemmelige for, at vores drøm nu er blevet til virkelighed,” siger Anette Holst, der er rektor ved Sankt Annæ Gymnasium.
Fakta om åbningen
- Dato: Onsdag den 29. maj 2024 kl. 10.00-12.00
- Adresse: Sjælør Blvd. 135, 2500 København
- Program:
- Kl. 10:00: Anette Holst, rektor ved Sankt Annæ Gymnasium, byder velkommen
- Kl. 10.05: Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen holder tale
- Kl. 10.10: Direktør for Den A.P. Møllerske Støttefond Mads Lebech holder tale
- Kl. 10.15: Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager holder tale
- Kl. 10.20: Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard holder tale
- Kl. 10.25: Musikalsk indslag i kammersalen
- Kl. 11.00: Mad og drikke i foyer
- Kl. 12.00: Tak for i dag
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Pressekontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen eller tilmelding til indvielsen
Tlf:2487 9352Pressekontakt Børne- og Ungdomsforvaltningen
Tlf:2945 4073Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Lundehus Basketball er Årets Idrætsforening i København10.12.2025 21:34:16 CET | Pressemeddelelse
Unge frivillige, stærk medlemsvækst og et lokalt fællesskab i rivende udvikling sikrer Lundehus Basketball prisen som Årets Idrætsforening.
Københavns Kommune har sendt 2000 unge i teatret10.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Teaterbilletter til unge har åbnet dørene til kulturen for endnu flere som en del af satsningen København som børne- og ungekulturhovedstad
Her er de nyvalgte medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation20.11.2025 14:03:21 CET | Pressemeddelelse
De personlige stemmer ved kommunalvalget i København er talt op, og de 55 nye medlemmer af Borgerrepræsentationen er på plads.
Over 42.000 københavnere har brevstemt til kommunalvalget17.11.2025 22:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten otte procent af de københavnske vælgere har allerede afgivet deres stemme før valgdagen løber af stablen i morgen.
Husk at tjekke dit valgsted før du stemmer i morgen17.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om københavnerne først går til stemmeurnerne ved kommunal- og regionsrådsvalget i morgen, kan der være god grund til allerede i dag at dobbelttjekke, hvor man skal stemme. Som meldt ud tidligere har op mod 77.000 borgere fået tildelt et nyt valgsted i forhold til sidste valg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum