Vismænd: Modtagere af arv sænker deres arbejdstid

VISMANDSRAPPORT

Når formuer går i arv, får det arvingerne til at arbejde mindre. Det viser ny rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab, vismændene.

”Tidligere studier har peget på, at arvinger sænker deres arbejdstid, når de modtager en arv. Nu sætter de økonomiske vismænd to streger under,” siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for den økonomiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Vismændenes analyse undersøger påvirkningen af arv på beskæftigelsesfrekvensen og arbejdstiden hos arvinger til afdøde personer i perioden 2015-2021.

Analysen viser, at beskæftigelsesfrekvensen i gennemsnit falder med en halv procent for arvinger i de følgende fem år efter, at arven er modtaget. Derudover er der en yderligere effekt af samme størrelse på arbejdstiden for personer, der forbliver i beskæftigelse efter modtagelse af arv.

Vismændene viser, at gennemsnitsalderen for personer, der mister deres sidste forælder, var 58 år i 2022. I gennemsnit modtager de en arv på cirka 400.000 kroner, men det dækker over store forskelle.

Cirka 40 procent af danskerne modtager ikke nogen arv overhovedet, mens arven i gennemsnit er på 2,5 millioner kroner for de 10 procent, der modtager den største arv. Den geografiske fordeling af arven afspejler formuekoncentrationen i landet.

Vismændene viser, at adfærdseffekterne er markant højere blandt personer, der arver over 600.000 kroner.

”Vismændene viser tydeligt, at der er et samfundsøkonomisk tab forbundet med arv – særligt blandt arvinger, der modtager store beløb,” siger Michael Rosholm.

”Der er ingen tvivl om, at jo mere du arver, des større tilbøjelighed har du til at sænke dit arbejdsudbud. Derfor kan det være fornuftigt at indføre en progressiv arvebeskatning. Men det kan også være fornuftigt at hæve bundfradraget, så almindelige danskere, der ikke arver ret meget, skal betale mindre i boafgift,” siger Michael Rosholm.

Vismændene foreslår, at de økonomiske ministerier indregner den sænkede arbejdstid i deres modeller, når de laver konsekvensberegninger af forslag om at sænke boafgiften – ligesom ministerierne allerede gør på ændringer af almindelig indkomstskat.

Konsekvensen vil være, at boafgiften vil blive dyrere at sænke. Regeringen lægger i regeringsgrundlaget op til at sænke bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder for én milliard kroner. Det forslag vil altså blive dyrere, hvis ministerierne følger vismændenes anbefaling.

”Vi er enige med vismændene i, at der skal anvendes ensartede principper i ministeriernes regnemodeller, uanset om de regner på skat på almindelig indkomst eller arv,” siger Michael Rosholm.

AE: Vismændene overvurderer formentlig den strukturelle beskæftigelse

I rapporten opjusterer vismændene igen deres skøn for den strukturelle beskæftigelse.

Den strukturelle beskæftigelse er et mål for beskæftigelsen renset for konkjunkturudsving. Målet bruges til at beskrive arbejdsmarkedets robusthed på længere sigt, og den har politisk betydning, fordi tallet er et centralt parameter i Finansministeriets beregning af de offentlige finansers sundhed fremover.

Vismændene vurderer, at den strukturelle beskæftigelse bør opjusteres med 30.000 personer. Den vurdering mener AE er for lavt sat.

”Vi mener på baggrund af en række samfundsøkonomiske indikatorer, at den strukturelle beskæftigelse bør opjusteres, men vi tvivler på, at det er nok med 30.000 personer. Vi mener, at tallet bør opjusteres yderligere,” siger Michael Rosholm.

Vismændene opfordrer i øvrigt politikerne til at udvise mådehold, når det kommer til at udmønte det finanspolitiske råderum frem mod 2030.

”Vi er enige i, at det er fornuftigt ikke at bruge hele det opjusterede råderum her og nu. Der er usikkerheder forbundet med beregninger af råderummet, og der kan opstå uforudsete finansieringsbehov frem mod 2030. Så det er fornuftigt ikke at bruge alle pengene,” siger Michael Rosholm.

AE: Vismændenes vurdering af arbejdsudbudseffekter på skattelempelser bygger på en tynd analyse

Ministerierne har hidtil anvendt et sæt regneprincipper, som har været gældende siden 2002, men har i maj 2024 præsenteret nye principper for, hvordan der indregnes deltagelseseffekter ved personskatteændringer.

Deltagelseseffekten er den forventede ændring i tilbøjeligheden til at være i arbejde som følge af en ændring i skatten.

I rapporten gennemgår vismændene litteraturen for at undersøge deltagelseseffekterne i ministeriernes regneprincipper. Vismændene vurderer, at ministerierne indregner for lave deltagelseseffekter.

Den vurdering er AE uenig i.

”Vismændenes henviser til en sammenvejning af to studier, som vi af flere årsager ikke mener udgør tilstrækkelig solid empirisk evidens for Danmark. Derudover overser vismændene et større problem i ministeriernes model for deltagelseseffekter, som på vigtige punkter adskiller sig fra modellerne i den økonomiske forskning,” siger Michael Rosholm.

Læs AE’s samlede kommentarer til vismandsrapporten her