Åbent Hus om helhedsplan for bekæmpelse af støj fra Hillerødmotorvejen
27.5.2024 12:05:15 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Torsdag den 30. maj kan Furesøs borgere komme til Åbent Hus og høre om en helhedsplan, der indeholder konkrete forslag om, hvordan støj fra Hillerødmotorvejen kan bekæmpes, og som byrådet vedtog i januar 2024.

Støjkort viser, at over halvdelen af Furesøs borgere er ramt af sundhedsskadelig støj fra Hillerødmotorvejen. I januar 2024 vedtog Furesø Byråd en helhedsplan for bekæmpelse af støj fra Hillerødmotorvejen udarbejdet af repræsentanter for alle byrådets partier og fire borgere i et såkaldt § 17 stk. 4-udvalg. Planen indeholder løsninger på, hvordan man kan reducere den sundhedsskadelig støj fra Hillerødmotorvejen.
”Støjkort bekræfter vores virkelighed. Det kan ikke være rigtigt, at hver anden borger i kommunen skal udsættes for sundhedsskadelig støj. Vi ønsker at sætte hastigheden midlertidigt ned til 90 km/t. Det forlænger kun rejsetiden med 2 minutter pr. bil uden for myldretiden, men vil gøre en stor forskel for borgeren i Furesø Kommune. Samtidig skal s-togets forlængelse fra Farum til Hillerød besluttes, så bilister kan få et alternativ til motorvejen. Disse løsninger kan dog ikke stå alene”, siger Ole Bondo Christensen (A), Furesøs borgmester.
”Vi ønsker i byrådet at markere, at kampen mod støjen er en fælles kamp for vores borgeres sundhed og for en mere stille kommune at leve i. Helhedsplanen peger på løsninger, der både på kort og lang sigt vil kunne skabe det - både i Farum og i Værløse. Det mest indgribende forslag - en overdækning i Farum - har potentialet til at samle byen til glæde for alle kommunens borgere. Med rapporten i hånden kan vi tage dialogen med Vejdirektoratet og Folketinget og fremføre vores fælles ønsker. Vi har behov for, at vi som samfund tager støjproblemerne langt mere seriøst”, siger Egil Hulgaard, (C), formand for §17 stk. 4-udvalget bag anbefalingerne.
Helhedsplanen foreslår tiltag på disse delstrækninger: Bregnerød (støjvolde og støjskærme), Farum (overdækning), Fiskebækbroen (let overdækning), Nørreskoven (støjskærme) Kollekolle (let overdækning samt støjskærme).
På mødet vil der også blive fortalt om forslag til hastighedsnedsættelser på de lokale veje i Furesø Kommune.
Tilmelding
Furesø Kommune inviterer til Åbent Hus om helhedsplanen for bekæmpelse af støj fra Hillerødmotorvejen. Alle interesserede borgere er velkomne til at høre mere om planen. Det afholdes torsdag den 30. maj kl. 17-18.30, Rådhuset Kantinen, Stiager 2, 3500 Værløse.
Borgere skal tilmelde sig via Furesøs hjemmeside furesoe.dk/trafikstøj.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget i Furesø Kommune
Egil Hulgaard (C)
Næstformand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Kultur, Fritid og Idræt
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice og Kultur, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Gratis grønt virksomhedsforløb skal styrke lokale virksomheder i Furesø9.10.2026 10:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore lokale virksomheder som ønsker at mindske energiforbruget og få indsigt i ESG-rapportering, kan deltage i to netværksmøder i efteråret 2026. Første møde er den 25. november 2026.
Prisuddeling, musik og fællesspisning: Foreningslivet i Furesø skal fejres8.10.2026 11:44:29 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget hylder Furesøs foreninger, hold, frivillige og ildsjæle ved et festligt arrangement søndag 8. november på Syvstjerneskolen.
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum