DI: Positiv ny strategi for erhvervsfremme – men der skal være mindre bøvl for virksomhederne
Det bliver stadig mere komplekst at drive virksomhed – øget bureaukrati, flere krav om indberetninger og almindelig uro på verdensmarkedet. Derfor er det i rette tid, at erhvervsminister Morten Bødskov i dag i Flemming ved Horsens fremlægger Danmarks positive nye erhvervsfremmestrategi for de kommende fire år.
Danmarks ny erhvervsstrategi lægger ifølge DI, Danmarks største erhvervsorganisation, et godt grundlag ud for Danmarks SMV’er og iværksættere. De flere milliarder kroner, som skal lette Danmarks SMV’ere og iværksætteres vej til vækst i de kommende fire år, ser ud til at blive brugt rigtig fornuftigt, mener DI.
- Den nye strategi bygger videre på de bedste erfaringer, man har fra den nuværende indsats. Det er positivt, for erhvervsfremmesystemet skal hele tiden udvikles og forbedres, så endnu flere SMV’er benytter sig af mulighederne i eksempelvis erhvervshusene, siger DI’s erhvervsfremmechef Jes Lerche Ratzer, der deltager i dagens arrangement på virksomheden ENORM Biofactory i Flemming.
- Den danske erhvervsfremmeindsats kan med den ny strategi ruste landets iværksættere og SMV’er bedre til at tage hånd om de mange forandringer og globale udfordringer, som påvirker deres hverdag lige nu,
Danmark er rig på ansvarlige små og mellemstore virksomheder, der skaber arbejdspladser, vækst og fremgang i Danmark. En nyere DI-undersøgelse viser, at cirka 37 procent af de adspurgte virksomheder er i kontakt med en af de seks erhvervshuse eller deres seks filialer landet over – og andelen er stigende. Erhvervshusene skal være et sted, hvor virksomhederne har let ved at gå hen, når eksempelvis forsyningskæderne bliver brudt, når produktionen skal omstilles, bureaukratiet stiger virksomheden op over hovedet – eller når næste udvidelse af forretningen er lige om hjørnet.
Det hjælper den ny strategi med. Og så er det blevet plads til at gøre op med de høje administrationskrav i det nuværende erhvervsfremmesystem.
- For en SMV er tid en knap ressource. Bureaukratiske dokumentationskrav og procedurer må ikke afholde virksomheder fra at benytte sig af de mange gode tilbud. Et effektivt erhvervsfremmesystem skal være enkelt, intuitivt og overskueligt for virksomhederne. Og det skal møde virksomhederne i øjenhøjde, styrke brugeroplevelsen og rydde bureaukratisk benspænd af vejen, siger Jes Lerche Ratzer.
DI er således overordnet tilfreds med den ny strategi, der bygger på de hidtidige positive erfaringer i erhvervshusene. Dog har erhvervsorganisationen en bøn til fremtidig sagsbehandling.
- Vi vil meget gerne have udbetalingstiden for støttekroner til virksomhedernes udvikling ned. Det er helt uholdbart, at virksomhederne skal vente i op mod et år på at få udbetalt penge til at styrke deres forretningsudvikling. Det er en stopklods for enhver virksomhed, som kan føre til unødige likviditetsudfordringer, der kunne undgås, siger Jes Lerche Ratzer.
Fire strategiske mål skal drive indsatsen
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil fremme udviklingen i 7.500 SMV’er og give 20.000 borgere bedre kompetencer ved at:
• Understøtte virksomhedernes omstilling, så potentialer i nye tendenser og teknologier gribes.
• Fremme danske styrkepositioner, så danske virksomheders internationale konkurrencekraft styrkes gennem innovative og bæredygtige løsninger.
• Forenkle fremtidens erhvervsfremme, så virksomhedernes tid går til at udvikle virksomheden – ikke unødig administration.
• Tilbyde indsatser for hele landet, så vækstpotentialet forløses i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI-ros til K og regeringen: God finanslov til danskerne23.10.2025 13:01:39 CEST | Pressemeddelelse
Øget beskæftigelsesfradrag til ældre er blandt højdepunkterne i finansloven, lyder det fra Dansk Industri, der også roser Konservative for at gå aktivt ind i den politiske løsning
Organisationer i fælles erklæring: Alle lærlinge skal møde trygge lærepladser og respektfulde fællesskaber23.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som opfølgning på DR’s programserie ”Livet som lærling” om trivslen blandt lærlinge i bygge- og anlægsbranchen går elevorganisationer, fagforeninger, arbejdsgivere og erhvervsskoler nu sammen i en fælles erklæring.
Europa-Parlamentets forsinkelser truer konkurrenceevne og velstand22.10.2025 17:41:45 CEST | Pressemeddelelse
Der blev sidste uge indgået en aftale mellem politiske grupper i Europa-Parlamentet om at stemme ja til en stor regelforenklingspakke om bæredygtighed. I dag har et flertal af EU-parlamentarikerne alligevel stemt nej til kompromiset, og det er et bittert tilbageslag for Europa.
DI om forskningsudspil: Investér i fremtidens teknologi22.10.2025 12:25:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange gode takter i regeringens forslag til strategiske prioriteter for forskning og innovation. Det er helt afgørende, at vi i de kommende år løfter kritisk teknologi endnu mere for at kunne konkurrere internationalt, lyder det fra DI.
EU-parlamentet tager langt om længe vigtigt skridt for at få Europa ud af regel-sumpen13.10.2025 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Efter svære forhandlinger er politiske grupper i EU-parlamentet endelig nået frem til en aftale over midten om forsimpling af bæredygtighedsrapportering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum